Resuméer af international forskning

Sammenhæng mellem livskvalitet og smerter hos patienter med cancer 

Boström B, Sandh M, Lundberg D, Fridlund B. A comparison of pain and health-related quality of life between two groups of cancer patients with different levels of pain. J Nurs Manag 2003;12:726-35.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive og sammenligne smerter og helbredsrelateret livskvalitet hos to grupper af patienter med cancer. Desuden ønskede man at undersøge eventuelle sammenhænge mellem smerte og livskvalitet. I denne svenske undersøgelse indgik 75 patienter, der modtog palliativ behandling.

Af disse angav 48 patienter, at deres gennemsnitlige smerte var mild, svarende til en VAS-score på tre eller derunder, og 28 angav en gennemsnitlig smerte, der var moderat eller svær, svarende til en VAS-score større end tre. Alle patienterne udfyldte spørgeskemaer om smerte og helbredsrelateret livskvalitet.

Data er opgjort statistisk. Signifikant flere patienter med VAS-score større end tre angav, at deres nattesøvn blev afbrudt af smerte, og de scorede også højere ved angivelse af ”værste smerte indenfor 24 timer.” Samme gruppe scorede signifikant lavere i spørgeskema om livskvalitet inden for områderne fysisk funktion, begrænsninger i fysisk funktion og kropssmerte.

Smerteintensiteten korrelerede negativt med dimensionerne i livskvalitetsskemaet. Dvs., at når smerten steg, faldt oplevelsen af livskvalitet. Hos disse patienter var der et stort behov for, at personalet gav en bedre smertebehandling, så patienterne kunne koncentrere deres kræfter om at få det mest mulige ud af den tid, de havde tilbage.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Professionelle værdier hos akademiske og ikke-akademiske sygeplejestuderende 

Martin P, Yarbrough S, Alfred D. Professional Values Held by Baccalaureate and Associate Degree Nursing Students. J Nurs Scholarsh 2003;35(3):291-6.

Formål: At sammenligne professionelle værdier blandt akademiske og ikke-akademiske sygeplejestuderende. 

Design og metode: En spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 1.450 sygeplejestuderende, der afsluttede sygeplejeuddannelsen i Texas med enten bachelorgrad (BSN) eller hospitalsdiplom (ADN). Data blev indsamlet ved hjælp af Nurses Professional Values Scale (NPVS). Beskrivende og parametrisk statistik blev anvendt til analysen. 

Resultater: De to grupper af studerende afveg ikke signifikant på NPVS-scoren, men ikke-akademiske studerende scorede højere end akademiske på fem ud af 11 subskalaer. Mænd i begge uddannelsesprogrammer scorede signifikant lavere end kvinder på den totale skala og alle subskalaer. Etniske grupper afveg i forhold til tre subskalaer, der relaterede sig til sygeplejeværdierne: Respekt for menneskeværd, patientsikkerhed og samarbejde for at øge folkesundheden. 

Konklusion: Professionelle værdier blandt nyuddannede sygeplejersker er signifikant relateret til køn og etnisk baggrund, uanset uddannelsestype. Det vil være en udfordring for sygeplejelærere at forholde sig til disse forskelle i forbindelse med undervisning og vejledning af de studerende. 

Note: Artiklen angiver ikke tydeligt årstal og besvarelsesprocent for undersøgelsen. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Betydning af religiøs og kulturel baggrund hos kvinder med diabetes 

Hjelm K, Bard K, Nyberg P, Apelquist J. Religious and cultural distance in beliefs about health and illness in women with diabetes mellitus of different origin living in Sweden. Int J Nurs Stud 2003;40:627-43. 

Formålet var at undersøge opfattelsen af sundhed og sygdom samt egenomsorgsaktiviteter hos kvinder med diabetes mellitus i forhold til deres religiøse og kulturelle baggrund. 

Undersøgelsen blev foretaget i Sverige ved hjælp af fokusgruppeinterview. 41 kvinder fra 22-64 år, der havde haft diabetes mellitus fra et til 25 år indgik i undersøgelsen. Der deltog 15 kvinder med svensk baggrund, 13 med arabisk baggrund og 13 fra det tidligere Jugoslavien. Interviewene blev gennemført ved hjælp af en tematiseret interviewguide. 

Analysen viste, at svenske kvinder udviste aktiv egenomsorg og forsøgte at opnå en sund og kontrolleret livsstil. For kvinder fra det tidligere Jugoslavien var nydelse og glæde centralt, og deres egenomsorgsadfærd var passiv. Arabiske kvinder forsøgte at tilpasse sig deres sygdom, men havde en lang række påbud vedrørende deres diæt, og de havde en lavere tærskel for, hvornår de søgte behandling. Arabiske kvinder angav i større udstrækning, at sygdommen var ”Guds vilje,” hvorimod kvinder fra det tidligere Jugoslavien udviste en aktiv rolle i at søge informationer om årsager til diabetes mellitus. 

Undersøgelsen indledes med en god litteraturgennemgang. Den viser endvidere, hvor vigtigt det er at tage udgangspunkt i patientens opfattelse af egen sygdom og sundhed. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.