Sundhedsprofessor: Borgernes behov er udgangspunkt

Det er en rigtig god ide at arbejde med udvikling af lokale sundhedscentre, hvor mange forskellige faggrupper og institutioner finder sammen i en fælles bygning.

Men det er vigtigt, at udgangspunktet for etableringen af sundhedscentre ikke bliver en kamp mellem myndigheder eller forskellige faggrupper om, hvem der skal have mest ansvar eller lede centrene. Det mener Kjeld Møller Pedersen, sundhedsprofessor ved Syddansk Universitet og tidligere formand for regeringens rådgivende udvalg for sundhedssektoren.

”Det gælder om at få startet det rigtige sted. Og det er at finde ud af, hvilke funktioner et sundhedscenter bør indeholde. Når det ligger fast, giver spørgsmål om ansvar og faggrupper nærmest sig selv,” forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Han oplever, at der i den aktuelle debat om sundhedscentrene er mange parter, som hver især ønsker at tage patent på netop deres definition af begrebet sundhedscenter. Det øger risikoen for, at fokus kommer til at dreje sig om, hvem der skal være de ansvarlige faggrupper og myndigheder.

”Man kan ikke lave et standardkoncept for, hvordan et sundhedscenter bør se ud. Udgangspunktet er de lokale behov og forhold,” siger Kjeld Møller Pedersen.

”Jeg tror, det vigtigste er, at man har nogle fysiske rammer, hvorfra der gradvist kan udbygges et samarbejde mellem forskellige myndigheder, faggrupper og private virksomheder.”

Netop de fysiske rammer er helt afgørende, mener Kjeld Møller Pedersen, der ikke tror på, at et tæt netværkssamarbejde mellem forskellige udbydere af sundhedsydelser er tilstrækkeligt.

Start med fælles bygning

”For borgerne handler det jo bl.a. om ”one stop shopping” - altså at de får mulighed for at ordne flere ting på en gang og samtidig opleve, at ekspertisen er samlet på ét sted,” forklarer Kjeld Møller Pedersen, der også mener, at de forskellige sundhedsudbydere har behov for at være fysisk tæt på hinanden, hvis de skal kunne opbygge et konstruktivt og frugtbart samarbejde.

Derfor handler etableringen af sundhedscentre et langt stykke af vejen om, at man finder nogle bygningsmæssige rammer, hvor sundhedscentret kan udvikle sig.

”I princippet tror jeg, det fungerer på samme måde, som når man sætter en stærekasse op. Når først stærekassen er sat op, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår der er nogen, der flytter ind.”

Kjeld Møller Pedersen mener, at initiativet til at etablere et sundhedscenter kan komme fra mange forskellige. Det kan være de lokale sundhedsudbydere eller kommunen, som tager de første initiativer. Og rent økonomisk kan etableringen ske i samarbejde med en privat investor.

”Ofte vil det være helt naturligt, at den lokale kommune er aktiv medspiller fra begyndelsen, fordi de har en naturlig interesse i at fremme sundhedscenter-tanken.”

Ideen til at etablere sundhedscentre bliver ofte præsenteret i forbindelse med nedlæggelse af mindre sygehuse. Det er naturligt, men også farligt, hvis udgangspunktet er, at sundhedscentret skal redde de ellers nedlagte stillinger på sygehuset.

”Det er oplagt at bruge nedlagte sygehuse som de fysiske rammer for et sundhedscenter, og det er da også en god ide at samtænke et nyt sundhedscenter i forbindelse med nedlæggelsen af et sygehus.

Men jeg vil gerne advare mod, at man lokalt argumenterer for et sundheds­center for på den måde at redde de arbejdspladser, som en sygehuslukning vil føre med sig,” forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Udgangspunktet for en etablering bør i stedet være et lokalt behov for de funktioner, som sundhedscentret kommer til at indeholde - udgangspunktet bør aldrig være, hvordan man kan redde arbejdspladser.

Kjeld Møller Pedersen forudser, at der i de kommende år vil komme øget fokus på sundhedscentertanken, og mange forskellige modeller vil skyde op rundt omkring i landet.

”Det er en proces, som tager tid, og derfor handler det ikke om at lave en skabelon for, hvordan et sundhedscenter bør opbygges, men om at få en dialog i gang lokalt om, hvilke behov og muligheder der er,” pointerer Kjeld Møller Pedersen.