Bornholms regionskommune: Visionen der blev væk

Elisabeth Wichmann, formand for Dansk Sygeplejeråds amtskreds på Bornholm, er skuffet over, at de muligheder for sundhedsvæsenet, der lå i sammenlægningen af kommuner og amt på øen,ikke er blevet udnyttet. I stedet for én virksomhed, der indbefattede sygehuset, ældreområdet, sundhedsplejenog forebyggelsen, er ældre- og sundhedsområdet nu fordelt på 15 virksomheder.

Der var julelys i øjnene på både politikere og ansatte i øens ældre- og sundhedssektor for to år siden. Sygehus og ældresektor skulle blive ét samlet sundhedsvæsen under én ledelse. Kassetænkning og interne stridigheder skulle blive fortid. Bornholm skulle vise vejen. 

En frivillig sammenlægning af øens fem kommuner og amtet blev til virkelighed den 1. januar 2003. 

Men hvordan er det egentlig gået? 

Sygehuset er relativt uberørt, mens hele ældreområdet har været igennem en total og langstrakt omstrukturering. Og sammenhængen mellem de to? 

Formanden for øens 660 sygeplejersker, Elisabeth Wichmann, er skuffet.

”Bornholm har ikke udnyttet mulighederne i, at vi er en regionskommune,” mener hun. ”Politikerne har skabt nye grænser, der modvirker, at vi udnytter de spændende muligheder, der ellers lå foran os. Samtidig er der sket en utrolig økonomisk fokusering, så vingesuset er gået tabt i processen.”

Nye grænser

De nye grænser i det offentlige Bornholm er ikke skabt af sammenlægningen, men af den nye struktur og styreform, som politikerne har valgt at indføre samtidig med sammenlægningen. (Se boks side 8). De mange kommunale virksomheder var ikke en del af sygeplejerskernes visioner for øens nye sundhedsvæsen. Tværtimod.

”Vi skulle ikke have lavet alle de virksomheder på sundhedsområdet. Jeg havde helst set én stor virksomhed, der både indbefattede sygehuset, ældreområdet, sundhedsplejen og forebyggelsen. Så ville vi have et sundhedsvæsen på Bornholm, der kunne komme op og have det der vingesus over sig, hvor man kunne skabe nye sammenhænge, siger Elisabeth Wichmann.

”Hun er centralist,” siger øens regionsborgmester Thomas Thors (S) med et venligt grin, når han bliver presset til at forholde sig til synspunktet. Før sammenlægningen skulle udmøntes, delte han sygeplejerskernes ambitioner om et samlet ældre-sundhedsvæsen. F.eks. sagde han til Sygeplejersken i februar 2002: ”Det er oplagt at koble dele af ældreforsorgen og den primære sundhedssektor sammen med sygehuset.” Og til plejehjemsledernes blad LederForum, marts 2002: ”Øvelsen går ud på ikke at skabe nye barrierer.” 

Så selv om Thomas Thors, der også er tidligere praktiserende læge, dengang gerne ville samle sundhedsvæsenet under et politisk udvalg og en ledelse, blev det ikke sådan. Hvorfor ikke?

”Det ville blive en mastodont i regionskommunen, hvis vi skulle samle det hele. Det ville tippe balancen i systemet. I den praktiske hverdag er det ikke muligt at lave sådan en integrering af hele området, og vi ville ikke have de samme styringsredskaber, som vi har i dag,” siger Thomas Thors. 

Nu er området splittet op på over et dusin virksomheder med hver sin aftale med regionsrådet om økonomi og mål. ”De to politiske udvalg, Sundhedsudvalget og Ældre- og Handicapudvalget, har til opgave at koordinere aktiviteterne,” forklarer Thomas Thors. 

Det er Elisabeth Wichmann ikke enig i.

”Nej, det var for at gøre de politiske samarbejdspartnere tilfredse. De skulle have udvalgsposter,” mener amtskredsformanden. 

Og de mange nye selvstændige virksomheder matcher forbløffende godt antallet af ledere i det gamle system, hvilket netop har været afgørende for udformningen af den nye struktur. Det siger rigtig mange af regionskommunens medarbejdere ifølge den nyeste rapport fra AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

”Naturligvis skal man tage hensyn til medarbejderne, men en pulje til omstilling til andet arbejde og til aftrædelsesordninger kunne have skabt rum for en bedre og friere organisering af den nye regionskommune,” mener Elisabeth Wichmann. 

Giv tid  

En stor del af øens sygeplejersker deltog før kommunesammenlægningen i udformningen af visioner for øens nye sundhedsvæsen. Nu samles de snart igen for at evaluere det bornholmske eksperiment - og give deres melding videre til regionskommunen. 

Til foråret skal hele den nye virksomhedsstruktur revurderes, og det glæder Elisabeth Wichmann sig til: ”Jeg mener stadig, der er mulighed for at rette op på organisationsstrukturen. Det skal vi benytte os af, og så heller ikke glemme at give tid til, at det nye falder på plads.” Begge dele er mange sygeplejersker parat til på Bornholm. 

Marianne Lambrecht, teamleder under 

Side 7
 

virksomheden Plejecentrene CurdtsLunden i Rønne, mener, det havde været lettere, hvis sygehus og ældre var blevet ét området med én ledelse:

”Vi har stadig hver vores kasse, og vi tænker hver på sin måde - i vores ramme. Det hæmmer os. F.eks. i samarbejdet mellem primærsektoren og sygehus skal der virkelig bruges nogle kræfter på, hvad det vil sige at være færdigbehandlet, og at der er en plan for genoptræning,” fortæller Marianne Lambrecht og tilføjer et sprogbillede fra sporten: ”Bolden er vore brugere, men vi har stadig to mål, hver sit.” 

Genoptræning og sammenhæng mellem sygehus og plejehjem eller eget hjem var et område, som alle forventede måtte blive bedre med regionskommunen. Og her er virkelig ændret. Fysioterapeuter fra kommunerne og sygehuset er nu samlet under en ledelse på sygehuset - en øvelse der langt fra er på plads. Marianne Lambrecht føler, at fokus i fysioterapien er gledet væk fra hendes område: ”Vi mærker, at fysioterapeuterne nu har andre opgaver end de ældre, og at den tid, de havde hos vores beboere, nu skal bruges på hele øen.” 

Men også i Nexø er der problemer: ”Før var det nemmere at få fysioterapeuterne ud i folks eget hjem, og brugerne i dagcenteret får ikke den træning, de var vant til,” siger Louise Tranberg, hjemmesygeplejerske i Virksomheden Døgnplejen Sydbornholm. 

Ligesom for to år siden efterlyser hun et bedre samarbejde med sygehuset: ”Vi har stadig udskrivningsproblematik. Jeg er bange for, at vi ikke kommer væk fra kassetænkning. Ikke alt er negativt, for man skal give tingene en chance, men det kan være et arbejde at bevare det positive - og stemningen er negativ ude blandt brugerne. Det skyldes, de ikke får den rengøring og den fysioterapi, de fik før,” siger Louise Tranberg. 

Ingen problemer  

Regionsborgmester Thomas Thors er overrasket over kritikken: ”Ifølge mine tilbagemeldinger har vi fået et udmærket samarbejde omkring udskrivningsproblematikken. Vi har haft en arbejdsgruppe til at tage sig af det, og den har netop barslet med en revideret procedure for udskrivning af færdigbehandlede patienter til hjemme- og døgnpleje.” 

Antallet af ældre, der er færdigbehandlet, men ligger på sygehuset, fordi de ikke kan komme hjem eller få plads på Side 8
 

et plejehjem, er vokset efter regionskommunens indførelse. Fra 524 ventedage i 2002 til 645 i 2003. I arbejdsgruppen, der består af ledere, er man enige om, at det skyldes manglende kapacitet og ikke samarbejdsproblemer. 

Alle erkender dog, at ældreplejen på Bornholm har haft et turbulent år, præget af usikkerhed blandt personalet. Den nye struktur med fem virksomheder kom først på plads i foråret. Det var efterår 2003, før virksomhedsledere og knap 30 teamledere var ansat. Og stadig i februar 2004 har virksomhederne ikke fået budgetter, hverken for 2003 eller 2004. Medvirkende årsag er, at man oven i alt det andet arbejder på at indføre BUM-model i døgnplejen (Bestiller-Udfører-Modtager). Det kræver, at døgnplejen udarbejder ydelseskataloger og kvalitetsstandarder. Og så er der fritvalgsordningen i ældreplejen, som regionskommunen har fået dispensation for i 2003, men som nu også skal på plads. 

Elisabeth Wichmann: ”Der er fokuseret for meget på økonomi og for lidt på muligheder. Meget faglighed går tabt i alle disse overvejelser om, hvilke økonomiske modeller man nu skal bruge.” 

De gode undtagelser

I visitationsvirksomheden, der nu visiterer ældre over hele øen, er etableret en gruppe af udviklingssygeplejersker. De servicerer døgnplejen over hele øen med hjælp og vejledning i bl.a. sårpleje, diabetes, inkontinens, EDB og uddannelsespraktik. Det er et tiltag, der glæder alle parter. 

Og så til det område, hvor sygeplejerskernes visioner rent faktisk er ved at blive virkelighed. 

Psykiatrisk afdeling på sygehuset i Rønne er simpelthen løftet ud af den regionskommune-virksomhed, som sygehuset nu udgør. Og placeret sammen med en række relevante funktioner i en ny psykiatri-virksomhed. Det betyder, at sygehuset (psykiatrisk afdeling), distriktspsykiatrien, den sociale psykiatri, værestederne og øens psykiatriske plejehjem, Slottet, er samlet under en ledelse.

”Det er smaddergodt, man er lagt sammen, og vi er blevet fælles om tingene,” fortæller sygeplejerske Jette Melander-Jensen, psykiatrisk afdeling. ”Patienterne oplever nogle sammenhængende forløb. Vi kan mødes på tværs og finde ud af, hvad der er det bedste. Det bliver i samme forvaltning, og det foregår internt i psykiatrivirksomheden. Før skulle mange ting sammenpasses med sygehuset. Nu skal det sammenpasses med psykiatrivirksomheden og inden for én økonomi,” forklarer Jette Melander. 

Elisabeth Wichmann er begejstret for omlægningen af den bornholmske psykiatri og slutter: ”Det er jo præcis dét, vi ville have haft - også på det øvrige område.