Stafetten: Tillid kræver tolk

De vilde brune krøller dukker først frem ved dørkarmen, så ansigtet, så hele personen. Ali stiller sig i døråbningen, de mørke øjne spejder rundt i lokalet. ”Er Lille Gud her?” spørger han på et spinkelt engelsk.

”Nej, hun er lige gået hen i medicinrummet. Hvis du skynder dig, kan du lige nå hende inden lukketid.” 

Et forsigtigt smil lyser op, og han trisser af.

Ali er svært psykotisk og bruger navnet ”Lille Gud” om sin kontaktsygeplejerske, som han langt om længe har fået tillid til. 

Det er ingen let opgave at behandle patienter, der har en anden etnisk baggrund end dansk, når de er ramt af psykisk sygdom. Patienterne er ikke nødvendigvis svære at rumme. Men deres problemer kan være det. Opgaven er kompleks; der er mange flere aspekter at tage højde for i plejen og behandlingen: et andet sprog, anderledes normer og/eller patientens manglende kendskab til behandlingssystemet. 

I distriktspsykiatrien viser de faglige udfordringer sig hurtigt i nogle af de mest centrale dele af arbejdet: kommunikation og relation. Patientens tillid skal opnås, og med den opbygger man et bæredygtigt grundlag for behandlingen, en alliance. 

Det er ikke let, hvis man rent sprogligt ikke kan forstå hinanden. Eller når patienten, ud over mistænksomhed og vrangforestillinger, måske slet ikke ved, hvordan behandlingssystemet er skruet sammen. 

Den sproglige barriere løses ved faglig god og tilstrækkelig tolkning. Der er ingen undskyldning for ikke at gøre det. Især i starten af et forløb er det vigtigt at kunne bruge et fælles sprog så godt, at nuancerne kommer med. En psykotisk hjerne som Alis giver i sig selv rigelig støj på linien - tolkning åbner muligheden for sproglig kontakt. Der skal sættes ekstra tid af til samtalen. Men indsatsen i både tid og økonomi kommer dobbelt igen, når kontakten er bygget på et fundament af gensidig forståelse. 

Mange flygtninge og indvandrere ved ikke, hvordan man kan få hjælp i psykiatrien her i landet. Ofte stammer deres viden - og måske erfaringer - fra et ganske anderledes system, der beskrives som aflåste galeanstalter med skræmmende brug af tvang og magt. De har brug for en klar og tydelig information om, hvordan der arbejdes i psykiatrien her. 

Alis kontaktsygeplejerske er meget omhyggelig med at fortælle, hvad der skal ske. Selv det, der er indlysende for personalet, får et par enkle ord med. I starten var det med tolk, nu kan det simple klares på engelsk. Langsomt turde Ali tro på, hvad hun sagde, og derefter kom tilliden. Først til Lille Gud og så forsigtigt til andre. 

Det er ingen let opgave at behandle patienter, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men de problemstillinger, man møder flest af, er af generel karakter. I de situationer er man på fast og kendt grund og kan bruge sin faglige viden og erfaring i plejen af patienten. 

Sprogligt skal man også bevæge sig på fast grund. Forstår man ikke ord, særlige udtryk og talemåder, skal man bruge tolk. Så handler man ikke på noget, man tror man hørte og forstod. 

Nina Nielsen er ansat som ledende centersygeplejerske ved Distriktspsykiatrisk Center Vesterbro, Kongens Enghave, under Hvidovre Hospital. Hun kan kontaktes på e-mail: nina.nielsen@hh.hosp.dk 

Nina Nielsen har givet stafetten videre til sygeplejerske Per Munch- Andersen med følgende spørgsmål: Hvordan arbejder du som seniorsygeplejerske?