Sygeplejersken
Lægerne: Etablering skal ske på frivillig basis
Praktiserende læger om sundhedscentre.
Sygeplejersken 2004 nr. 4, s. 19
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Debatten om sundhedscentrene bør primært dreje sig om, hvad centrene skal indeholde af tilbud. Desværre har der været en tendens til for meget fokus på struktur i stedet.
Det mener formand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont.
”Det har givet anledning til nogle uheldige magtkampe - især fordi kommunerne har haft behov for at profilere sig,” siger han.
PLO ser mange muligheder i sundhedscentrene, og mener der allerede findes mange gode eksempler på tværfagligt samarbejde i eksisterende sundhedscentre og lægehuse.
”Vi mener ikke, at man for enhver pris skal samle de forskellige sundhedsudbydere under et tag, men især i forhold til genoptræning, pleje og rehabilitering kan sundhedscentrene imødekomme en stor efterspørgsel i lokalsamfundene,” forklarer Michael Dupont.
PLO er derfor positivt stemt over for etablering af nye sundhedscentre. Men det skal ske på frivillig basis og med udgangspunkt i de lokale behov.
”Vi mener dog, at der ikke er behov for nye vagtberedskaber. Samtidig vil vi være kede af, hvis sygeplejerskerne mister fokus på plejehjemmene - hvor de er rigtig gode,” pointerer Michael Dupont.
Sundhedskartellet: Sundhedscentre sikrer forebyggelse
Fem skarpe til Connie Kruckow om sundhedscentre
Uden henvisning og tidsbestilling
Sundhedsprofessor: Borgernes behov er udgangspunkt
Sundhedsprofessor: Strukturdebat fremmer ikke sundhedscentre
Kommunernes Landsforening: Kvalitetsforbedring for borgerne
Lægerne: Etablering skal ske på frivillig basis