Boganmeldelser

Brugerne tilpasses ydelserne

Lone Petersen, Marianne Schmidt

Projekt fælles sprog - Et forsøg på styring gennem ensretning i hjemmeplejen

København: Akademisk Forlag 2003
184 sider, 225 kr.

Det er dejligt, at der er kommet endnu en bog, der forholder sig kritisk til de metoder og redskaber, der udvikles på ældreområdet. Bogen er en analyse af projekt Fælles sprog, som Kommunernes Landsforening sammen med udvalgte kommuner udviklede i sidste halvdel af 1990´erne for at få styr på det ustyrlige hjemmehjælpsområde.

Fælles Sprog har siden spredt sig til mange kommuner som den ideelle måde at tilrettelægge og organisere hjemmehjælpen på. Dermed har Fælles sprog indflydelse på mange menneskers hverdag - både på dem, som får bevilget hjælp og på dem, som skal udføre hjælpen. Derfor er bogen utrolig relevant og har stor betydning for praksis. 

Forfatternes formål er at afdække, hvordan modtagere af hjemmehjælp oplever hjælpen, når den sker med afsæt i Fælles sprog, om Fælles sprog understøtter målsætningen om en individuel tilpasset hjælp, eller om Fælles sprog er i konflikt med denne målsætning. For at få svar herpå anvender forfatterne en kritisk diskursanalyse af teksten ”Fælles sprog på ældre og handicapområdet. Endelig revideret katalog 1998,” udgivet af Kommunernes Landsforening i 1998, og en narrativ analyse, der tager udgangspunkt i kvalitative interviews med 13 ældre mennesker om den hjemmehjælp, de er bevilget i en kommune, der tildeler hjemmehjælp med Fælles sprog som udgangspunkt. 

Den kritiske diskursanalyse afdækker, at Fælles sprog prioriterer det praktiske arbejde i hjemmehjælpen, da Fælles sprog som standard er styret af tid samt regler og skemaer for hjælpens udførelse. Denne prioritering gør vilkårene for omsorg svær og levner meget lidt plads til brugerens emotionelle behov i omsorgsarbejdet. Når det praktiske arbejde prioriteres på den måde, bliver konsekvensen, at ældre med størst behov bliver ensbetydende med ældre med praktiske problemer. 

Det betyder, at den stærke bruger bliver tilgodeset på bekostning af den svage ældre bruger med komplekse problemstillinger. 

Derfor kan det diskuteres, om der sker en retfærdig fordeling af hjemmehjælpsressourcerne alt efter brugernes behov og problemstillinger, som Fælles sprog har som formål. 

Den narrative analyse af fortællingerne viser, at det er svært for brugerne at kommunikere med systemet. Det får dem til at agere, som de tror, det er mest hensigtsmæssigt for at få den hjælp, de har behov for, hvilket lykkes meget dårligt. Analysen viser også, at ved visitation til hjemmehjælp efter Fælles sprog sker der en reduktion af brugernes forskelligheder. Som illustration viser fire udvalgte fortællinger, at selvom brugerne har meget forskellige behov, har de alle fået bevilget mellem 55-60 min. praktisk bistand pr. uge, netop fordi brugerne bliver tilpasset de ydelser, som fremgår af det kommunale ydelseskatalog efter Fælles sprog. Hvis Fælles sprog skal understøtte den individuelle vurdering af hjemmehjælp, må den tage udgangspunkt i brugerens behov og ikke anvendes som et dataindsamlingsredskab, som brugeren skal passe ind i. 

Af Martha Højgaard, sygeplejelærer, Sygeplejeskolen i Viborg Amt, Viborg. 

Naturvidenskablige nåle

Palle Rosted

Akupunktur

På naturvidenskabeligt grundlag
En instruktions- og opslagsbog med illustrationer
Århus: Forlaget Klim 2003
289 sider 995 kr.

Det er en spændende opgave at anmelde en bog beregnet for læger i et tidsskrift for sygeplejersker omhandlende et kontroversielt emne som evidensbaseret akupunktur. Forfatteren tager udgangspunkt i tesen: ”Hvis akupunktur har en berettigelse i den moderne medicinske behandling, må det være muligt at forklare virkningsmekanismerne efter samme principper, som anvendes ved forklaringen af f.eks. den farmakologiske effekt af et farmakon.” 

Jeg har ofte som akupunktør og sygeplejerske funderet over det fundamentale og spændende spørgsmål: Kan og skal akupunktur forklares og forstås ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel? 

Denne bog kunne måske hjælpe mig på vej i mysteriet om akupunkturens virkning og berettigelse i det moderne samfunds medicinske univers. Bogen gør et forsøg, men viser også, at det er en vanskelig og måske uløselig opgave. Palle Rosted har helt arkiveret den Traditionelle Kinesiske Medicin (TCM). Ikke et ord om Yin og Yang, Qi eller de Fem Elementer. 

Læren om Triggerpunkt-akupunktur beskrives meget detaljeret med flotte illustrationer, som med fordel kunne være bedre forklaret. Efterfølgende beskrives de neurofysiologiske mekanismer. Den omvendte rækkefølge var mere naturlig. 

Smertefysiologien er normalt i sygeplejen begrænset til perifert og centralt virkende analgetika. I afsnittet om akupunktur og neurofysiologi fandt jeg det spring i fagligt niveau, jeg havde efterlyst og glædet mig til at lære af. For at få det fulde udbytte af afsnittet må læseren have et godt kendskab til smertefysiologien. 

Jeg kniber mig i armen og tænker, at jeg kun er sygeplejerske, men at jeg også gerne vil kunne forstå de dybereliggende mekanismer, når vi udsættes for smertestimuli og virkningen af medikamentel og fysisk behandling med f.eks. akupunktur. 

Jeg måtte læse afsnittet flere gange - godt suppleret af de nyeste bøger om smerter, og bingo: Tak til Palle Rosted for god fødselshjælp. Du har befriet mig fra dårlig samvittighed, når jeg gang på gang måtte indrømme, både over for patienter og mig selv, at jeg aldrig har kunnet forholde mig til begreber som vind i galdeblæren og Qi stagnation. 

Det kliniske afsnit i bogen indeholder flotte illustrationer, der for hver beskrevet lidelse viser hhv. nerveinnervation, dermatomer, akupunkturpunkter i regionen, triggerpunkter og forslag til punktvalg for både krops­ og øreakupunktur. 

Efter min bedste overbevisning er Palle Rosteds nye bog om akupunktur et godt og tiltrængt supplement til de mange bøger, som udelukkende beskriver traditionel kinesisk medicin. 

Er du sygeplejerske med et holistisk menneskesyn, vil du givetvis finde mange ubesvarede spørgsmål, hvorimod du med en naturvidenskabelig vinkel vil kunne finde ny brugbar viden. 

Layoutet er flot, men jeg har savnet et stikordsregister, og prisen er nok i overkanten til et sygeplejebudget. 

Af Susanne Malmstrøm, konsultationssygeplejerske i Lægehuset, Allehelgensgade 7 i Roskilde 

Basislitteratur til klinisk vejlederuddannelse

Britta Hørdam (red.)

Kompendium i pædagogik - til pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser

København: Samfundslitteratur 2003
180 sider, 180 kr.

Det er ikke længere tilstrækkeligt at være en dygtig og erfaren praktiker, når sygeplejestuderende skal undervises i klinisk praksis. Der stilles krav om pædagogiske kvalifikationer og systematiserede uddannelsesforløb. Kompendiet omfatter en række artikler i et forsøg på at imødekomme behovet for tekster, der kan bruges ved uddannelse til praktikvejleder. Artiklerne har tidligere været udgivet i anden sammenhæng, men kompendiet indeholder også nye tekster. Fokus er på ungdomsbegrebet, unges læringsprocesser, læring og læringens natur, mesterlære samt refleksion og etik i læringsforløb. 

Professor i ungdomsforskning Birgitte Simonsen reflekterer i sin ene artikel over ungdomsbegrebet ud fra perspektiverne: Ungdom som en livsfase, som en socialiserings- og uddannelsestid, en social og kulturel konstruktion, en fase for samfundsmæssig differentiering og sortering, som tiden for de store valg og som identitetsdannelsens livsfase. I sin anden artikel skriver hun om senmodernitetens nye læringsbetingelser og læringsmønstre, hvor den personlige identitetsdannelse er centrum og målestok for betydningen af alle læringstiltag, beslutningsprocesser, samspilsformer mv. 

Knud Illeris, professor i uddannelsesforskning, introducerer til det brede læringsbegreb, der ses som en følge af samfundets bredere og mere personlighedsorienterede kompetencekrav. Han uddyber og perspektiverer sin grundlæggende læringsforståelse, dels gennem relation til ungdom og forskellige livsfaser og dels gennem præsentation af læringsforløb, læringsspring, stadier og modeller.

Uddannelsessociolog Peter Jarvis redegør også for sine overvejelser om læring, men ud fra filosofiske, psykologiske og sociologiske spørgsmål. Jarvis´ pointe er, at læring er afgørende for den proces, der kobler den individuelle biografi til den sociokulturelle verden. 

Mesterlære, som den beskrives af Lave og Wenger, præsenteres af cand.phil. Birthe Glinsvad, som inddrager Kristin Heggens undersøgelse af norske sygeplejestuderende, der tager afsæt i samme forståelse af mesterlære. Glinsvad stiller en række spørgsmål til, hvordan mesterlæren kan tænkes ind i en moderne uddannelsessammenhæng. Mesterlære inddrages også i cand.cur. Jeannette Boholt Borchersens indlæg om forskellige læringsvilkår og - opfattelser, og betydningen af refleksion betones som væsentlig for udbyttet af læringssituationer i praksis.

Etiske aspekter af praktikvejledningen i professionsuddannelser er temaet i cand.cur. Birgit Bidstrup Jørgensens artikel. Udbuddet af undervisningsmateriale, der retter sig specifikt mod uddannelse til klinisk vejleder, er begrænset, og behovet for ny litteratur til studerende ved sådanne uddannelser er bestemt til stede. Kompendium i pædagogik går på udmærket vis bag om de læresituationer, sygeplejersker skal medvirke til at tilrettelægge og vurdere. Der præsenteres kvalificerede synspunkter på nogle af de forudsætninger, den kliniske vejleder skal være opmærksom på, når hun møder studerende i praksis. 

Kompendiet henvender sig ikke kun til kliniske vejledere ved sundhedsfaglige uddannelser, men også til praktikvejledere i pædagogiske uddannelser. Dette er muligvis årsagen til, at den efterhånden årelange tradition for empirisk uddannelsesforskning inden for den medicinske pædagogik, som internationalt har haft stor betydning for klinisk uddannelse inden for sundhedsuddannelserne, ikke har fået plads i kompendiet. Ærgerligt nok, for konkret afsæt i udviklings- og forskningsprojekter med fokus på tilrettelæggelse af studieunits, læringsredskaber, læring i teams, tværfaglige læringsmiljøer, selvevaluering osv. kunne bidrage til meget praksisrelateret undervisning og måske inspirere til yderligere kvalificering af pædagogiske projekter i klinisk uddannelsespraksis. 

Kompendiet indeholder ikke tekster om evaluering og bedømmelse, så undervisningen må suppleres med litteratur indenfor dette område. 

Af Merete Munk, pædagogisk konsulent. Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.