Karrieren speedet op

Susanne Juul, 43 år. Bor i Faaborg. Sundhedsfaglig konsulent i Fyns Amt, men har p.t. orlov i et pr for at studere til cand.scient.san., som er en akademisk overbygning for sundhedsfagligt uddannede. Skilt for nylig. Mor til to piger på 11 og 14 år. Tjener ca. 340.000 i årsløn + pension. Fritidsinteresser er bøger, tennis, løb og kajak. Foto Palle Peter Skov.

''Jeg er en A'er - måske også B'er. Min karriere er blevet speedet op sent som en konsekvens af, at børnene er blevet store og selvhjulpne. Da de var små, tog jeg ikke så meget uddannelse, som jeg gerne ville.

Det har hele tiden været en benhård prioritering, som har haft konsekvenser for mig personligt, men ikke for familien. Det er svært at ville mange ting, og jeg har indimellem haft dårlig samvittighed over at føle, at jeg ikke slog til i faglig sammenhæng, fordi der måske lige var en børnefødselsdag,'' siger Susanne Juul.

Hun indrømmer, at hun har det svært med, at den faglige udvikling ligger langt nede på mange sygeplejerskers prioriteringsliste.

''En undersøgelse har vist, at det er det sociale og det hyggelige på jobbet, som bliver prioriteret højest - og det gælder selvfølgelig ikke kun for sygeplejersker. Det er fair nok, at man gerne vil prioritere sin familie, men det er også vigtigt, at man husker, hvad man er på arbejdet for.''

Hun mener, at mange sygeplejersker hører til C-gruppen, og at de helt åbenlyst prioriterer familien før arbejdet. ''En sygeplejerske skrev engang i en ansøgning til ambulatoriet, at hun søgte stillingen for at få mere fritid. Den ansøgning lagde jeg til side.''

Sygeplejerske ved et tilfælde

Susanne Juul ville egentlig have været socialrådgiver, men først i 80'erne var det svært at komme ind på Den Sociale Højskole direkte fra gymnasiet uden erhvervserfaring. I stedet begyndte hun at læse jura. Det tørre lovstof blev dog for kedeligt.

''Jeg droppede ud og rejste, og så var det egentlig lidt tilfældigt, at jeg fandt på at blive sygeplejerske.''

Hun er uddannet på medicinsk afdeling på Sygehus Fyn Faaborg, hvor hun har været ansat det meste af sit arbejdsliv. Hun har især undervist pårørende og patienter i diabetes og har været med til at opbygge forløberen for det, der senere blev en patientskole. Hun har også stået for udviklingen af plejen inden for det kardiologiske speciale for personale og pårørende på et ambulatorium for hjertepatienter.

Sammen med overlægen deltog hun i internationale forskningsprojekter. I 1999 blev hun ansat i sin nuværende stilling som konsulent i sygehusforvaltningen i Fyns Amt i afdelingen for kvalitet og planlægning. Hun har kvalitetsudvikling og forebyggelse som område.

Susanne Juul har altid trivedes i sit fag, fordi det har været muligt at gøre det, hun har haft lyst til, eksempelvis lede, undervise eller udvikle. Derfor finder hun det tankevækkende, at hun selv, ligesom de sygeplejersker hun kender, ikke håber, at hendes egne døtre en dag vil søge ind på uddannelsen.

''De studerende siger, at de får et chok, når de opdager, hvor hårdt det er ude på afdelingerne. Forholdene er stressende, og de får en dårlig løn. Uanset om du er oversygeplejerske med et budget på flere hundrede millioner, så får du en elendig løn. Af og til har jeg da haft den tanke, at tænk nu hvis jeg havde gjort mit jurastudium færdigt.''

Susanne Juul mangler endnu to et halvt år, før hun bliver cand.scient.san., hvis hun når så langt.

''Foreløbig har jeg et års orlov med løn, men derefter mangler jeg to år, og så lang orlov får jeg næppe. Det er en svær beslutning, for jeg er glad for mit job, og som alenemor kan jeg ikke undvære en fast indtægt.''