Faglig kommentar: Lyt til personalet

Otte norske sygeplejersker og en fysioterapeut tager til Danmark for at få ideer til et projekt om arbejdsmiljø, de er ved at søsætte. Projektet hedder SAMBA, der står for ”Se Alles Muligheter, bevisstgjør! Anerkjenn!” 

”Vi er vældig gode til alt det tekniske, forflytninger og den slags,” lyder det på klingende norsk. ”Men det psykosociale arbejdsmiljø, ved vi ikke rigtigt, hvordan vi skal gøre noget ved.” 

To danske sygeplejersker indvilger i at bruge dele af en fridag og en fredag eftermiddag på at fortælle, hvordan de har håndteret et skrantende arbejdsmiljø, og de gør det med et engagement og en begejstring, som kan få enhver almindelig dødelig sygeplejerske til at blegne af misundelse. Sygeplejerskerne kommer fra hver sit verdenshjørne af sygeplejen, men har det til fælles, at de har fingrene i bolledejen.

Deres forhold til arbejdsmiljø er ikke af akademisk karakter, men skyldes, at de begge har oplevet at starte på en arbejdsplads, hvor ingen længere havde lyst til at være. Hvor mistrivsel og personaleflugt hørte til dagens orden. Hvad gør man så ved det? Budskabet fra de to lød: Man lytter til personalet, ikke bare med et skær af tilstræbt høflighed, men med interesse og velvilje.

På den måde kan den gode leder kortlægge problemerne og sammen med personalet finde ud af, hvad der skal til for at løse dem. Som det første bliver Janteloven i bedste Anja Andersen-stil kasseret, og den faglige stolthed pudses af. 

”Alle er vigtige her, det er ikke lige meget, om du tager et par mentalhygiejniske sygedage, eller om du lader være, sagde Ingrid.” Og der skal være en tydelig ramme for arbejdet, en ramme hele personalegruppen kan udnytte med kreativitet og opfindsomhed.

Alle deltager i kurser og efteruddannelse, der er mødepligt med mulighed for at afspadsere, og der er altid puttet et eller andet muntert ind på kurserne. Humor er i det hele taget et vigtigt redskab for en leder, mente hun. Dialog med medarbejdere, der i en periode er langtidssygemeldte og støtte og hjælp til at blive i arbejdet, hvis folk vil det, lagde hun også vægt på. 

”Kompetenceudvikling efter arbejdsstedets og den enkeltes behov og opbakning i alle situationer, omhyggelig rekruttering og introduktion,” sagde Susanna. 

”En del af fundamentet i et godt arbejdsmiljø er desuden tydelige krav til kvalitet, og de 10 pct. af medarbejderne, der ikke vil eller kan leve op til kravene, må man som leder tale med og enten fyre eller lade rejse, når de mærker, at de ikke hører til. Det mod skal en leder have, ikke mindst for alle de gode medarbejderes skyld. En meget dårlig medarbejder tærer på alles kræfter i en grad, man ikke gør sig klart, før han eller hun er rejst,” mente Ingrid. 

”En anden vigtig komponent for at få personalet til at trives er indflydelse på arbejdstid og vagter. Det lyder sværere end det er,” sagde Susanna. ”Det plejer at gå op - og hvis en medarbejder gerne vil have fri juleaften mod at arbejde nytårsaften, hvorfor skulle det så være interessant at modsætte sig det, bare fordi det er hendes tur til at arbejde juleaften?” 

”Som leder skal man hylde mangfoldigheden og skabe en arbejdsplads, der er rummelig,” mente Ingrid. 

Begge sygeplejersker var enige om, at den måde, man behandler sit personale på, og den måde personalet behandler hinanden på, afspejler sig i den måde man behandler patienterne eller beboerne på. Gode patientforløb kræver med andre ord et godt psykosocialt arbejdsmiljø. Elementært, men svært. ”Svært interessant,” mente de ni nordmænd.