Sygeplejersken
Kompetenceprofil for diabetessygeplejersker
Funktionsområde. Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med mennesker med diabetes mellitus, FS 19, har udarbejdet en kompetenceprofil for diabetessygeplejersker.
Sygeplejersken 2004 nr. 27, s. 44
Af:
Charlotte Schiøtz, klinisk specialist,
Lis Borrild, chefsygeplejerske, cand.cur.
Der er ingen national overordnet beskrivelse af diabetessygeplejerskers kvalifikationer, ansvar og kompetence. Efter Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994 ”Fremtidig diabetesbehandling i Danmark,” blev de enkelte stillinger oprettet afhængigt af afdelingens, kommunens eller amtets ønsker og muligheder. Det har medført store variationer i diabetessygeplejerskens funktions- og ansvarsområde.
Med Patricia Benners udviklingsteori som referenceramme er kompetenceprofilen et bud på, hvilke kompetencer FS 19 forventer, at en diabetessygeplejerske på ekspertniveau har. Den er også udtryk for, hvilke kompetencer hos diabetessygeplejersken, befolkning og sundhedsmyndigheder kan have berettiget forventning om.
Det anslås, at mellem 200.000 og 300.000 danskere lider af diabetes mellitus, og globalt forventes en fordobling af sygdommen fra 1994 til 2010, så der vil være 240 millioner diabetikere i 2010. WHO ønsker, at amputationer, blindhed, nyresvigt og graviditetskomplikationer hos diabetikere reduceres med en tredjedel. Forebyggelse i relation til diabetes foregår på tre niveauer: Forebyggelse af sygdommen, tidlig opsporing og forebyggelse af sendiabetiske komplikationer.
Kompleks sygepleje
Kompetenceprofilen beskriver pædagogiske niveauer som information, undervisning, vejledning og opdragelse/læring, hvor det sidste betyder, at der sættes fokus på diabetikerens medindflydelse og medansvar. Det betyder, at diabetessygeplejersken skal have specifik viden om diabetes mellitus, sygeplejeteorier og pædagogiske teorier, og at hun til stadighed må udvikle faglige og personlige kompetencer i at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje.
Rapporten giver tre eksempler på kompleksiteten i diabetessygeplejen, som indebærer, at diabetessygeplejersken har viden, færdigheder og holdninger inden for stort set alle områder af sygeplejen. Oplæring i blodglukosemåling er f.eks. andet og mere end at instruere i anvendelse af et glukoseapparat. I alle situationer vil det være diabetessygeplejerskens evne til at guide diabetikeren til handlekompetence i forhold til egne kropslige og erfaringsmæssige oplevelser, der vil være med til at afgøre, om diabetikeren har oplevet god sygepleje.
Kompetenceprofilen kan downloades fra FS 19s hjemmeside eller rekvireres hos Lise Musaeus, så længe lager haves.
Charlotte Schiøtz er ansat på Rigshospitalets medicinsk endokrinologiske klinik, PE. Lis Borrild er ansat på Steno Diabetes Center, Gentofte.