Resuméer af international forskning

Arbejdsklimaets betydning for demente

Norbergh K-G, Hellzén O, Sandman P-O, Asplund K. The relationship between organizational climate and the content of daily life for people with dementia living in group-dwelling. Journal of Clinical Nursing 2002;11:237-46.

Arbejdsklimaet har sandsynligvis betydning for de resultater, der opnås hos demente patienter. En undersøgelse skulle vise, hvordan demente beboere tilbragte deres dag i et bofællesskab med et kreativt arbejdsklima i forhold til et bofællesskab med et mindre kreativt klima. 38 beboere indgik i undersøgelsen. Der var ikke forskel mellem beboernes tilstand i de to enheder og ingen forskel i personalets sammensætning. Arbejdsklimaets kreativitet er bestemt ved hjælp af et spørgeskema, der er udfyldt af alt personale tilknyttet bofællesskaberne. Beboernes aktiviteter er undersøgt i et observationsstudie. Aktiviteter, grad af demens og kognitive funktion er registreret med gennemtestede instrumenter.

Undersøgelsen viste, at beboere, der boede i et fællesskab med et kreativt arbejdsmiljø, tilbragte seks og en halv time af døgnet sammen med personalet, mens beboere fra bofællesskabet med et mindre kreativt arbejdsklima kun tilbragte tre og en halv time med personalet. Personalet i det mindre kreative arbejdsklima rapporterede større psykisk belastning ved at pleje beboerne.

Forudsætningen for at bevare demente beboeres færdigheder er systematisk stimulation fra personalet. Undersøgelsen viser således, at et kreativt arbejdsklima har stor betydning for, hvor meget tid personalet kan tilbringe med den enkelte beboer, men også at personale sandsynligvis i mindre grad bliver udbrændte, hvilket også har betydning for den dementes hverdag.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Etiske problemer i palliativ sygepleje 

Grypdonck M, Georges J-J. Moral problems experienced by nurses when caring for terminally ill people: A litterature review. Nurs Ethics 2002;9(2):155-78.

I palliativ sygepleje oplever sygeplejersker de moralske problemer, som er forbundet med afslutningen af livet, kommunikation med patienten, lidelse og den medicinske behandlings utilstrækkelighed.

Det viser en undersøgelse af, hvordan sygeplejersker, der plejer terminalt syge patienter, er påvirket af etiske problemer eller spørgsmål.

I artiklen behandles den moralske indstilling blandt sygeplejersker, udfordringen af deres moralske integritet, moralske problemer, der opfanges af sygeplejersker, og følelsesmæssige konsekvenser af disse moralske problemer behandles.

Den moralske opførsel blandt sygeplejersker er funderet i forpligtelsen over for patienten og sygeplejen. Den fremtræder som skabt af særlige forhold, der fører til involvering eller bevidst afståen fra at involvere sig i moralsk vanskelige situationer. Sygeplejersker undgår ofte at opdage de moralske dimensioner af et problem eller en opgave, og de magter ikke at tage tilfredsstillende fat om moralske problemer.

Selvom undersøgelsen viser, at mange forhold er uden for sygeplejerskers kontrol, så har deres moralske erfaring, følelser, usikkerhed og kraftesløshed en dyb effekt på deres opfattelse og opførsel, når de står over for moralske problemer.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor,Ba i idéhistorie, cand.cur.

Forebyggelse af mundsvamp hos børn i kemoterapi

Cheng KKF, Molassiotis A, Chang AM. An oral care protocol intervention to prevent chemotherapy-induced oral mucositis in paediatric cancer patients: a pilot study. European Journal of Oncology Nursing 2002;6:66-73.

Helbredelsesprocenten for en række cancerformer hos børn er steget betydeligt i løbet af de sidste 40 år. Mundsvamp er en behandlingskomplikation, der almindeligvis varer i uger efter påbegyndelse af kemoterapi. Mundsvamp er smertefuld og kan føre til en række mere alvorlige komplikationer.

En pilotundersøgelse blev sat i værk for at teste den kliniske effekt af en procedure for mundhygiejne. Procedurebeskrivelsen var udviklet til børn, der gennemgår kemoterapi. Syv børn gennemførte mundhygiejne som beskrevet i vejledningen, og syv børn fulgte afdelingens sædvanlige rutine for mundhygiejne. Børnene var fra 8-16 år. Data blev indsamlet ved påbegyndelse af kemoterapi og to gange ugentlig i tre uger. Børn, der udførte mundhygiejne efter den nye procedure, udviklede signifikant mindre sårdannelse i munden, og smerteintensiteten var signifikant mindre end hos børn, der udførte mundhygiejne efter afdelingens sædvanlige rutiner.

Undersøgelsen viser således, at mundsvamp kan forebygges eller udvikles i mindre grad gennem systematisk mundhygiejne, som beskrevet i den foreliggende procedurevejledning. Undersøgelsen kan bidrage til at skabe evidens for den rådgivning og vejledning om mundhygiejne, børn og deres forældre modtager i forbindelse med, at et barn modtager kemoterapi.

Det er væsentligt, ikke mindst fordi det åbenbart er muligt at lindre en del af det ubehag, der følger med at gennemgå kemoterapi.

Af Preben Ulrich Pedersen,sygeplejerske, ph.d.