Synspunkt: Hvem løfter fremtidens velfærd?

Fredag den 9. januar 2004 blev debatten om indretningen af fremtidens velfærdssamfund skudt i gang. Offentliggørelsen af Strukturkommissionens betænkning har været en af de største mediemæssige politiske begivenheder i mange år. Mere end 110.000 mennesker fulgte debatten direkte på DR. Og interessen for at følge offentliggørelsen på internettet oversteg cykelløbet Danmark Rundt sidste år. 

Det viser, at danskerne er parate til og interesserede i at diskutere den måde, vi har indrettet vores velfærdssamfund på. De samme positive meldinger er kommet fra partier og organisationer - nu skal der ske noget. Derfor er jeg naturligvis også glad for Dansk Sygeplejeråds melding, hvor man ikke bare kaster sig hovedkulds ud i model-diskussionen, men også holder fast i, at fokus skal være på opgaverne. 

Det tror jeg også er den bedste tilgang, fordi valget af modeller i sidste ende bør afhænge af, hvilken fordeling af opgaver, som bedst kan fremtidssikre velfærdssamfundet. Det er i øvrigt også Strukturkommissionens udgangspunkt. Alle deres seks modeller er afhængige af opgavefordelingen. Og kommissionen har på intet tidspunkt sagt, at modellerne ikke kan blandes. Derfor vil jeg også advare imod, at man laver den konklusion, at én opgavetype skal bestemme resten af opgavefordelingen. 

Det er regeringens udgangspunkt, at de kommende måneders debat ikke bare skal handle om struktur og systemer, men derimod om mennesker. Vi kan kun få strukturen tilpasset borgernes behov, hvis vi åbent diskuterer, hvordan vi fordeler opgaverne bedre og med mere sammenhæng. 

Når det kommer til stykket, er det opgaverne, der er interessante for borgerne. Jeg har noteret mig, at i de foreløbige udmeldinger fra Dansk Sygeplejeråd hæfter man sig ved, hvordan man kan skabe en bedre sammenhæng mellem den sundhedsfremmende og forebyggende indsats og det behandlende sundhedsvæsen. Det er meget spændende tanker, som vi i regeringen er meget lydhøre over for. Ikke mindst fordi vi må finde nye veje til at tackle de stigende problemer med folkesygdomme, kroniske lidelser, mv., så vi i fremtiden kan mindske de alvorlige menneskelige konsekvenser, der følger af disse sygdomme. Samtidig med at vi kan undgå at belaste det behandlende sundhedsvæsen mere end højest nødvendigt. 

Det forudsætter, at vi finder en balance mellem nærheden i sundhedstilbuddene og den ekspertise, som vi forventer af det behandlende sundhedsvæsen. Dansk Sygeplejeråd foreslår, at der oprettes flere sundhedscentre. Det kunne være en mulighed. Det afgørende er, at vi får sikret en struktur, hvor den faglige kvalitet er i orden, hvor vi får mest sundhed for pengene, og hvor ansvaret for sundhed ikke skubbes rundt mellem forskellige niveauer. 

En af baggrundene for at nedsætte Strukturkommissionen var netop at få belyst, hvordan vi i fremtiden kan skabe mere synergi i opgaveløsningen og undgå de mange problemer med kassetænkning, gråzoner, mv. Derfor ser jeg nogle helt åbenlyse perspektiver i at få skabt den nødvendige sammenhæng og nærhed mellem de opgaver, som kommunerne i dag løser, og de opgaver, som det behandlende sundhedsvæsen løser. 

Her har vi brug for, at I formidler jeres viden og forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre. En viden og erfaring, som I som sygeplejersker har, fordi I både er ansat i det behandlende sundhedsvæsen og i den kommunale hjemmepleje, skoler, sundhedscentre, mv. 

Uanset hvilken strukturændring, der bliver politisk flertal for, er det bl.a. jer som sygeplejersker, der skal være med til at løfte opgaverne. Det er jer, der oftest har det direkte møde med patienterne. Og det er jer, der kender dagligdagens problemer med manglende faglig bæredygtighed og manglende sammenhæng i opgaverne. Derfor har I et særligt ansvar over for borgerne og patienterne for at give jeres mening til kende. 

I regeringen har vi pålagt os selv at lytte og diskutere - inden vi drager konklusioner og træffer afgørelser. Derfor ser vi i regeringen frem til Dansk Sygeplejeråds videre deltagelse i debatten.