Forbedringer kræver forandringer

Foto: Heine Pedersen

Connie Krukow om de organisatoriske udfordringer

I november 2003 besluttede Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet at forlade KTO. Det var en beslutning, der havde været på vej længe - faktisk lige siden efteråret 2002, hvor hovedbestyrelsen bakkede op om, at Connie Kruckow skulle sætte sig midlertidigt i KTOs formandsstol.

”Jeg er godt klar over, at mange dengang tænkte ”hvad skal det nu til for?” Men beslutningen blev truffet, for hvis vi ville forandre KTO indefra, så var jeg nødt til at placere mig i orkanens øje, når muligheden var der. Og i en sådan situation må man tage de øretæver, der følger med,” siger hun. 

Dansk Sygeplejeråd har lige siden arbejdet hårdt på at ændre KTO. Men da det i efteråret 2003 stod klart, at de øvrige organisationer ikke ville være med, var der ikke længere nogen tvivl. En udmeldelse af KTO var den eneste mulighed. Det er der fælles enighed om i Dansk Sygeplejeråd. 94 pct. af de delegerede på den ekstraordinære kongres i november stemte ja til udmeldelsen af KTO. 

En fælles udmeldelse 

”Jeg fornemmer, at sygeplejerskerne står sammen om det her. Vi udgør i Sundhedskartellet et stærkt fællesskab, fordi det tager udgangspunkt i et tæt professionelt fællesskab med de øvrige faggrupper,” siger hun og tilføjer: ”Nu bliver den store udfordring så at styrke Sundhedskartellet. Vi skal i en Side 13
 

rigtig god position, så vi kan opnå et fornuftigt resultat ved de kommende overenskomstforhandlinger. Vi får ikke guld i hoftehøjde lige med det første. Men jeg tror simpelthen ikke, at sundhedsvæsenet kan blive ved med at holde til, at sygeplejerskerne ikke får en løn, der svarer til vores værdi for samfundet. Men det bliver ikke let. Jeg ser det sådan, at vi er klatret op over ét bjerg. Nu kan vi se et lige så stort, eller måske større, foran os. Det er nu, vi skal skabe resultaterne.” 

Selvom forhandlingerne først afsluttes i 2005, skal sygeplejerskerne allerede fra midten af marts begynde at tage stilling til, hvad de kommende overenskomstforhandlinger skal dreje sig om. Dansk Sygeplejeråd har tænkt sig at gribe processen lidt anderledes an end sidste gang.

”Jeg kan f.eks. se, at vores arbejdstidsaftale virkede uklar for mange sygeplejersker. Og det går ikke. Overenskomsten må ikke være så kompliceret, at folk ikke kan gennemskue, hvad den betyder, og om det er godt eller skidt for mig som sygeplejerske,” siger hun. 

Fokus på kommunikation 

”Kunsten bliver at finde nogle få, helt klare temaer, som vi går efter ved forhandlingsbordet. Det kræver, at vi i fællesskab danner os et klart billede af, hvad der er det vigtigste for os ved de kommende forhandlinger. Jeg håber, mange medlemmer deltager i den diskussion. Den går i gang i begyndelsen af marts.” 

Dansk Sygeplejeråd vil under de kommende forhandlinger lægge endnu mere vægt på kommunikation, så medlemmerne ved, hvad forhandlingerne drejer sig om, og hvad resultatet i sidste ende er.

”Det er klart, at der er visse ting under forhandlingerne, som vi af taktiske årsager ikke kan formidle videre. Men det er min ambition, at vi bliver bedre til at informere om forhandlingerne. Forhandlingerne er jo sygeplejerskernes forhandlinger, og min vigtigste ambition er, at vi får et resultat, sygeplejerskerne er tilfredse med.‚ 

Connie Krukow om de faglige udfordringer

”Jeg mener, at det sundhedsvæsen, vi har, ikke kan fungere uden de faggrupper, vi har i det. Så det nytter ikke noget, at nogen har en tilgang, der siger, at det kun er læger, som er vigtige for ”væsenet.” Vi ved jo, at verden ser anderledes ud. Derfor er det så afgørende, at sygeplejersker står op og fortæller, hvad vi går og laver, og hvad vi rent faktisk kan,” siger Connie Kruckow. Hun henviser til en amerikansk undersøgelse fra 2003, der dokumenterer, at sygeplejersker gør en forskel for patienternes sundhed og sikkerhed.

”Vi ved, at patienternes indlæggelsestid forlænges, og at antallet af komplikationer og dødsfald øges, hvis sygeplejerskenormeringen ikke er tilstrækkelig. 

Som sygeplejersker skal vi derfor bruge vores tid der, hvor det gør en forskel for patienterne. Vi skal selv være parate til at give køb på noget af det, sygeplejersker ikke behøver at tage sig af. Omvendt kan sygeplejersker snildt varetage funktioner, som hidtil har været varetaget af læger, uden at det går ud over kvaliteten,” tilføjer hun. 

Bedre forhold for videreuddannelse 

”Med det er jeg ikke ude på at sige, at sygeplejersker skal blive læger. Slet ikke! Vi har valgt vores fag, fordi vi vil være sygeplejersker. Mit anliggende er at sige, at intet her i livet er statisk. Tingene forandrer sig, og så er det sjovere at være dem, der forandrer, frem for dem, der bliver udsat for forandringer. Det handler ikke om, at vi skal noget nyt, fordi det er nyt, men om at patienterne får et bedre forløb, når vi skaber fornyelse.” I 2004 ser Connie Kruckow forskellige udfordringer tegne sig i horisonten:

”Udviklingen inden for vores fag går virkelig hurtigt i de her år. Både teknologien og den medicinske udvikling stormer derudad. Derfor skal sygeplejerskerne have bedre muligheder for at videreuddanne sig inden for den kliniske sygepleje, end vi har i dag. I Dansk Sygeplejeråd arbejder vi for, at der etableres yderligere en eller to masteruddannelser ved Institut for Sygeplejevidenskab. Eller også kan masteruddannelsen i klinisk sygepleje tildeles endnu flere studiepladser,” siger hun. 

Ikke for vores blå øjnes skyld 

”Vi er ikke kommet sovende til, at Side 14 

Sundhedsstyrelsen har nedsat et råd, der skal vurdere behovet for specialuddannelser til sygeplejersker. Det har krævet både lobbyarbejde og faglige diskussioner med Sundhedsstyrelsen og andre. I det råd er arbejdet med en ny sundhedsplejerskeuddannelse allerede gået i gang. Men der er også brug for en specialuddannelse i gerontologi og onkologi, og der er brug for specialuddannelser inden for diabetes og for de sygeplejersker, der har udvidet arbejdsområde på skadestuer. Så der er nok at tage fat på.”

Connie Kruckow understreger, at faglig udvikling er vigtig for både patienterne og sygeplejerskerne:

”Jeg synes, at arbejdsgiverne burde tænke over, at uddannelse ikke er for sygeplejerskernes blå øjnes skyld. Det er helt nødvendigt, for at der er høj kvalitet i sygeplejen. Så i budgetterne skal der selvfølgelig sættes både tid og penge af til løbende efter- og videreuddannelse. Mange sygeplejersker vil utrolig gerne lære mere. Derfor kan jeg blive så harm, når jeg hører historier om, at der på en afdeling kun er 1.2 dag om året pr. mand til uddannelse. Her må vores arbejdsgivere simpelthen blive bedre!‚ 

Connie Krukow om de sundhedspolitiske udfordringer

Dansk Sygeplejeråd og sygeplejerskerne går ind i 2004 med en hel del sundhedspolitisk og mediemæssig succes i rygsækken fra 2003. Connie Kruckow er ikke i tvivl om, at det især skyldes sygeplejerskernes positive tilgang til fornyelse af sundhedsvæsenet. I juni lancerede Dansk Sygeplejeråd 44 konkrete bud på, hvordan arbejdet på sygehusene kan tilrettelægges, så det er optimalt for både medarbejderne og patienterne. Udspillet gav stor genlyd. 

I samme periode offentliggjorde Sundhedskartellet sit første udspil om sundhedscentre. Det blev flot modtaget af både sundhedsministeren, amts- og lokalpolitikere og i avisernes lederspalter. ”Med lægerne som den væsentligste undtagelse,” siger Connie Kruckow.

”De praktiserende læger ser klart sundhedscentre som noget, der truer deres grundlag. Vores holdning er, at der både er brug for praktiserende læger og sundhedscentre. Jeg tror nu også, lægerne så småt er ved at komme på andre tanker. Her i efteråret lavede vi en fælles aftale med bl.a. lægerne og amterne. Aftalen slår fast, at sundhedscentre er en del af fremtidens sundhedsvæsen.” 

Ikke et mini-sygehus 

Sundhedskartellet lancerer i løbet af januar et opfølgende udspil om sundhedscentre, som konkretiserer ideerne omkring lokale sundhedscentre. ”Sundhedscentre skal ikke være minisygehuse, men der er brug for sundhedscentre, der kan formes lokalt efter behov, for der er forskel på Hvidovre og i Hvide Sande. Sundhedscentre skal sætte kul på den mere langsigtede sundhedsfremme i forhold til overvægt, rygning og sociale spørgsmål. De kan også tage sig af småskader og pleje og behandling af kronisk syge,” siger hun. En anden stor udfordring i det kommende år er diskussionen om en ny kommunalreform, hvor regeringens Strukturkommission forventes at lancere sit bud den 9. januar. Reformen kan få betydning for størrelsen af kommuner og amter og for, om de nuværende kommuner og amter kommer til at eksistere i fremtiden. 

Fantasien i spil 

”I forhold til Strukturkommissionens arbejde er vores fokus rettet mod sundhedsvæsenet og patienterne. Sundhedsvæsenet skal have en struktur, der passer til patienterne. Vi mener, at vi har et godt sundhedsvæsen, men at vi kan gøre det bedre. Derfor skal vi som sygeplejersker være med til at komme med vores bud på, hvordan vi ser tingene hænge sammen. Der er rimelig bred enighed om, at det er i overgangene mellem sygehusvæsenets sektorer, problemerne først og fremmest er. Det kan være overgangen fra eget hjem til sygehusvæsenet, fra den ene sygehusafdeling til den anden eller fra det ene sygehus til det andet. Og igen, når patienten skal udskrives. Det er dér, man er i farezonen. Hvis man skal drage en parallel til luftfart, så er det dér, man skal spænde sikkerhedsbæltet,” siger Connie Kruckow, der mener, det er nødvendigt at bruge sin fantasi.

”Skal vi alene fremskrive det, vi har, og gøre det bedre? Eller skulle vi benytte lejligheden og tænke nye konstruktioner ind i sundhedsvæsenet? Som organisation har vi været på banen og har meldt ud, at vi mener, at der er grundstrukturer, der er fornuftige. Ser vi sundhedsvæsenet som en bygning, kan man konstatere, at huset er bygget godt. Fundamentet er fint, og murene står rigtig godt, men vi har brug for en tilbygning i form af sundhedscentre. Det er vigtigt, at man ikke lader sig begrænse af hverdagen, men har øje for, at der også kan skabes nyt,” siger hun. 

Fremtidens sundhedsvæsen 

Som indspil til Strukturkommissionen har Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet i midten af december leveret et bud på fremtidens sundhedsvæsen. Der er syv indsatsområder: Der skal etableres lokale sundhedscentre, de centrale sundhedsmyndigheder skal styrkes, der skal etableres sundhedstilbud på tværs af sektorer, ansvaret for rehabilitering og genoptræning skal være entydigt, ambulanceberedskabet skal tilknyttes sygehusene, sygehusene skal have større frihedsgrader, og der skal skabes et økonomisk incitament til sundhedsfremme og forebyggelse.

”Når vi kigger i krystalkuglen, tror jeg, vi om fem år har et sundhedsvæsen, der på mange måder er forskelligt fra det, vi kender i dag. Det får betydning for sygeplejerskernes rolle og funktion. Jeg tror f.eks., at gatekeeperrollen bliver ændret, så vi spiller en langt større rolle i forhold til henvisninger. Jeg tror også, vi får udvidet vores felt, når det gælder diagnostik og ordination af medicin: Når sygeplejerskerne kan i Sverige og England, kan vi også!,” siger Connie Kruckow.

”Som sygeplejersker oplever vi jo ofte, at det, der for os er hverdagskost, ikke er det for de politikere, som bestemmer, hvordan sundhedsvæsenet ser ud. I en sådan situation er det nødvendigt, at vi som sygeplejersker er med til at puste beslutningstagerne lidt i nakken ud fra den viden, vi har. For vi ved jo faktisk, hvad vi snakker om,” siger hun.‚