Resuméer af international forskning

Omsorg for døende på sygehus    

Hopkinson JB, Hallet CE, Luker KA. Caring for dying people in hospital. J Adv Nurs 2003;44:525-33. 

Hvert andet menneske dør på et hospital. Litteraturen viser imidlertid, at hospitalets omsorg for den døende ikke altid er ideel, ofte beskrives den som ”tilstrækkelig god.” 

Formålet med denne fænomenologiske undersøgelse var dels at få større forståelse for omsorgen for døende med særlig fokus på, hvordan nyuddannede sygeplejersker oplever situationen, dels at udvikle en teori, som kunne hjælpe sygeplejersker at yde kvalitetspleje til døende patienter. 28 sygeplejersker fra medicinske afdelinger deltog i en interviewundersøgelse. Forskerne forventede, at nyuddannede sygeplejersker ikke tog ting for givet på samme måde som erfarne sygeplejersker, og at de derfor ville få anderledes og betydningsfulde fund via disse interview. 

Den tematiske analyse pegede på, at sygeplejerskerne havde en idé om ”den ideelle død,” at de anså omsorg for døende for at være en del af deres arbejde, men at døden ofte kom som en overraskelse for dem. De kunne føle sig alene med oplevelsen, og de kunne opleve frustrationer, men de havde også strategier, der hjalp dem med at overkomme anspændthed og frustrationer. Levende citater underbygger temaerne. 

En model, som bygger på de temaer, der kom frem, præsenteres. Modellen viser denne omsorg for døende som en balance mellem frustration og anti-frustration. Forfatterne fremhæver, at modellen kan bruges i undervisning og som støtteredskab for kliniske sygeplejersker, når de diskuterer personlige oplevelser indbyrdes. Modellen kan hjælpe sundhedspersonalet til at føle sig bedre forberedt på pleje af og omsorg for døende og deres pårørende. 

Af Elisabeth O.C. Hall

At leve med en ICD-enhed  

Tagney J, James JE, Albarran JW. Exploring the patient´s experiences of learning to live with an implantable cardioverter defibrillator (ICD) from a UK centre: a qualitative study. Eur J Cardiovasc Nurs 2003;2:195-203. 

Formålet med den engelske undersøgelse var at udforske patienternes oplevelser under indlæggelse for at få implanteret en defibrillator (implantable cardioverter defibrillator (ICD)) og i perioden, efter de kom hjem. Otte patienter i alderen 38-75 år, to kvinder og seks mænd, boede alle med en partner. Patienterne blev interviewet efter en semi-struktureret interviewguide, der var afprøvet i et pilotstudie. Interviewene blev optaget på bånd, transskriberet, og der blev foretaget kvalitativ indholdsanalyse. Intervieweren tog også noter om den nonverbale kommunikation under interviewet. 

Ved analysen fremkom tre temaer: Information af ikke individualiseret karakter, at vænne sig til at leve med en ICD-enhed og fremtidsplaner. Desuden blev det identificeret: 1. At patienterne skjulte bekymringer og symptomer. 2. At der var økonomiske forhold, som ikke blev omtalt. 3. At patienterne manglede den nødvendige støtte og rådgivning både under indlæggelsen og efter udskrivelsen. 

Undersøgelsen peger på, hvad der har betydning for denne patientgruppe, og samtidig understreger den behovet for en større og mere omfattende undersøgelse af, hvordan man kan dække disse korttidspatienters behov både før og efter implantering af ICD-enheden. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

At forstå kronisk smerte 

Bullington J, Nordemar R, Nordemar K, Sjöström-Flanagan C. Meaning out of chaos: a way to understand chronic pain. Scand J Caring Sci 2003;17(4):325-31. 

Rehabilitering af mennesker, der lider af kroniske smerter, kan metaforisk beskrives som, ”at skabe orden af kaos.” Patienter med kronisk smerte gennemgår en proces, som ofte starter med, at patienten søger læge for at få en diagnose på sit smerteproblem. 

Patienten søger desperat efter noget, der kan forklare den kaotiske smerteoplevelse, og som kan sætte ord på forandringer i patientens liv. Diagnosen giver patienten en fornemmelse af kontrol, og peger desuden på handlemuligheder. Men ansvaret er så at sige placeret uden for patienten hos de professionelle, og den betydning, smerten tillægges, er abstrakt og ikke rettet mod patientens eksistentielle situation. Derfor må patienten igennem et terapeutisk forløb, hvor smerten gradvis integreres, og patienten tager ansvar for sit liv med smerte. 

Denne beskrivelse er resultat af en svensk fokusgruppeundersøgelse, som havde til formål at uddybe smertens psykosociale og eksistentielle aspekter og diskutere, hvordan klinikere kan forstå og behandle smertepatienter. Tre klinikere med forskellig terapeutisk og medicinsk baggrund mødtes med forskeren halvanden time en gang om måneden i et halvt år. Gruppens diskussioner dannede baggrund for den tematisk hermeneutiske analyse. Artiklen peger på betingelser, som skal være opfyldt, for at professionelle teams i smerteklinikken kan bidrage til patienters rehabilitering. 

Af Kirsten Lomborg, cand.cur., exam.art.