Dilemma: Uden for rækkevidde?

Illustration: Bodil Molich

Hjemmesygeplejersken Hanne kommer regelmæssigt hos en kvinde sidst i 50´erne, som befinder sig i den terminale fase af sin kræftsygdom. Kvinden har hver dag besøg af sin datter Susanne og hendes spædbarn på to måneder. Besøgene varer hyppigt 2-3 timer, og på den tid ryger den kræftsyge og hendes datter omkring 20 cigaretter hver. Under besøgene forbliver vinduerne i den lille lejlighed lukkede, og røgen lægger sig snart som en grå, tung tåge i stuen. Den tørre og tunge luft i rummet blandes, som timerne går, med lugten af aske og nikotin. 

Stemningen mellem de talende er trykket og bærer præg af den alvorlige situation, de to befinder sig i. Hele tiden befinder spædbarnet sig i nærheden af sin mor, enten liggende i en lift eller ammende ved moderens bryst. 

Hjemmesygeplejersken har ofte under sine besøg hos den kræftsyge været på nippet til at bringe problemet med spædbarnets passive rygning frem, men har ikke vidst, hvordan hun skulle gribe situationen an, og om hun overhovedet burde tage emnet op. Susanne er jo ikke bruger af hjemmeplejen, og mormoderen er døende. Hun vælger derfor at diskutere problemstillingen med sine kollegaer, inden hun foretager sig yderligere.

Hvad synes du, Hanne skal gøre? Hvorfor?

Majbrit Sangild er sygeplejestuderende på sygeplejeskolen i Silkeborg.

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 28 2004   

Støt den svage part

Selvfølgelig skal Hanne bringe emnet på bane ved sit næste besøg, ikke mindst fordi hun som sygeplejerske har pligt til at agere for den svage part, som i dette tilfælde er det umælende barn, der ikke kan sige fra. 

Selvom barnets mor ikke er bruger af hjemmeplejen, er hun stadigvæk mor, og en mor vil sit barns bedste. Derfor vil hun også forstå, når Hanne forklarer, at børn tager skade af passiv rygning, at de bliver syge af det. 

En løsning kunne være, at barnet passes andetsteds, mens mor og datter taler alvor. Men vi må nok gå ud fra, at den terminale kvinde gerne vil være sammen med sit barnebarn mest muligt, så Hannes forslag til en løsning til glæde for alle parter kunne være, at mor og datter ryger, mens den lille sover i et tilstødende værelse eller i barnevognen ude i den friske luft. Når det bliver tid til amning eller hygge, luftes der godt ud, og cigaretterne lægges på hylden så længe. På den måde er der taget hensyn til både den terminale kvindes behov og til barnets. Samtidig har Hanne støttet den unge mor i at gøre noget godt for sit barn, en fornemmelse, som måske kan være opløftende i en svær tid. 

Maria-Elena Jensen, plejehjemmet Lioba, Frederiksberg. 

Prøv med sandheden

Formålet er at give den bedste hjælp og støtte til den døende, men lige efter kommer de pårørende. Alle ønsker det bedste for hinanden, men det ser ud til at glippe. Den lille ”kvæles i røg,” datteren kan ikke komme i tale med moderen, stemningen er trykket, måske hjælper det Susanne at have den lille i skødet, det giver lidt afstand til den store smerte at se moderen døende. Når alt andet ser ud til at glippe, er det godt at prøve med sandheden, som kunne være: ”Dit lille barnebarn kan ikke tåle jeres cigaretter, hvordan kan vi hjælpes ad, så alle har det godt?” Det skal ikke være til diskussion, om spædbørn må være i røg. Måske har de selv nogle forslag om rygetider, udluftning og rygning, mens den lille sover udenfor, eller hjemmesygeplejersken må tage den lille et øjeblik. Nogle af cigaretterne ryges måske også, når tavsheden og den trykkede stemning bliver for slem. Det kunne være, antallet blev sat ned, hvis de kunne får hjælp og mod til at være sammen. Rummet kunne luftes ud og mormor kunne ligge med den lille og lære den at kende, snakke lidt om værdien af at være i sin mormors favn, få hvisket gode ord og vise sin anerkendelse af Susannes trofaste besøg.  

Lisbeth Ekestrand, sundhedsplejerske, Valby. 

Tal om situationen

Hanne - du bør tale med de rygende kvinder om den situation, de udsætter den lille baby for - er du i tvivl, kan du evt. få fat i pjecen fra Tobaksskaderådet om ”Passiv rygning.” Her er der mange forslag til, hvordan man kan være hensynsfuld ryger. 

I denne situation, hvor der er en kræftsyg mormor, tror jeg ikke, det bliver svært at fortælle, hvorfor babyen ikke bør være i røgfyldte lokaler. 

Der er ingen tvivl om, at situationen er anspændt i den lille stue - du kunne gøre en forskel ved at sætte dig ned og samtale med dem om den kritiske situation, de er i - det at skulle give slip på livet og det at skulle miste sin mor. Måske har de på nuværende tidspunkt kun cigaretterne til fælles? 

Maria Pilegaard, sundhedsplejerske, Fuglebjerg Kommune. 

Forpligtet til at støtte
Hanne har fokus på barnets åbenlyse behov for beskyttelse mod passiv rygning. Men hvad med Susannes åbenlyse behov for støtte og aflastning? I hvilken grad er Susanne nu og i nærmeste fremtid i stand til at tilgodese sit spædbarns psykosociale behov samtidig med, at hun skal drage omsorg for sin døende mor? Hvem i Susannes private netværk kan træde til? Såvel hjemmesygeplejersken som sundhedsplejersken er inden for rækkevidde og er dermed forpligtet til at give støtte og vejledning. Hanne må i en samtale med Susanne gøre opmærksom på, hvad hun oplever - med fokus på såvel Susannes som barnets behov. Under samtalen kan Susanne og Hanne sammen drøfte, hvad Susanne selv kan gøre, og hvilke ressourcepersoner hun kan trække på.

Susanne Ardahl er medlem af Sygeplejeetisk Råd.

Luft ud

Hanne skal ikke gøre noget ved den aktuelle situation. Selvfølgelig er det skidt, at barnet udsættes for passiv rygning, men er det det største problem for øjeblikket? Hvis man ville, kunne hun evt. opfordre til at lufte ud et par gange under besøget. Det er jo ikke sikkert, at datteren har tænkt over det. Men jeg tror, at både mor og datter har brug for cigaretterne p.t., og barnet overlever nok den røg, til mormor er væk. Mon ikke sundhedsplejersken skal påpege røgen i hjemmet hos datteren?

Kirsten Nørgaard, sygeplejerske