Løn, familie, kald eller karriere - hvilken type sygeplejerske er du?

Illustration: Bodil Molich

Hvordan er en sygeplejerske? Det er der mange, der har en forestilling om. Men sygeplejersker er ikke en homogen gruppe. De prioriterer forskelligt, når det gælder valg af arbejde og forholdet mellem arbejdstid og tid til familien. Der er hende, der er dybt engageret i et hjørne af plejen. Ham, der helst vil samle trådene på en hel afdeling og være afdelingsleder. Og hende, der primært har valgt jobbet, fordi det giver gode muligheder for også at prioritere familielivet.

Antropolog Gertrud Øllgaard og sociologerne Henrik Dahl og Bella Marchmann fra Advice Analyse har hjulpet Sygeplejersken med at finde nogle fællesnævnere for sygeplejerskers identitet. Der er tale om idealtyper, dvs. at mange sygeplejersker vil befinde sig i mellemområdet mellem to eller flere af identiteterne. Kun de færreste vil kunne placeres entydigt i én af typerne. Dog vil de fleste sygeplejersker formentlig nemmere kunne identificere sig med en eller to af typerne end med andre. De fire typer kan have indbyrdes konflikter, men også alliancer.

Antropologen og de to sociologer har taget udgangspunkt i den moderne sygepleje, som blev grundlagt i midten af 1800-tallet. Sygeplejens historie viser et billede af, hvordan fagligheden har forandret sig igennem tiden. Ifølge Gertrud Øllgaard er fagligheden båret af to ben - behandling og omsorg.

''Den medmenneskelige omsorg er især tidligere blevet betragtet som noget specifikt kvindeligt, som sygeplejersker enten havde med sig alene i kraft af deres køn eller i hvert fald gennem en tidlig socialisering til moderrollen.

Enhver sygeplejerske har begge ben med i sin faglighed, men der har altid været forskel på, hvordan sygeplejersker vægter de to,'' siger Gertrud Øllgaard.

De to sygeplejefaglige ben udgør den vandrette dimension i figur 1 over de fire typer.

Den lodrette dimension udgøres af polerne karrierelivsform og lønmodtagerlivsform, der stammer fra etnolog Thomas Højrups livsformsanalyse.

''Kort fortalt er karrierelivsformen kendetegnet ved, at det er på arbejde, at livet leves. Det er der, man udviker sig, og livet i fritiden har hovedsagelig mening som et frirum, hvor man kan lade op til arbejdet. Lønmodtagerlivsformen er kendetegnet ved, at livet leves i fritiden, og arbejdet er et nødvendigt onde, hvor man tjener de penge, der muliggør det liv, der leves i fritiden,'' siger Gertrud Øllgaard.

Krydser man den vandrette og den lodrette dimension med hinanden, fremkommer den nedenstående model, hvis fire hjørner kan anskues som fire idealtypiske sygeplejerskeidentiteter.

Hver idealtype har sine fordele og ulemper. Der er ting, man kan lære af hver enkelt type, men der er også ting, man skal forsøge at undgå.

''Der er forskel på, i hvor høj grad disse identiteter er prestigegivende og officielt anerkendte. De to karriereorienterede identiteter, som i modellen hedder ''karriere-identiteten'' og ''kalds-identiteten,'' er dem, der profileres mest i den faglige debat og på de forskellige hjemmesider.

Det har været endda meget svært at finde udsagn på tryk fra sygeplejersker, der anser sig selv for bærere af en familieorientering, men der er ingen tvivl om, at de findes i virkeligheden,'' siger Gertrud Øllgaard.

Hun mener, at der på arbejdspladsen især vil kunne opstå spændinger langs den lodrette dimension, da forholdet til arbejde og fritid er tydeligst i dagligdagen.

''Sat på spidsen kan man forestille sig, at de sygeplejersker, der prioriterer fritiden højt, kan betragte de andre som morakkere, mens de, der prioriterer jobbet højt, vil kunne blive irriterede over, at de fritidsorienterede ikke, som de ser det, er med til at tage et overordnet ansvar for arbejdspladsen.''

Side 9

A. Karriere-typen
A er sikkert leder eller har en specialfunktion. Har taget meget efteruddannelse, har typisk en specialuddannelse, diplomuddannelse eller er akademiker. Er meget engageret i sit arbejde og i faglig udvikling, er med i faglige netværk inden for sit felt og følger med i international sygeplejeforskning. Mener ikke, at lønsystemet tilgodeser sygeplejersker, der yder en særlig indsats. Synes, der er en ubalance mellem sygeplejeakademikeres løn og andre akademikeres løn.

Hvad angår fagforeningsarbejde er A særligt interesseret i det sygeplejefaglige og i spørgsmål om uddannelse.

A har et stort engagement i sit fag og følger med i den nyeste udvikling, så patienten altid får tilbudt den bedste behandling. I den ekstreme version gør A patienten til genstand for behandling i stedet for at se patienten som et medmenneske. 

B: Kalds-typen

B arbejder som basissygeplejerske med de dårligste patienter, de kronisk syge og de døende. B kan dog også være leder med stor vægt på den faglige del eller have en specialfunktion. Er meget engageret i sit arbejde og er en vigtig ressourceperson på afdelingen. Står måske for at supervisere nye sygeplejersker. Udvikler sig fagligt ved især at tage kurser og deltage i faglige diskussioner. Deltager i faglige netværk.

Er ikke specielt fagforeningsorienteret ud over den sygeplejefaglige del.

B ser patienten som et helt menneske og tilpasser plejen til den enkelte patients behov. I den ekstreme version kan B virke påtrængende og overskride patientens grænser. B tager arbejdet med hjem og har derfor en risiko for at blive udbrændt.

Side 9
C: Familie-typen  

C er afhængig af at få arbejde og familieliv til at hænge sammen, da der er små børn i familien. C lægger vægt på at være en god forælder, og børnene har første prioritet. C søger derfor gerne ud i primær sektor, hjemmeplejen eller sundhedsplejen for at få rimelige arbejdstider. Af samme grund arbejder C gerne på deltid. Da sygeplejersker ikke har problemer i forbindelse med at få bevilget børnepasningsorlov, er C den i familien, der tager mest orlov. C er også den, der kommer til at tage den største byrde af det huslige arbejde - C interesserer sig for sit hjem.

C vil gerne have et spændende arbejde, men erkender, at det er svært at få det hele - den gode familie og karrieren. Derfor sker prioriteringen af familien på bekostning af den faglige udvikling, og det er en pris, C har valgt at betale. C tager de kurser, der er nødvendige for at holde det faglige niveau, men når ikke mere end det.

C har evnen til at afbalancere arbejde og familieliv. I den ekstreme version ser C hele tiden på uret og er ikke fleksibel i pressede situationer. C kan også være svær at få til at deltage i møder, efteruddannelse mv.  

D: Lønmodtager-typen

D er utilfreds med lønnen og mener, at sygeplejersker generelt er alt for pæne, og at de passer deres arbejde på trods af urimelige arbejdsvilkår. De burde gå mere på barrikaderne og protestere. Som basissygeplejerske arbejder man først og fremmest som lønmodtager, og hvis man skal udvikle sig fagligt og tilegne sig særlige kompetencer, er det ifølge D en forudsætning, at ledelsen er parat til at betale.

D mener, at der er en modsætning mellem sygeplejersker som lønmodtagere og sygeplejersker som ledere - de burde ikke være i samme fagforening.

D gør en stor indsats for at synliggøre sygeplejerskerne og det arbejde, de udfører. I den ekstreme version fokuserer D så meget på den ansattes vilkår, at patienterne bliver taget som gidsler.

Temaet om sygeplejersketyperne er tilrettelagt af: Susanne Bloch Kjeldsen, Lars Flindt Petersen og Hannah Maimin Weil. Analyse: Advice Analyse.