Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2004 - 19

placeholder - magasinforsiden

Tema: Arbejdsmiljø

Vi finder os ikke i vold

Konflikthåndtering: ”Jeg ved, hvor du bor,” ”luder” og ”kælling” er eksempler på de verbale tæsk og trusler, som personalet på Horsens Sygehus´ skadestue har måttet lægge ører til. Men det var før, de kom til erkendelsen: Selv om man er skadestuesygeplejerske, skal man ikke finde sig i hvad som helst.

Ord kan være en knytnæve

Tabu. Erhvervspsykolog Hanne Museth har arbejdet med vold som arbejdsmiljøproblem siden 1983. Hun oplever stadig, at der er arbejdspladser i sygeplejefaget, hvor verbal chikane og trusler er tabu.

Fortæl mig, hvorfor jeg er en idiot

Til sagen. Tine Grynnerup, organisationspsykolog, har afholdt konflikthåndteringskurser for de ansatte i og omkring skadestuen på Horsens Sygehus. Ifølge hende er det vigtigt at dreje en konfliktfyldt samtale fra det personlige til selve sagen, hvis situationen er ved at udvikle sig.

Vold er blevet hverdagskost

Undersøgelse. Sygeplejerskerne er en udsat faggruppe. En ny rapport dokumenterer, at flere end hver tredje sygeplejerske oplever vold eller trusler om vold på arbejdspladsen.

Stress og vold hænger sammen

Ph.d. om vold. Lars Peter Andersen har selv oplevet vold på jobbet som psykiatrisk sygeplejerske. Som ph.d.-studerende beskæftiger han sig derfor med volden som arbejdsmiljøproblem.

Sæt ord på volden

Dansk Sygeplejeråds næstformand Grete Christensen har et klart budskab til medlemmerne: I skal formulere en voldspolitik på hvert eneste arbejdssted. Vold angår ikke kun den enkelte, men hele arbejdspladsen.

Tema Hjemmesygepleje

Kommunerne skal bruge specialister

Mindre bredde. Den enkelte hjemmesygeplejerske oplever måske nok, at hun mister opgaver. Men hun afgiver dem til andre sygeplejersker, der får rene visitator- eller lederjob. I fremtiden skal hun først og fremmest pleje de syge, mener Kommunernes Landsforening.

Udbyg sundhedsvæsenet i kommunerne

Sygepleje hjemme. Flere og flere meget syge borgere skal plejes i deres hjem. Derfor kan det ikke nytte, at der bliver rejst politisk tvivl om sygeplejerskernes berettigelse i kommunerne. Der er mere brug for dem end nogensinde, fastslår Dansk Sygeplejeråd.

Teori og praksis

Evidensbaserede standarder for håndhygiejne

Sundhedspersonale udfører kun håndhygiejne i langt under halvdelen af de situationer, de bør. Men undersøgelser viser, at de bliver bedre til at vaske hænder, når deres viden om håndhygiejne er baseret på evidens. I artiklen præsenteres denne evidens og de nyeste standarder for håndhygiejne.

Forebyggelse af hudlidelser på hænderne

Hudlidelserne er fortsat den tredje største gruppe af alle anmeldte lidelser og den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse. Heraf skyldes 90 pct. kontakteksem på hænderne. Plejepersonale hører til de mest udsatte faggrupper.

I HVERT NUMMER

5 faglige minutter: Fingrene væk

Der er brug for den renskurede, ringløse sygeplejerske i forbindelse med håndhygiejne, og det er en opgave for den ledende sygeplejerske at lægge linjen

Fag

Velinformerede patienter i accelererede forløb

Tilfredse. Den grundige information af patienterne i accelererede kolonkirurgiske forløb giver resultater. En sammenlignende undersøgelse viser klart større tilfredshed med informationen hos patienter i accelererede forløb end hos patienter i konventionelle forløb.