Livet med diabetes: Monolog eller dialog

At leve med type 1 diabetes har indflydelse på alle områder af livet. Der skal dagligt træffes valg, som har betydning for mulighederne for fysisk, psykisk og social livsudfoldelse.

Der har i mange år været forsket meget i de fysiske følger af diabetes, og vi får stadig ny viden om, hvordan den medicinske behandling kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. En forbedret diabetesregulation betyder en nedsat risiko for at udvikle senkomplikationer, og i de fleste tilfælde også et øget velbefindende hos personer med type 1 diabetes.

Den medicinske behandling har gjort en stor forskel. Men hvis målene for god diabetesbehandling skal opnås, forudsætter det, at der også fokuseres på psykologiske og sociale aspekter, f.eks. hvordan det enkelte menneske forholder sig til de krav og omstændigheder, som livet med diabetes medfører

Ændring af adfærd

Et projekt på Steno Diabetes Center har haft som formål at søge svar på, hvad eller hvem der motiverer diabetikeren til at forbedre sin evne til at mestre diabetes, så diabetesreguleringen forbedres. Desuden er det blevet undersøgt, hvilken betydning konsultationen hos sygeplejersken har, for at den enkelte diabetiker ændrer adfærd.

Data er indsamlet ved personlige interviews med ti personer, som har opnået en forbedret diabetesregulering, vurderet ud fra et fald på 1,5 pct. i langtidsprøven (gennemsnitsblodsukkeret).

Sister Callista Roys syntese om kronisk sygdom er brugt som referenceramme for analysen af interviewene. Med baggrund i Roys syntese er interviewpersonerne inddelt i tre undergrupper ud fra en vurdering af, hvad der er karakteristisk for gruppen:

• udviklende erkendelse/de integrerende
• konsekvensbetinget erkendelse/de kompenserende
• stationær erkendelse/de distancerende.

Med baggrund i projektets resultater konkluderes følgende:

- Erkendelsen af, hvilken indflydelse diabetes har på den enkeltes livsudfoldelse, har betydning for motivationen til bevidst at ændre adfærd, så diabetesregulationen bliver bedre.

• Dialogen om diabetes og de forholdsregler, som sygdommen medfører øger motivationen for at udvikle handlekompetencer til at mestre diabetes på alle livets områder.
• Det at forholde sig til opståede senkomplikationer og have en dialog om konsekvenserne heraf, øger motivationen til at udvikle handlekompetencer på det fysiologiske område.
• En forbedret diabetesregulation er ikke nødvendigvis begrundet i motivation for forbedringer.

Projektet viser, at sygeplejerskekonsultationen har betydning for en forbedret diabetesregulation på følgende måder:

• Sygeplejerskekonsultationen har generelt haft indflydelse på ændringer i interviewpersonernes injektionsteknik.
• Der er en formodning hos de integrerende om, at sygeplejersken med fordel kunne fokusere mere på de psykologiske aspekter af livet med diabetes.

Med udgangspunkt i projektets samlede konklusion, bliver de væsentligste anbefalinger:

• At man udvikler behandlergruppens kompetencer til at indgå i en dialog med den enkelte om de psykologiske sider af at leve med diabetes.
• At man foretager yderligere undersøgelser af erkendelsens betydning for en forbedret diabetesregulation
• At man udvikler sygeplejerskernes kompetencer til at vurdere graden af erkendelse hos mennesker med type 1 diabetes.
• At man undersøger, hvordan forskellige pædagogiske strategier kan anvendes til forskellige kategorier af mennesker med type 1 diabetes.