5 faglige minutter: Fingrene væk

Jeg spiser aldrig af de peanuts, som generøst, lokkende og tørstfremkaldende står parat i små skåle i baren på nogle hoteller. Jeg holdt op, da en sygeplejerske fortalte mig, at man havde undersøgt indholdet i de fine skåle. Der var rigeligt med urinkrystaller at mæske sig med på de salte nødder.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

En anden iagttagelse kan gøres ved buffeten i kantinen, på hospitalet eller på restauranten. Ufatteligt mange mennesker afslutter påfyldningen af deres tallerken med at slikke fingrene grundigt, og taber de salatsættet på gulvet undervejs, samler de det med naturlig ynde op fra gulvet, høflige som de er, og putter det glad og gerne retur i de revne gulerødder.

Endnu en interessant kategori udgøres af de personer, der ser det som en pligt at spare tid på personlig hygiejne, mens de opholder sig på deres eget badeværelse. I toget kan man nå at klippe negle, rede hår, pille sig på tantepuklen og rense ører. En halv time foran spejlet er sparet, og hvad der er sparet, er tjent.

Min datter kom som otte-årig hjem fra fritidshjem og fortalte, at det også blandt pædagogerne står skralt til med omtanken for andres velbefindende. Hun havde bagt boller sammen med Anders, som i forvejen ligner noget, der er hentet i en container, og under bageriet havde han jaget sin store hånd ned i bukserne og kløet sig omhyggeligt i revnen mellem ballerne, hvorefter bageriet blev genoptaget. Fy for en muggen fredspibe, siger jeg bare.

Det er tilsyneladende så som så med håndvask og hygiejne mange steder.

Tandlæger har valgt at gøre håndvask til et ritual, som først bliver udført, når patienten er vel anbragt i stolen, ikke kan flygte og dermed er tvunget til at notere sig, at tandlægen vasker hænderne godt og grundigt, før hun tager handsker på. Den rituelle udformning, som håndvask har fået blandt tandlæger, er en fiks måde at bekende sin renlighed på. Hvorfor ikke tyvstjæle den, og hver gang hænderne skal vaskes eller sprittes gøre det i patientens påsyn og gøre det korrekt? Det styrker tilliden til den håndvaskende - og til sygeplejersker generelt, tror jeg.

Ordet rollemodel er fortærsket og giver ilinger ned af ryggen pga. den kedsommelige frelsthed, modellen associeres med. Men der er brug for den renskurede, ringløse sygeplejerske i forbindelse med håndhygiejne, og det er en opgave for den ledende sygeplejerske at lægge linjen, på samme måde som det er bagermesterens opgave at bede bagerjomfruen om at klippe neglene ned til normal størrelse, når hun både skal rage på kager og penge i samme seance.

Under 50 pct. af sundhedspersonalet udfører håndhygiejne, når det er påkrævet, og det er ikke godt nok. Det koster patienterne i form af krydsinfektioner, sygehusinfektioner og ekstra dage på hospitalet, og det koster dermed os alle sammen penge. Måske tænker du ævle, bævle, lirum, larum, katten gør æg, jamen hvornår er det egentlig nødvendigt at vaske hænder eller bruge håndsprit, kan jeg dog ikke få noget at vide om det? Og det kan du. Læs Klinisk Sygepleje på side 40 i dette nummer af Sygeplejersken, som beskriver den dokumentation, der findes, om håndhygiejne og de nyeste standarder for håndhygiejne.

Jeg vasker mine hænder.