Selvmordsforsøg med en gammel insektspray

Bussen snor sig gennem de trafikerede gader. Mit tøj klæber til kroppen, og luften er tyk af os. Vi kører forbi et farverigt marked, som myldrer af liv. Munkene i deres orange klæder, tiggende børn på gaden, travle forretningsfolk og en enkelt elefant. Det er en ganske almindelig hverdag i Bangkok, og jeg står tæt sammen med halvtreds thaier på vej til arbejde.

I omklædningsrummet rykker jeg lidt på baljen, som opsamler vand fra et utæt rør i loftet. Det er rart at få det svedige tøj af og komme i den kølige hvide uniform fra Frederiksberg Hospital. Før jeg tager skoene på, vender jeg dem en gang for at sikre mig, at en kakerlak ikke skulle have bosat sig.

Sammen med fire medstuderende har jeg valgt at tage en del af min sidste kliniske uddannelsesperiode på et offentligt hospital i Bangkok. Efter tre ugers intensivt sprogkursus er vi nu fordelt på to hospitaler, og jeg er syv uger i skadestuen på Police General Hospital sammen med Pål og Gitte.

Uheld med papaja-kniven

En pige på 13 år er kommet til skade med en af de store knive, som de snitter papaja med, og hendes akillessene er skåret midt over. Hun bliver bedøvet, vasket og undersøgt. Jeg anlægger endnu en bedøvelse under lægens anvisninger, for der skal laves et lille tværsnit for at kunne komme helt ind til senen. Jeg holder såret åbent med to små ”gafler,” mens lægen syr senen sammen. Jeg er dybt koncentreret om det, der sker, og er taknemmelig for, at Gitte står ved pigens hoved, taler lidt med hende, observerer for smerter og aflægger rapport til mig en gang i mellem. Bagefter syr jeg såret sammen med dobbelte sting, hvor såret er dybt og simple sting, hvor såret er overfladisk. En gipsskinne bliver konstrueret og benet forbundet. Jeg taler lidt med pigen, som er bleg, men hun smiler og vinker farvel, da hendes mor henter hende i en kørestol.

En ung kvinde ligger og vrider sig på briksen. Hun ser forpjusket og ulykkelig ud. I forhallen sidder hendes mand gennem halvandet år, som drikker for meget. Han har forgrebet sig på hende og opfører sig ofte voldeligt og truende overfor hende. Nu har hun fået nok og har forsøgt at gøre en ende på sit liv. Til det har hun brugt, hvad hun havde ved hånden - en gammel insektspray. Sygeplejersken forsøger at anlægge en nasal sonde, men kvinden har svært ved at samarbejde. I stedet får hun besked på at indtage to kander vand, som hun kaster op igen. Jeg står ved hendes side og tørrer hendes pande og tømmer baljerne.

Thai-mad til frokost

Skadestuen er et stort rum med 15 brikse og plads til fem mere i et område til nyankomne akutte patienter. For enden af lokalet findes et lille gynækologisk undersøgelsesrum og et patienttoilet. Langs væggene hænger hylder og skabe med medicin, iv-væsker og diverse remedier, som hører til i en skadestue.

Der er mange myrer i den lille frokoststue, men det er rart at trække sig tilbage engang imellem og skrive dagbog eller sludre med kollegaerne. Til frokost bliver der skrevet en liste med madønsker, og en piccoline løber ud til de mange boder på gaden. Hun vender tilbage med forskellige retter i små poser og ukendte dufte spreder sig i rummet. Vi spiser på skift i to hold, og hver dag byder på nye spændende smagsoplevelser.

En fordrukken nordmand er blevet fundet på gaden, og bliver bragt ind af politiet. Sammen med en sygeplejerske forsøger jeg at få de nødvendige oplysninger ud af ham. Overlæben er hævet voldsomt op, men ellers har han ingen synlige skader. Tøjet og den blå kasket ser ikke ud til at være blevet vasket eller skiftet inden for de sidste par uger, og lugten er skarp. Han fortæller i brudstykker, at han er blevet overfaldet, har mistet alle sine personlige ejendele og ikke har noget sted at bo. Da han ikke fejler noget, som vi kan hjælpe ham med her på afdelingen, bliver det min opgave at følge ham til en socialrådgiver, som skal tage stilling til det videre forløb. På vejen får jeg mere af hans livshistorie: Den er lang og indviklet og indeholder eventyr i den store verden, forliste ægteskaber, blod, sved og tårer. Det ender med, at han bliver sendt af sted til den norske ambassade i taxa. Men da han vender tilbage et par dage senere, opdager vi, at taxaen fandt andre veje...

De patienter, jeg møder, er fra det laveste sociale lag og har ikke har råd til behandling og pleje på de dyre privathospitaler. Kulturen er meget anderledes, og jeg ser samfundet fra en side, som turisten ikke får øje på. Jeg bliver en del af et kollegialt fællesskab, på den korte tid jeg er her. Da jeg atter vender næsen mod nord, er bagagen fuld af uforglemmelige oplevelser, og lysten til at blive sygeplejerske er kun vokset.

Hanna Guldagger Permin er ansat på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Sygehus.

Billedtekst
Patienterne på skadestuen på Police General Hospital i Bangkok kommer fra sociale lag, som ikke har råd til dyre privathospitaler.

Frisk frugt og eksotiske retter bliver hentet fra de mange boder på gaden og bragt ind i den lille frokoststue.