Sygeplejersken
Som at løbe maraton
Tværkulturel sygepleje er et vigtigt emne på de internationale programmer, som udbydes i Holland for de sygeplejeskoler, der er medlem af udvekslingsprogrammet Florence-netværket.
Sygeplejersken 2003 nr. 8, s. 21-23
Af:
B. Jane Davies, sygeplejelærer, jordemoder
Illustration: B. Jane Davies
Internationale Programmer (IPs) er en del af de internationaliseringsaktiviteter, som finder sted under udvekslingsprogrammet Florence-netværket for sygeplejeskolerne i EU (l). Denne artikel beskriver den praktiske gennemførelse af sådan et program, som man næsten kan fristes til at sammenligne med deltagelsen i et maratonløb. Alle deltagere stræber efter at gøres deres yderste, bryde gennem ''muren'' og nå frem til målet.
Programmerne retter sig mod sygeplejestuderende og undervisere fra forskellige lande. Der er blevet afholdt en IP hvert år siden 1998 i Groningen, hvor sygeplejeskolen har et internationaliseringsmodul indbygget i uddannelsen. Deltagerantallet på de afholdte IP'er har været op til 50 sygeplejestuderende og sygeplejelærere. Sproget gennem kurset er engelsk, og titlen har været International Comparative Nursing Modules.
14 hektiske dage
Disse 14 dages internationale kurser er delvist støttet økonomisk af SOCRATES, internationaliseringsprogrammet under EU. Ansøgningen, der stiles til SOCRATES Foundation, udarbejdes af værtslandet. Målgruppen er sygeplejestuderende i tredje eller fjerde år af deres uddannelse. Kursusprogrammet indeholder som hovedemne almen sygepleje, men har også specifikke emner. De almene temaer har været tværkulturel
Side 22
sygepleje, anvendelse af sygeplejeteorier i praksis og udviklingen af sygeplejeprofessionen i Europa.
Tværkulturel sygepleje er et vigtigt emne, fordi det øger evnen hos de studerende til at forstå de kulturelle forskelle, de møder under kurserne, som består af diskussioner, deltagerstyring, gruppearbejde og sociale aktiviteter. Når det drejer sig om sygeplejeteorier, er fokus lagt på brug af teorier og modeller i praksis for at opnå en mere sammenhængende forståelse af teorierne og deres anvendelsesværdi. Herudover har alle programmerne haft fokus på sammenligning af de forskellige sundhedssystemer, på begreber som fysisk og psykisk sundhed samt sygeplejen som profession inden for EU.
Forskellige arbejdsmetoder er anvendt for at imødekomme de studerendes forskellige baggrund, ligesom en didaktisk fremgangsmåde er fastholdt gennem kurset. De deltagende sygeplejelærere har en aktiv rolle i programmet f.eks. som underviser, organisator eller vejleder for diskussionsgrupperne.
En gruppe på 4-6 hollandske sygeplejestuderende, STUDS, er ansvarlige for organisationen af alt det praktiske og sociale som husly, reproduktion af materiale, audiovisuelle hjælpemidler og kontakt med tilsluttede organisationer både før og under kurset.
STUDS deltager ikke i kurserne, men anvender deres viden om administration og ledelse i praksis gennem de mange varierede opgaver, der er ved at gennemføre en IP lige fra de første invitationer, der sendes ud tre måneder før en IP, til løbende kontakt med deltagerne og koordineringen af opgaverne. STUDS arbejder også som koordinatorer og problemløsere i de forskellige situationer, der kan opstå under en IP. En væsentlig faktor er, at kursisterne bor hos hollandske studerende under deres ophold. Det giver fin indsigt i den hollandske dagligdag, ligesom det giver sprogtræning.
Gennem hele kurset filmes alle aktiviteter, og deltagerne modtager ved afrejsen en meget mindeværdig videofilm om de to uger.
Tværkulturel sygepleje har været brugt som paraply for at gøre de studerende i stand til at kunne samarbejde bedre på tværs af de kulturelle forskelle samt kunne foretage sammenligninger til støtte for udviklingen af sygeplejen som profession. Alle deltagende studerende modtager tre ECTS-point (European Credit Transfer System) ved afslutningen.
En stor udfordring
Systematisk evaluering er blevet gennemført ved slutningen af hver IP. Resultaterne er meget positive. Det giver både de studerende og underviserne meget at kunne sammenligne de forskellige landes sygepleje og udviklingen af sygeplejen som profession.
En meget givende del af kurset er de studerendes præsentation af deres hjemland. Den er forberedt før kurset og har tre punkter: Hjemlandets særlige attraktioner, hjemlandets sundhedsvæsen og hjemlandets sygeplejerskeuddannelse. Hjemmeforberedelserne skærper den studerendes opmærksomhed på det intensive kursus og på at tale engelsk.
Præsentationerne af 45 minutters varighed finder sted i et auditorium med ca. 200 tilhørere. Det internationale modul for hollandske sygeplejestuderende, som er en del af det hollandske curriculum, afvikles samtidig med en IP, og det giver de internationale kurser en særlig dimension.
Det er en meget stor udfordring for IP-deltagerne at tale til så stor en forsamling på et fremmed sprog, mestre de teknologiske hjælpemidler og samtidig blive videofilmet. Det er en fornøjelse at opleve, hvordan de studerende møder disse udfordringer. Præsentationerne er særdeles informative, og det er med stolthed og kreativitet, at man fortæller om sit hjemland. De studerende er selv meget bevidste om denne information, som er en kilde til viden om de kulturelle forskelle og om indholdet og de pædagogiske metoder i uddannelserne.
En række foredrag af hollandske specialister belyser temaer som ældrepleje, psykiatri, fremtidens sygepleje, misbrug, hjemmepleje og terminalpleje.
Herudover er der også institutionsbesøg til forskellige dele af det hollandske sundhedsvæsen, det være sig plejehjem, narkocentre, asylcentre og hospitaler. Den viden, de studerende får her, stimulerer dem til at reflektere, sammenligne og tale om tilsvarende forhold i deres hjemland.
Endelig er der også afsat tid til kulturelle og sociale aktiviteter. Det skaber et godt udgangspunkt for samarbejdet og stemningen på kurserne. Det er vigtigt at fremhæve den helt særlige atmosfære, der skabes i samværet med så mange studerende og undervisere fra forskellige lande. Mødet mellem de mange deltagere præges af fælles tillid, interesse, forståelse og et stort engagement. Det er vidunderligt at opleve.
Naturligvis kan der opstå problemer med så stor en gruppe af forskellige mennesker, ligesom det kan være svært at motivere de mere tilbagetrukne deltagere. For nogle studerende er deltagelsen i IP et sandt kulturchok, for andre er den hollandske levestandard overvældende.
Pædagogiske overvejelser
Det er vigtigt, at de pædagogiske metoder for et kursus på 14 dage er baseret på tillid. Derfor får hver studerende ved kursets start mulighed for at introducere sig selv og blive accepteret som en vital part blandt deltagerne.
STUDS arrangerer her en introduktionsleg, hvor deltagerne lærer hinanden at kende og udtrykke sig på et fremmed sprog.
Problembaseret læring er en metode, som er blevet introduceret på kurset.
Det vil ud over at give de studerende faglig viden også lære dem noget om analyser og problemløsninger. Ud fra de første IPs er der så udviklet en kombination af undervisning, foredrag, diskussioner, gruppearbejde og besøg. Foredragene følges op med gruppediskussioner, hvor deltagerne får vejledende spørgsmål med henblik på at kunne sammenligne sygeplejesituationer i forskellige lande.
Diskussionsgrupperne udpeger en studerende som sekretær og en som formand. Sekretæren tager notater af diskussionen i gruppen, og formanden sørger for at holde diskussionen på et relevant niveau. Alle deltagere skal have mulighed for at udtrykke sig. Her er den gode atmosfære på kurset en central del, da deltagerne ikke taler deres eget sprog og muligvis føler sig for generte til at udtrykke sig på engelsk.
IP-evalueringer har vist, at de studerendes udbytte fra diskussionerne var stort - ikke mindst for studerende fra lande, hvor gruppearbejde, diskussioner og fremlægninger normalt ikke bruges i undervisningen.
Sygeplejelærerne deltager også aktivt i en IP med korte informative oplæg, der kan dække områder som udviklingen af uddannelsen, visioner, sygeplejerskernes fremtidige rolle, implementering af sygeplejeteorier, brug af informationsteknologi og forskningsprojekter. Desuden har lærerne en vejlederrolle i gruppearbejdet. Lærerne udveksler også erfaringer og diskuterer og sammenligner forskellige aspekter i de forskellige uddannelser. Det kan være udbytterigt for den internationale udvikling, da ny viden og ideer på den måde kan få indpas i deres
Side 23
daglige arbejde med de studerende. En evaluering af en IP i 1999 udtrykte behov for at identificere almene emner i sygepleje og derigennem starte en proces, som kunne fortsættes i hjemlandene efter kurset. Det har resulteret i et fremtidsværksted på hver IP, der skal give indsigt i emner, som er vigtige for udviklingen af sygeplejen og sygeplejerskernes fremtidige rolle. Deltagerne får information om emnerne på forhånd. Emnerne er tværkulturel sygepleje, etik, uddannelse, klinisk praksis, standarder, sygeplejeteorier og it.
Fremtidsværkstedet foregår som gruppearbejde, og materialet fra grupperne samles i en bog, der uddeles til deltagerne. Et af resultaterne fra fremtidsværkstedet er en plan over, hvordan deltagerne med it-løsninger kan holde kontakten ved lige både med hinanden og kollegerne i de forskellige medlemslande.
Positiv evaluering
Den overordnede evaluering fra alle deltagere har vist, at der er skabt en øget årvågenhed for fælles emner, der er relevante for fremtidens udvikling af sygeplejen i alle landene. Det gælder både i den teoretiske uddannelse og i praktik.
Naturligvis er der omkostninger forbundet med internationale aktiviteter for både arrangørerne og deltagerne. I mange tilfælde kan der hentes støtte fra ERASMUS-bevillingerne, men der vil også være udgifter for de deltagende uddannelsesinstitutioner til transport og forplejning. Nogle vil spørge, om udbyttet svarede til omkostningerne. Svaret må nødvendigvis vurderes i lyset af dagens skiftende verdensbillede.
Europa udvider sig, og det internationale arbejdsmarked bliver større for sygeplejersker og sygeplejestuderende. Derfor er det nyttigt med sådan et internationalt uddannelsesprogram som IPs. Deltagelse i internationale kurser afspejles også i de studerendes ønsker om arbejde i udlandet efter endt uddannelse. Og når de vender hjem igen fra et udlandsophold, er det med mere modenhed, erfaringer og selvstændighed. Viden fra kurserne om sygepleje, kritisk tænkning og problemløsning medfører, at ikke alene de sygeplejestuderende, men også underviserne bliver opmærksomme på, at sygepleje ikke standser ved landegrænserne.
At tværkulturel sygepleje eksisterer, samt at der er et væld af viden og erfaring, der kan udveksles internationalt. Det viser de mange udtalelser gennem årene fra studerende og lærere. En studerende lærte f.eks. om Hildegard Peplaus sygeplejeteori på en IP og brugte den til sin analyse i sin afsluttende eksamensopgave, en sygeplejelærer fik sin første erfaring med at bruge problembaseret læring og gruppediskussioner, metoder, som hun senere fik indført på sin egen skole hjemme i Tjekkiet. Evalueringen omfatter også én, der arrangeres af STUDS-gruppen. Den samles i bogform, som deltagerne får ved afrejsen. Evalueringen er på den måde også et minde om udbyttet af de 14 dages kursus, ligesom den indeholder deltagernes navne og adresser, så kontakt kan opretholdes i fremtiden. Et enkelt citat fra en deltager viser noget om opfattelsen af en IP:
"Dette har været den største oplevelse i mit liv."
Den officielle EU-evaluering er et spørgeskema med 36 punkter, der dækker bl.a. generelle emner som ophold, transport og underholdning. Herudover tages der stilling til indhold, niveau, information, metoder, ekskursioner mv.
Evalueringen har været yderst positiv med hensyn til alle emner, måske med undtagelse af, at nogle synes, at programmet næsten er for omfattende, ja, at det nærmest svarer til det at løbe maraton. -
B. Jane Davies er tidligere sygeplejelærer på Fyns Amts Sygeplejeskole, Odense, og tidligere projektleder på International Programmes i Groningen, Holland.
Læs også "Stigende interesse for at komme til udlandet"
Litteratur
- Davies BJ. Stigende interesse for at komme til udlandet. Sygeplejersken nr. 8/2003