Faglig kommentar: Oprustning i primær sektor

Hjemmesygeplejersken sidder bag rattet og funderer. Hun vil gerne udforske sygeplejen til demente, der går en tur fra plejecentret, hvor de bor. ”Går en tur.” Sådan siger nogle af sygeplejerskerne. Andre siger, at den demente ”går sin vej.”

Hjemmesygeplejersken har lagt mærke til, at de sygeplejersker, som siger ”går en tur” behandler den demente med respekt og venlighed.

De er bekymrede for, om beboeren nu kan finde hjem, går ham i møde, spørger til turen og lover varm kakao, når plejecentret er i sigte. Sygeplejersker, som siger, at den demente ”går sin vej,” håndterer situationen anderledes. De taler om at låse dørene, sætte en sladrechip i skoene og om beroligende medicin.

De er tydeligt irriterede over, at beboeren nu igen har forladt centret og på den måde givet dem mere arbejde. Hjemmesygeplejersken vil gerne se på konsekvenserne af de forskellige måder at anskue en gåtur på. 

Men hvordan? På alle universitetshospitaler findes kurser i projektarbejde og udvikling af sygeplejen. Den kliniske sygeplejerske lærer problemformulering, litteratursøgning, metode, at beskrive praksis og implementere ny viden. Men hvem ud­vikler sygeplejen i kommunerne, hvem sørger for kurser og vejledning, så hjemmesygepleje ikke er baseret på gammel viden og overleveringer, men på forskning og gode beskrivelser af den praksis, der allerede eksisterer? 

Vender man blikket mod broderlandet Sve­­rige, har Socialministeriet her erkendt, at der er behov for forstærk­ning af uddannelse og udvikling i den primære sektor. Dels peger rapporten ”Kunskapsstrategier för familjemedicin och pri­mär­vård” på en række stra­tegier, der skal fremme uddannelse og forskning i primærsektor, dels er der som forsøg oprettet et familiemedicinsk institut med et årligt budget på 20 mio. kr. 

Instituttet blev startet i 2002 og skal evalueres efter 2005. Her skal læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale fra primær sektor i fællesskab stå for den nødvendige oprustning. 

Begrebet familiemedicin er defineret bredt som ”individuel pleje og rådgivning til alle uanset alder, sygdom og helbredstilstand.” Nøglebegreber er individuel ple­je og behandling, rådgivning, generalistkundskab, tilgængelighed og helhedssyn. 

Hvorfor den massive indsats? Fordi ældregruppen vokser, patienterne plejes i eget hjem, og deres sygdomsmønstre består ofte af mange diffuse tilstande. 

I Sverige mener man derfor, at der er brug for at styrke den patientnære forskning. 

Socialministeriets rapport nævner tre forslag, der skal kvalificere medarbejdere i primærsektoren: Universitetsfilialer i primær sektor, en national struktur for kompetenceudvikling og finansiering af forskning og udvikling. 

Forskning i mødet med patienten i eget hjem, og de tanker, der ligger bag Familiemedicinsk Institut, er interessante for danskere. Mange områder i vores primærsektor trænger til opmærksomhed. Sygepleje til terminale patienter, kropspleje, multietniske gamle og samarbejde mellem sygeplejersker og praktiserende læger for at nævne nogle få.  

Er der behov for et familiemedicinsk institut i Danmark, eller kan de eksisterende forskningsinstitutioner tænkes at samarbejde om en fornuftig indsats til fordel for personale og patienter i primærsektoren? 

Hjemmesygeplejersken sætter bilen i gear og kører videre. Foreløbig er der ingen steder at få hjælp, så beboeren på plejecentret må gå sig en tur eller gå sin vej, ganske som han vil. Og hjemmesygeplejersken mangler fortsat en systematisk tilgang til de problemer, hun gerne vil udforske. 

Læs mere på www.fammi.se