Faglig kommentar: Plastlaminerede budskaber

Et sort-hvidt nærbillede af en kvinde, der ser ud til at have været udsat for vold. Over en sammenkneben mund med læber, der er ved at sitre, ser et par blå børneøjne lige ind i beskuerens. En collage af farvefotos fra en operationsstue og et ambulatorium. 

Det er blot tre eksempler på de 16 posters, der var hængt op på sygeplejesymposiet i Aalborg, som blev afholdt i marts i år. Postere, som omtalte projekter og udviklingsarbejder, der blev fremlagt på symposiet. 

Der er sket meget, siden de første postere blev fremstillet ved hjælp af saks, klisterpotte, tape og et ark grønt karton. 

Nu er postere professionelt fremstillet, plastlaminerede og æstetiske. Budskabet kommunikeres i mange tilfælde klart og enkelt med en begrænset tekst. Bedste poster blev i øvrigt præmieret efter afstemning blandt deltagerne, et initiativ der i sig selv ansporer til at gøre noget særligt ud af præsentationen af ens arbejde. 

Men hvad sker der med de flotte postere efter udstillingen? Hænges de op på oversygeplejerskens kontor, eller rulles de sammen med en elastik om og havner på lofterne i private hjem, indtil næste oprydning? En sygeplejerske havde foreslået, at afdelingens egen poster blev hængt op på gangen, så patienter og besøgende kunne studere den nærmere. 

Som efter en naturlov mødes alle gode forslag straks med modstand. Det var for fagligt. Det kunne da ikke interessere patienter. Hvad skulle det gøre godt for osv. 

Hvad kan det mon være, der får nogle sygeplejersker til at vægre sig mod, at patienter får indblik i, hvad sygeplejersker gør for at udvikle faget? Vil nogle sygeplejersker kun kendes ved og identificeres med den direkte servicemindede sygepleje? Regner de patienter for alt for ubegavede, feberomtågede eller demente til at kunne forstå sygeplejerskers fagsprog? Er de bekymrede for, at patienterne vil stille krav om at modtage den sygepleje, de kan læse ud af posteren? Ligger posterens ideale verden for langt fra hverdagen? Eller mener man ikke, at patienter og besøgende interesserer sig for omstillingsprocesser, hvordan faggrupperne samarbejder eller de studerende uddannes? Nogle synes måske bare ikke, deres poster er god nok til at vise uden for en snæver kreds. 

Skrot dog indvendingerne og brug postere som en god anledning til at vise patienter og besøgende, hvad sygeplejersker dur til og sætter i gang, og at de foretager sig andet end at drikke kaffe, når de ikke er sammen med patienterne. Både patienter og pårørende er nysgerrige og videbegærlige. 

Folk interesserer sig for, hvordan samfundet hænger sammen, og hvad deres skattekroner går til. Er posterprojektet endnu kun på planlægningsstadiet, så er der god anledning til at fortælle, at man anerkender et problem eller et uheldigt patientforløb, og at man arbejder på at gøre det bedre. 

En poster fortalte om et projekt, hvor et sygeplejerskeledet, standardiseret udredningsforløb i en urologisk afdeling blev evalueret. Forløbet var illustreret med billeder og hovedpunkter. 

Hvis jeg var patient og stod og ventede på at komme ind til undersøgelse i et ambulatorium, ville jeg da kaste mig over en sådan plakat. Ikke kun for at få tiden til at gå, men af nysgerrighed og interesse og med mulighed for at møde op med nogle flere spørgsmål og forventninger. 

Så hæng posterne op på afdelingerne eller i sygehusenes forhal.