Stigende interesse for at komme til udlandet

Illustration: B. Jane Davies

Europa udvider sig, grænserne falder. Verden synes samtidig at blive mindre. På få sekunder kan vi nå et hvilket som helst sted på jorden blot med en pc via internet. Effekten af denne udvikling omfatter også sygeplejen bl.a. inden for uddannelsesområdet, hvor universiteter og læreanstalter over det meste af verden tilbyder en bred vifte af aktiviteter målrettet til sygeplejersker og sygeplejestuderende.

Denne artikel beskriver nogle af de initiativer, der er etableret, og som kan bidrage med ny viden til sygeplejen. Internationale erfaringer kan f.eks. udvikle færdigheder i kritisk tænkning, viden om fremmede kulturer samt sproglige færdigheder, ligesom der kan udvikles venskaber og forståelse på tværs af landegrænserne.

Florence-netværket er et eksempel på et internationalt samarbejde til koordination og udvikling af aktiviteter inden for sygepl

ejerske- og jordemoderuddannelsen mellem de europæiske sygeplejeskoler og universiteter. Formålet er at udvikle og højne kvaliteten af uddannelserne med udveksling, forskning og udvikling af tilbud til de studerende for at lette adgangen til det globale arbejdsmarked.

Netværket startede i 1992, hvor daværende forstander ved sygeplejeskolen ved Bispebjerg Hospital Birthe Reindahl sammen med sygeplejeskoler i Sverige, England og Holland tog initiativ til netværket. I dag omfatter det 27 europæiske sygeplejeskoler og universiteter i 14 lande:

Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien, England, Skotland, Tyskland, Frankrig og Polen. Herudover samarbejdes der med Tjekkiet, Letland og Litauen.

Samarbejdet i netværket drejer sig om udveksling af studerende og sygeplejelærere fra medlemslandene samt iværksættelse af uddannelsesmoduler og intensive kurser. Udvekslingen af

Side 19

studerende omfatter både den kliniske og teoretiske del af uddannelsen.

Florence-netværket er organiseret og finansieret som en del af internationaliseringsprogrammerne SOCRATES og ERASMUS i EU-regi. De nordiske lande har herudover etableret sygeplejenetværket NORDKVIST under NORDPLUS, som er Nordisk Ministerråds udvekslingsprogram for lærere og studerende. NORDPLUS-midler uddeles bl.a. som stipendier og støtte til studerende og lærere samt til intensive kurser, netværksstøtte og udviklingsarbejde (1). Herudover er det muligt at søge studieophold som ''Free mover'' til uddannelsessteder, der ikke er medlem af de faglige netværk.

Udveksling af studerende

De studerende præsenteres for udvekslingsmuligheder allerede ved starten af deres uddannelse gennem information i studiehåndbogen, fra skolens internationale koordinator og fra studievejlederne. En udveksling kan finde sted, efter at første uddannelsesafsnit er bestået. Planlægningen sker sammen med den internationale koordinator og skal begynde ca. seks måneder før den påtænkte udveksling. Under SOCRATES/ERASMUS-regi kan et udvekslingsophold vare fra tre til seks måneder og under NORDPLUS-regi otte uger. Udveksling erstatter den tilsvarende periode af den danske uddannelse. Dokumentation for opholdets indhold og varighed skal foreligge. Det er vigtigt, at de sygeplejestuderende kan opfylde de stillede krav for deres egen uddannelse ved udveksling i klinisk praksis, ligesom den studerende før afrejsen skal afklare til- og fravalg af udvekslingsønsker samt have kendskab til en sygeplejelærer, der kan fungere som vejleder i faglige spørgsmål og evt. opgaver under udlandsopholdet. Det er også et krav, at den studerende er studieaktiv, har bestået sine prøver samt har gode sproglige evner både skriftligt og mundtligt i engelsk eller i værtslandets sprog.

Fra skolens side opfordres de studerende, der ønsker at rejse ud, til at vælge kontakter fra Florence-netværket eller NORDPLUS for at bruge de mange års erfaring og viden om kontakter med institutioner, koordinatorer og praktikvejledere på afdelingerne.

Under opholdet skal den studerende følge de opgaver og krav, som det modtagende uddannelsessted stiller, samt udarbejde evt. opgaver til egen skole, der falder i den periode, udvekslingen omfatter. Disse opgaver bliver drøftet, når den studerende er tilbage på sin skole. Efter hjemkomsten skal den studerende så opfylde de obligatoriske krav for uddannelsesafsnittet, melde tilbage til medstuderende og skolens lærere samt skrive rapport om erfaringerne fra udlandsopholdet.

Statens Uddannelsesstøtte (SU) kan medbringes til studieopholdet, ligesom sygeplejeskolerne yder økonomisk støtte til godkendte studieophold. Herudover kan der søges stipendier fra SOCRATES/ERASMUS og NORDPLUS eller andre legater i øvrigt. For udenlandske studerende i Danmark gælder tilsvarende krav om, at de skal være studieaktive, kunne tale engelsk eller dansk samt opfylde de samme krav som de danske studerende.

De danske skoler, som er medlemmer af Florence-netværket, er H:S Sygeplejerskeuddannelsen, Fyns Amts Sygeplejeskoler i Odense og Svendborg og Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt (se figur 1).  

Et typisk forløb
Planlægning og sikring af økonomisk støtte er tidkrævende aktiviteter. Uddannelsesmål og de obligatoriske opgaver både fra egen og værtslandets uddannelsesinstitutioner skal sammenlignes. Kontaktpersoner og mødetidspunkter skal klares. Praktiske forhold skal arrangeres, og den studerende skal sætte sig ind i værtslandets kulturelle forhold og om muligt sproget.

Erfaringer har vist, at ankomst til værtslandet en uge før, studieopholdet begynder, er hensigtsmæssigt. Så er der tid til at indlogere sig, se lidt på omgivelserne og møde folk. Det er nødvendigt at tage egen faglitteratur med for at kunne klare de obligatoriske opgaver under opholdet, ligesom det er afgørende at have et godt kendskab til de relaterede fagområder, når der skal sammenlignes.Den studerende vil have et stort personligt ansvar for sin egen indlæring under opholdet. Udfordringerne er mange. Praktikvejlederne er her en uundværlig støtte, men de skal også have hjælp fra den studerende til at forstå de behov, der kan opstå i det nye miljø.

Evalueringer af udvekslingerne har vist, at de studerende opnår et meget stort udbytte af studieopholdet både på egen skole og på værtslandets, et øget ansvar for egen læring samt sproglig udvikling. Herudover får den studerende erfaringer ved at arbejde under fremmede forhold. F.eks. er det sygeplejefaglige udbytte af udveksling i praktikperioder værdifuldt, da den studerende her

Side 20

har mulighed for både at tilegne sig ny viden inden for teori og praktik, anvendelse af forskning i udførelsen af den grundlæggende pleje, prioritering, teknik og procedurer.

Mindre positive evalueringer har påpeget vanskeligheder ved at skulle gennemføre opgaver både i værtslandets og i eget uddannelsesregi.

Erfaringerne og den nye viden har også en virkning på studiemiljøet, når den studerende efter sin hjemkomst fortæller om sit ophold og inddrager nogle af de oplevede forskelle i klassediskussionerne og på praktikstederne. Det er vigtigt, at den studerende får mulighed for at drøfte sine oplevelser med skolens internationale koordinator for at sætte erfaringerne i relation til sin fremtidige uddannelse og udvikling. Overordnet giver udvekslingen mulighed for at kvalitetsudvikle sygeplejen, ligesom den styrker de studerende i at opbygge deres egne netværk.

Udveksling af lærere
For sygeplejelærerne er der tale om et bredere tilbud, hvor der f.eks. er mulighed for at indgå i et specifikt fagområde, at tage på studieophold eller deltage i internationale kurser, forelæsninger og orientering om internationale aktiviteter.

Skolens internationale koordinator får gennem sine udenlandske samarbejdspartnere information om de undervisningsaktiviteter, man kan deltage i som lærer. Kravene ved et udvekslingsophold er sprogkundskaber og oversigtligt kendskab til det pågældende fagspeciale.

Når det drejer sig om internationale kurser er der f.eks. afviklet fem om almene sygeplejeemner i Groningen i Holland.

Evalueringen af lærerudveksling og lærerdeltagelse i internationale aktiviteter viser, at det giver grobund for nytænkning og udvikling. Det er særdeles værdifuldt, at sygeplejelærerne får viden om andre uddannelsessystemer, curricula, pædagogiske metoder og kulturelle aspekter. Hertil kommer arbejdet med de etiske spørgsmål, som naturligt opstår i de andre lande, og som er vigtige at medinddrage i egen undervisning. Det kan f.eks. være diskussioner om eutanasi, patientautonomi, venteliste og kontroversielle sundhedsproblemer.

Koordinatorens rolle

De ideelle kvalifikationer for en international koordinator på en dansk sygeplejeskole er at oprette og vedligeholde kontakter til sygeplejeskoler i andre lande, at formidle information om udvekslingsmuligheder og udvekslingsinitiativer, at sørge for at kvalitetssikre udvekslingerne, dvs. at der er mulighed for at opnå de stillede mål, at hjælpe med at søge om finansiering af udvekslingen og senere at sørge for praktiske ting som bolig og kontakter. Endelig bør koordinatoren sørge for, at der efter udvekslingen sker en refleksion og evaluering af opholdet. Herudover skal koordinatoren deltage i det organisatoriske arbejde i de forskellige netværkssamarbejder (se figur 2).

Når det drejer sig om Florence-netværket, skal koordinatoren også have fokus på, at der inkluderes et internationaliseringsmodul i sygeplejerskeuddannelsen samt at have fokus på afholdelsen af de såkaldte IPs - dvs. International Programmes for sygeplejestuderende og sygeplejelærere fra forskellige lande. De er hvert år blevet holdt i Groningen i Holland siden 1998. (Se artiklen ''Som at løbe maraton'' side 21).

Florence-netværket holder bestyrelsesmøde en gang om året, hvor undervisere og studerende deltager. Mødets faglige punkter indeholder et aktuelt tema med en gæstetaler og organiseres i samarbejde med værtsinstitutionen.

På mødet diskuteres økonomi, organisation, kliniske uddannelsesmuligheder, oprettelse af kontrakter vedrørende udveksling, opbygning af curricula mv.

Forfatteren er tidligere sygeplejelærer på Fyns Amts Sygeplejeskole, Odense. Henvendelse til B. Jane Davies, Vædevej 65, 5462 Morud.

Litteratur

• En pjece om Nordplus kan fås hos Nordisk Ministerråd i København