Synspunkt: Farvel til nøglepersoner

Hjemmesygepleje er kommet på den politiske dagsorden med afskedigelsen af fem hjemmesygeplejersker i Brovst. Kommunen har dermed bragt sig selv på kollisionskurs med de mål, som er fastsat i Bekendtgørelsen om hjemmesygeplejerskeordninger, udsendt af Sundhedsstyrelsen. Et godt patientforløb bliver nu sværere at gennemføre. Har man overvejet det? 

Hjemmesygeplejersker er nøglepersoner i den primære sundhedstjeneste, og de er generelt en værdsat og påskønnet gruppe. Det er svært at forstå, at man i Brovst kan undvære den faglige ekspertise, som hjemmesygeplejersker udgør. Mange døende patienter, cancerpatienter og deres pårørende er uhyre glade for hjemmesygeplejerskerne og den faglige hjælp, psykiske støtte og omsorg, som de giver. 

I hjemmesygeplejen er der på den ene side sket en enorm udvikling, og på den anden side er hjemmesygepleje i sine rammer helt uforanderlig. Hjemmesygeplejersker tager stadig på hjemmebesøg hos borgere, der, selvom de er meget syge, handicappede, kronisk syge eller gamle med mange diagnoser, lever deres liv i de rammer, som nu engang er deres. Hjemmesygeplejersken fungerer som sundhedsvæsenets fremskudte dige med den sygepleje, hun yder hos borgerne. Denne uforanderlighed har betydning for, at borgere føler tryghed og sikkerhed ved at få hjemmesygepleje.

Den tryghed skal man være varsom med at ændre på. Indlæggelsestider bliver kortere og mere intense, mange borgere har brug for hjemmesygepleje før og efter indlæggelse. Med bedre pleje- og behandlingsmuligheder overlever flere mennesker sygdomme og ulykkestilfælde, f.eks. hjerneblødning og trafikulykker. Patienter kan blive behandlet med eksempelvis sonder og drop, få ilt, dialysebehandling og få afhjulpet smerter vha. tekniske hjælpemidler.

Hjemmesygeplejerskerne er generalister, men også specialister i pleje af borgere med kroniske sygdomme, eksempelvis senil demens og diabetes, ligesom også de psykiatriske patienter er en stor gruppe i hjemmesygeplejen. Der findes næsten ingen borgere, som hjemmesygeplejen ikke kan klare, bortset fra borgere som er utrygge i eget hjem, eller som pga. demens går hjemmefra. 

Et er patienterne og sygeplejen. Noget andet er behovet for hjemmesygeplejerskers aktive rolle i vejledning og undervisning af kolleger og andre faggrupper. Ideelt set deltager hjemmesygeplejerskerne altid i den praktiske sygepleje hos borgere med komplekse patientforløb, f.eks. patienter med hjerneblødning og andre lignende kroniske, svære forløb. Den proces er også undervisning i praksis til medarbejdere med kortere uddannelser, elever og studerende. Endvidere udøver hjemmesygeplejersken forebyggelse og sundhedsfremme i sin sygepleje og undervisning. 

Skal hjemmesygeplejersker droppe opgaver for at få mere tid til direkte sygepleje, undervisning i de komplekse patientforløb, sundhedsfremme og forebyggelse? Ja, hjemmesygeplejersker er ikke en uendelig ressource, de skal anvende deres viden med omtanke. De skal analysere patienterne og deres behov.

Hvilke grupper patienter har mest gavn af et besøg, i hvilke funktioner gør hjemmesygeplejersker mest gavn, og hos hvilke borgere kan andre grupper varetage plejen? Hjemmesygeplejersker må tage teten og sikre, at deres ressourcer anvendes hos borgere med de mest komplekse patientforløb. Patienter med mindre komplicerede patientforløb varetager social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere med sikkerhed og tryghed.

Princippet om, at sygeplejersker varetager sygepleje hos patienter med de mest komplicerede patientforløb kan udvandes, så det ikke længere giver mening. Jeg mener, at den udvanding er sket i Brovst. Kommunen kan ikke opretholde et fagligt forsvarligt niveau i hjemmesygeplejen med tre hjemmesygeplejersker. Patienter med komplekse patientforløb har brug for hjemmesygeplejerskers faglige ekspertise. 

Bodil Ludvigsen er konsulent i DanskSygeplejeråd, Fagpolitisk Sekretariat.