Svær start kan koste sygeplejersker

Sygeplejerske Pia Davidian er færdiguddannet i maj i år. Som så mange andre studerende fra de seneste årgange valgte hun at blive professionsbachelor, da hun fik chancen. Foto: Nicolai Howalt

Springet fra skolebænken ud i arbejdslivet kan være svært. Nogle gange så svært, at nyuddannede sygeplejersker vælger at søge væk fra faget.

”Det kan være meget voldsomt at stå med en døende patient som nyuddannet. Man kan komme i tvivl: Er det rigtigt, det jeg gør? Hvis man ikke følger op på sådanne episoder, kan det i yderste konsekvens betyde, at nyuddannede dropper faget,” siger Birgit Heimann Hansen, der er uddannet sygeplejerske, cand.cur. og om kort tid færdig med sin ph.d.-afhandling. I afhandlingen, som hun har lavet på Danmarks Pædagogiske Universitet, har hun besøgt seks uddannelsessteder, fulgt en gruppe sygeplejestuderende i deres sidste praktikforløb og talt med dem igen, efter at de var færdige med uddannelsen.

Side 13 

Flere af de nyuddannede er frustrerede over det nye ansvar, og de oplever tiden som nyuddannet som barsk.

”De oplever at stå i meget voldsomme situationer alene, hvor de skal tage ansvar. Bagefter har de brug for at drøfte situationen med kollegerne, men det er der ofte ikke tid til,” siger Birgit Heimann Hansen.

”Nogle steder bliver de nyuddannede utrolig godt modtaget, mens nogle nyuddannede sygeplejersker oplever sig smidt ud i en anderledes og barsk hverdag,” forklarer hun.

Sociale færdigheder

Overgangen fra at være studerende med vejleder og faste rammer til det almindelige arbejdsliv kan være hård. Hvis de studerende ikke har en grundig praktisk erfaring, bliver begyndelsen endnu sværere, advarer Birgit Heimann Hansen.

”Alt det praktiske har de studerende utrolig meget brug for, og derfor kan jeg godt være nervøs for den øgede akademisering. Der er kompetencer, de kun kan opnå i klinisk praksis,” siger hun.

Teorien er et helt grundlæggende redskab i sygeplejen, men i takt med den øgede akademisering skal man være ekstra opmærksom på, at der er ting, man ikke kan lære i den teoretiske undervisning. F.eks. at begå sig socialt på en afdeling eller at samarbejde med kollegerne.

”Det er væsentligt, at man lærer at anvende refleksion i arbejdet, men det hjælper bare ikke, hvis det står alene, og man svigter den praktiske del.”

Hun understreger dog, at det er svært at vurdere indflydelsen fra den nye uddannelsesstruktur, da den første fuldblods professionsbachelor først bliver færdig til februar næste år.

Den tavse viden

De næsten færdiguddannede, som Birgit Heimann Hansen har interviewet, fortæller, at noget af det, de savner på afdelingerne, er dialogen.

”De har brug for at vide mere om alt det, der ikke bliver verbaliseret. De bruger lang tid på at iagttage kollegerne for at få en bedre forståelse af, hvad det er, der sker.

Hvorfor gjorde hun det i den situation? Hvordan vurderede hun den episode? Hvis de ikke får mulighed for at spørge og drøfte disse situationer med personalet i praktikafdelingen bagefter, så får de kun det halve med sig.” siger Birgit Heimann Hansen.

Det faste personale ser også kommunikationen som meget væsentlig, men desværre kan de gode intentioner forsvinde i hverdagens travlhed. Hvis der er travlt, er kommunikationen et af de første steder, man skærer, og den går ikke. Heller ikke i forhold til nyuddannede.

”Afdelingssygeplejerskerne skal have en god dialog med de nye på afdelingen. Start med at tage en lang samtale, når den nye begynder. Følg op på samtalen løbende, og hold kontakten ved lige,” siger Birgit Heimann Hansen.

Det kan være svært i en travl hverdag, men her er tilrettelæggelse kodeordet, mener hun.

”Den tid, der bruges på planlægning af et godt introduktionsforløb vil blive hentet ind på sigt, da nyuddannede både hurtigere og i højere grad vil opnå tryghed, sikkerhed og en tro på sig selv og sine handlinger.”