Sygeplejersken
Synspunkt: Nødvendigt at videreuddanne sygeplejersker
For at sygeplejersker ikke skal ende i en uddannelsesmæssig blindgyde, er det vigtigt, at den enkelte sygeplejerske planlægger sin karriere og vurderer adgangskravene til de forskellige uddannelser.
Sygeplejersken 2004 nr. 5, s. 16
Af:
Lis Borrild, chefsygeplejerske, cand.cur.,
Dorthe Overgaard, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.
Bestyrelsen i Dansk Sygeplejeselskab (dasys) har drøftet en række indsatsområder, hvor det er relevant at præge udviklingen med det formål at højne kvaliteten i sygeplejen til gavn for patienter og borgere. For at sygeplejersker ikke skal ende i en uddannelsesmæssig blindgyde, er det vigtigt, at den enkelte sygeplejerske planlægger sin karriere og vurderer adgangskravene til de forskellige uddannelser.
I dag udbydes mange nye diplom- og masteruddannelser med et tværfagligt indhold. Det stiller større krav om uddannelser, der retter sig specifikt mod sygeplejens kerneområde, den kliniske sygepleje. De eksisterende specialuddannelser er offentligt godkendte uddannelser, og Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med og godkender retningslinier for uddannelserne. Sundhedsstyrelsen har godkendt og giver autorisation til fire specialuddannelser: anæstesi, intensiv, psykiatri og hygiejnesygeplejerske.
Specialuddannelser kan etableres for sygeplejersker med forskellige niveauer af erfaring, idet der bør være to principielt forskellige formål med at etablere specialuddannelse for sygeplejersker:
Det ene er, at specialuddannelse i overvejende grad er en nødvendighed for varetagelse af visse dele af klinisk praksis. Det anden er, at der på mange områder er brug for sygeplejersker, som er uddannet på et højere niveau for at vedligeholde og udvikle kvaliteten af sygeplejen.
Dasys mener, at specialuddannelser kan suppleres med diplom- og masteruddannelser rettet mod et bestemt klinisk felt.
Diplomuddannelser svarende til et årsværk i f.eks. sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedsformidling, klinisk uddannelse, klinisk kvalitetsudvikling, rehabilitering og habilitering er netop rettet mod ét klinisk område. Niveauet svarer i dag til professionsbacheloruddannelsen. Der findes to kandidatuddannelser indenfor sygepleje: cand.cur.- studiet, der er monofagligt, og cand.scient. san.-studiet, der er tværfagligt. Begge strækker sig over tre år, og der er direkte adgang til studierne med en professionsbachelor i sygepleje. Derudover tilbydes der for tiden nye specialerettede masteruddannelser i klinisk sygepleje, gerontologi, rehabilitering og pædagogik. Dasys ønsker at:
- medvirke til større gennemskuelighed i uddannelsessystemet
- støtte op om det ordinære uddannelsessystem (inklusive specialuddannelser)
- bakke op om direkte adgang fra professionsbacheloruddannelsen til samtlige kandidatuddannelser
- satse på flere diplomuddannelser i forskellige kliniske områder
- satse på flere masteruddannelser i forskellige kliniske områder
- foreslå, at der sker en udvidelse af studiepladser på kandidatstudiet i sygeplejevidenskab, så der udbydes undervisning både i Øst- og Vestdanmark
- støtte, at 10 pct. af kandidaterne i sygepleje (cand.cur. og cand.scient.san.) går videre til ph.d.-studier.
Det bliver interessant at følge udviklingen og se, hvilket fodfæste diplom- og masteruddannelserne får, og det er vigtigt, at der på alle videreuddannelsesniveauer iværksættes evalueringer.
Lis Borrild er chefsygeplejerske på Steno Diabetes Center. Dorthe Overgaard er sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen i Københavns Amt. Begge er bestyrelsesmedlemmer i Dansk Sygeplejeselskab.