Faglig kommentar: En sygeplejeportal

Hvad laver en konsultationssygeplejerske egentlig? Er det ikke bare en slags sekretær, der står ved siden af lægen, når han laver gynækologiske undersøgelser? Hvad laver en diabetessygeplejerske? Hvad er en demenskoordinator, og er det overhovedet en sygeplejerske? 

Den internetbaserede sundhedsportal sundhed.dk, som er anmeldt her i dette nummer af Sygeplejersken, er ikke meget for at svare. Søgning på konsultationssygeplejerske giver ikke resultat. Alligevel mener jeg ved et tilfælde forleden at være dumpet ned på en side med et hav af opgaver og mulige udvidelser af konsultationssygeplejerskens arbejdsområde. Men hvad hjælper det, hvis jeg ikke kan genfinde siden ved systematisk søgen? 

Så var der mere held med at finde ud af, hvad en diabetessygeplejerske foretager sig, i hvert fald i Frederiksborg Amt og i nogle enkelte jyske amter. Jeg kan ikke få en generel beskrivelse af, hvad titlen indebærer, men jeg kan få at vide, hvordan diabetessygeplejersker arbejder i visse lokalområder. Fritekstsøgning efter amtsdiabetessygeplejerske er også resultatløs, men den fynske ditto dukker dog op, når man søger efter diabetesskoler. 

Søgning på demenskoordinator giver ingen oplysninger, men der er bid ved demenskonsulent, hvor et navn dukker op. Det fremgår dog ikke, hvilken uddannelse demenskonsulenten har. Hun er sygeplejerske, men det måtte jeg en tur omkring Dansk Sygeplejeråds medlemskartotek for at kunne konstatere. Hvorfor nævner sygeplejersker ikke deres grunduddannelse i stillingsbetegnelser? 

Er borgerne mon fløjtende ligeglade med, hvordan sundhedsvæsnets aktører er uddannede, og hvordan de fordeler opgaverne imellem sig? Jeg tror det ikke. For få, for mange og forkerte forventninger til behandlere og plejepersonale har alle dage givet anledning til frustration hos både modtager og giver. Der mangler ikke oplysninger fra de enkelte amter. Det er overordnede, generelle oplysninger om de enkelte faggrupper, jeg savner.

Det er åbenbart ikke medtænkt i formålet med sundhedsportalen, og så kan sygeplejersker enten slå sig til tåls med det eller også lave en sygeplejeportal selv. Nogle gange skal folk have oplysninger, selv om de ikke beder om det. Formålet med en sådan drømmeportal skulle for mig være, at brugeren kan se, hvad han kan forvente af sygeplejen. Hvad en generalist kan tage sig af, og hvad specialisterne foretager sig. Ansvarsområder, kompetencer og opgaver for hver kategori af sygeplejersker.

Referenceprogrammer, hvor den sygeplejefaglige del er fremhævet. Kliniske retningslinjer. Risikovurdering. Score-skemaer. Etiske retningslinjer. ICNs etiske kodekser. Journalsystem. Udskrivningsbreve. Tavshedspligt. Aktindsigt, og hvad man nu ellers kan finde på. Overskuelige, kortfattede artikler, hvorfra man kunne klikke sig ind til mere uddybende materiale, love, cirkulærer og evt. kilder. 

Der skal selvfølgelig også være indgange til lokale institutioner, der kan præsentere en mere individuel og lokal tilgang til sygeplejen, særlige funktioner, kvalitetsmål og resultater. Hvad er en hjemmesideforside i øvrigt uden indgang til nyheder? På en hjemmeside, der bygges op med borgeren og patienten som den primære målgruppe, skal der selvfølgelig også være mulighed for interaktion eller dialog med brugeren i en eller anden form. Og hvad enten brugeren har søgt informationen eller ej, kan det jo være, hun finder ud af, at en konsultationssygeplejerske også tager sig af vaccinationer, sårbehandling, kostvejledning og kontroller ved en lang række sygdomme og desuden kan være af hankøn og stå som anstandsmand, når hunlægen laver gynækologiske undersøgelser.

Læs anmeldelsen her.

Klik ind på sundhed.dk