Det trygge trykkammer

 Foto: Heine Pedersen

Side 12
Billede Side 13 
 

Bag en af dørene i Rigshospitalets lange kældergange står noget stort, hvidt og cylinderformet. Noget, der ligner en mellemting mellem en rumkapsel og en ubåd, og som er udstyret med flysæder, iltmasker og koøjer. Den fylder det meste af rummet, og som den står der, midt i det sparsomme institutionsmøblement, ser det ud som om, den kunne være ankommet fra det ydre rum i går.

Trykkammeret, som den store ståltank hedder, har dog været på stedet siden 1998. Inden i den sidder patienterne til behandling med store plastikhætter på. De behandles under et overtryk på 1,5 atmosfære, hvilket svarer til at dykke 15 meter under havets overflade, og indånder 100 pct. ren ilt gennem hætterne. De fleste af dem kommer til behandling for stråleskader i kropsvævet efter en hård kræftbehandling, eller med sår og infektioner, der af forskellige årsager har svært ved at hele. Andre er akutte patienter og kommer f.eks., fordi de har fået kulilteforgiftning ved selvmordsforsøg, været involveret i en brandulykke eller fået dykkersyge. 

Logik frem for mystik 
Til trods for alt det er personalet hverken excentriske ubådskaptajner eller gale forskere. Tværtimod gør sygeplejersken, anæstesilægerne, dykkerlægerne og teknikerne alt, hvad de kan for at afmystificere stedet, de behandlinger og den forskning, som de brænder for. Det er ikke sjældent, at de møder kolleger på Rigshospitalet, som slet ikke ved, hvad trykkammeret skal bruges til, eller som tror, at der foregår noget mystisk i det usædvanlige kælderrum. Men i virkeligheden er det, der sker, trygt og meget logisk, mener sygeplejerske Annet Schack von Brockdorff. 

”En potteplante dør jo også, hvis den ikke bliver vandet,” forklarer hun. 

Fra årsskiftet er Annet Schack von Brockdorff den første og eneste fastansatte sygeplejerske i trykkammeret.

I modsætning til, hvad mange tror, er trykkammeret ikke kun til for dykkere, der kommer for hurtigt op til overfladen og bliver fløjet ind fra fjerne vande med helikopter og stor dramatik. De fleste patienter i trykkammeret er i daglig behandling - seks uger i træk - for stråleskader efter en vellykket cancerbehandling. I de tilfælde er de små pulsårer i vævet skadet, og antallet af små blodkar formindsket. Derfor kommer der ikke ilt nok ud i det bestrålede væv, og det heler ikke, som det skal. Trykkammerbehandlingen, der kaldes HBO-behandling (HyberBar Oxygenbehandling), standser ødelæggelsen af de små pulsårer og transporterer ilt ud i vævet, hvorved der dannes nye blodkar. 

Forskningsmuligheder 
Den sidste patient takker af for i dag. En lille, ældre dame med rusten stemme, som siger et par hjertelige ord til farvel. Hun har en tracheostomi og får sine HBO-behandlinger direkte gennem hullet i halsen. 

Behandlingen er utraditionel, men udtryk for en vis pionerånd, mener Annet Schack von Brockdorff. En ånd, som hersker i alle aspekter af trykkammerpersonalets arbejde. Et af deres ønsker er at få renoveret de slidte lokaler, så der kan blive plads til en forskningsenhed, og dermed få udvidet rammerne for den igangværende forskning.

Sidste år udførte trykkammeret ca. 2.800 behandlinger på patienter, hvis diagnoser bliver mere og mere forskellige. Blandt de sidst tilkomne grupper er øjenpatienter, der bliver behandlet for næsten blindhed på grund af maculært ødem, og pludseligt døve, der af ukendte årsager mister hørelsen uden varsel. Annet Schack von Brockdorff har for nylig oplevet, at en blind patient, der ankom på en torsdag, kunne begynde at se om fredagen:

”Hun sagde pludselig, at hun kunne læse et skilt. Og så beskrev hun mig.

Side 14

Du er gråhåret, med briller, og med noget om halsen.” Det var altså utroligt,” fortæller hun. 

Efter trykkammerstaben blev udvidet med en sygeplejerske er forskningsmulighederne i trykkammeret også blevet flere. I de kommende måneder skal Annet Schack von Brockdorff være primus motor i et forskningsprojekt om interaktionen i patientgruppen. En interaktion, der ifølge hende er ganske unik. Sygeplejerskens tilstedeværelse i trykkammeret har en klar social effekt, som bør dokumenteres, mener både hun og hendes kolleger.

”I morges sad det sædvanlige hold patienter, som kommer hver dag, og fik kaffe og basser i mødehjørnet, da vi modtog en ny stråleskadet patient. Med det samme rykkede de sammen i sofaen, så der var plads til den nye, og begyndte selv at snakke og fortælle om den forestående behandling. Sådan er det hernede. Der er en fantastisk følelse af sammenhold, og som sygeplejerske er jeg med til at påvirke og understøtte den fælles omsorg, den patientgruppe drager for hinanden,” fortæller Annet Schack von Brockdorff. 

Indsatsområder 
Da Annet Schack von Brockdorff blev ansat for halvandet år siden, var det for at være med på et projekt om HBO-behandling af diabetespatienter med sår på fødderne. Desværre kom der ikke deltagere nok, så hun tog fat på andre opgaver. Det gav resultater, der beviste hendes værd som sygeplejerske og fik hende fastansat.

Selvom staben også før hendes ankomst modtog, fulgte og evaluerede patienterne, er det først nu, der for alvor er fokus på de psykiske og sociale aspekter i et behandlingsforløb. Repertoiret blev så at sige udvidet - for det var ganske naturligt, at en sygeplejerske satte ind på netop de områder. Nu understøtter kollegerne hinandens faglighed i alle aspekter af behandlingerne. 

”Jeg tager imod patienterne, tager blodtryk, følger dem ind i kammeret og beroliger dem, der har tendenser til klaustrofobi. Jeg skiftes med bl.a. trykkammerlederen til at gå rundt derinde, mens kammeret bliver tryksat, og patienterne får hætten på. Jeg bliver dog ikke i kammeret under selve behandlingen, men der er hele tiden øjenkontakt gennem vinduerne. Og det er meget væsentligt,” understreger Annet Schack von Brockdorff. 

Sygeplejen i trykkammeret tæller også en del akkrediteringsarbejde. For Annet Schack von Brockdorff er det efterhånden rutine at bruge elektroniske patientjournaler, tage digitalbilleder af alle patienter og evaluere ved at udsende tilfredshedsskemaer. 

Hun ringer alle patienterne op, når der skal evalueres, og hun tilbyder deres familier at komme på besøg eller få taget nogle billeder i trykkammeret. 

Annet Schack von Brockdorff tror, at hendes kolleger i starten syntes, det var lidt mærkeligt at have en kvinde i teamet. Ud over lægerne har også underviserne fra Søværnets Dykkerskole deres daglige gang på stedet, og tonen kan Side 15

være en anelse barsk. Men teamworket fungerer upåklageligt. Når en kollega f.eks. ikke forstår en patients reaktion, sætter Annet Schack von Brockdorff sig ned med vedkommende og gennemgår patientjournalen. 

Patienterne i centrum 

”Det er patienterne, der er i centrum for mig. Her er der ikke noget, der er for småt eller stort, og man ved aldrig, hvad dagen bringer. Og samtidig er her trygt, selv om vi giver nogle sårbare mennesker en grænseoverskridende oplevelse. Men i modsætning til så mange andre behandlingsenheder er der positiv energi omkring HBO-behandlinger,” fortæller hun. Blandt hendes mange opgaver findes også undervisning af andre sundhedspersonalegrupper på og uden for Rigshospitalet om trykkammerets muligheder. 

I den mere praktiske afdeling har hun sørget for, at da der blev indkøbt en opvaskemaskine til det undseelige skyllerum, fik hygiejnetilstanden også et løft. Desuden holder hun kontakten til ydre instanser som f.eks. patienthotellet på Rigshospitalet, og varetager opgaver som fotokopiering og bestilling af tøj og medicin. 

Til trods for den brede vifte af arbejdsopgaver har hun ikke noget imod at være alene på sygeplejeskansen. Tværtimod får det store, hvide stålkammer jævnligt et kærligt klap på sin runde bug som tegn på, at Annet Schack von Brockdorff holder af sit usædvanlige job. 

”Da jeg hørte om projektet, tænkte jeg, at det skulle være nu, for jeg har altid været anæstesisygeplejerske. Det var jo fantastisk at komme til at arbejde med patienter, der rent faktisk er vågne, og det har vist sig at være meget givende. Jeg føler virkelig, at jeg gør en forskel. Men det kunne da være spændende at dele stillingen med en anden, så der også var mulighed for, at jeg kunne deltage i døgnvagten,” siger hun.