Boganmeldelser

Menneskelig opblomstring

Peter Høilund, Søren Juul

Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde

København: Hans Reitzels Forlag 2005
180 sider, 225 kr.

"Det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene." Denne vinkel - med inspiration fra Kierkegaard - danner baggrund for Søren Juul og Peter Høilunds bog. Drivkraften er forfatternes undren over, at gode viljer og etisk bevidst social lovgivning tilsyneladende ikke slår igennem i det praktiske sociale arbejde, hvor et stort antal borgere ikke mødes med den anerkendelse, som er nødvendig for en positiv identitetsudvikling. 

Søren Juul og Peter Høilund søger at klarlægge og analysere de mest grundlæggende fordringer til socialt arbejde, der må indfries, når arbejdet sigter mod at understøtte en menneskelig opblomstring, dvs. understøtter en proces, hvor borgeren ud fra sin egen selvforståelse udvikler en vellykket identitet. De argumenterer for, at begreber som anerkendelse og dømmekraft bliver centrale i det sociale arbejde. 

Forfatterne tager udgangspunkt i empiriske studier, der bl.a. består af 25 kvalitative interviews med dårligt stillede borgere, af interviews af socialarbejdere og socialfaglige administrative ledere samt gennemgang af sagsakter. Heri finder de et stort antal eksempler på krænkelser af borgere, som de ser som et udtryk for manglende anerkendelse.

Krænkelseserfaringer må have stor opmærksomhed i udviklingen af praksis, fordi det er dem, vi kan lære mest af. Det er dem, der fortæller os om vores praksis tilstand.

Forfatterne er inspireret af anerkendelsesteorien formuleret af den tyske filosof Axel Honneth, Habermas efterfølger ved J. W. Goethe Universitetet. Centralt i teorien står den antagelse, at menneskets identitet først bliver virkelig gennem anerkendelse. De sociale relationer har således betydning for udviklingen af en praktisk anvendelig personlig identitet. Anerkendelse bør på den baggrund være et konkret normativt og retningsgivende ideal for socialt arbejde.

Juul og Høilund mener, at socialarbejdernes dømmekraft, deres måder at vurdere på, er betinget af de sociale og historiske kontekster, socialarbejderne befinder sig i samtidig med, at de også kan forholde sig kritisk til etablerede sandheder. Forfatterne kritiserer institutionernes fokus på økonomiske og politiske styringsidealer (der påvirker socialarbejdernes dømmekraft) og nedprioriteringen af borgernes egen vision om det gode liv, som de anser for at være central for menneskelig opblomstring. De diskuterer de barrierer, der eksisterer, for at anerkendelse og inddragelse af patientens/klientens syn på egen situation i højere grad kan være ledetråde for socialt arbejde.

Bogen indeholder vigtige bidrag til det, der sker og bør ske i mødet mellem patient/klient og system. Hvis man kan abstrahere fra, at bogens empiriske grundlag er hentet fra socialforvaltningen, er der mange brugbare tanker og megen inspiration at hente for sygeplejersker, der ønsker at udvikle egen praksis, der i højere grad sigter mod at støtte menneskelig opblomstring.

Af Anne Klinte, sygeplejerske, for tiden på uddannelsesorlov.

Kvinden bag Norsk Sykepleierforbund

Sigrun Hvalvik

Bergljot Larsson

Oslo: Akribe 2005
332 sider, 368 norske kr. 

Med en af de største personligheder i norsk sygepleje, Berg-ljot Larsson, som centrum tegnes et billede af sygeplejefagets udvikling, den faglige organisering, af kvindekampen og samfundets reaktioner. Efter faglige studier i Edinburgh er Bergljot Larsson initiativtager til stiftelsen af Norsk Sykepleierforbund i 1912 og siden formand i 23 år. 

I bogen dokumenteres de nordiske og internationale inspirationskilder til den kamp for fagets selvstændighed, uddannelse og organisering af de norske sygeplejersker, jeg efterlyste i min anmeldelse af "Et fag i kamp for livet" i Sygeplejersken nr. 12, 2002. 

Engelsk sygepleje og Florence Nightingale er dominerende kilder i Bergljot Larssons projekt, men hun har også stor forståelse for ICN-stifternes tanker, specielt Bedford Fenwiks ønsker om at organisere sygeplejerskerne til gavn for både faget og dets udøvere, et forhold Nightingale ikke altid så med blide øjne på. Typisk hæfter Larsson sig ikke ved glansbilledet "The lady with the lamp," men beskriver Nightingale som en kvinde "med gode evner, en kraftig vilje og gode forbindelser," karaktertræk, som forfatteren tillægger Bergljot Larsson selv. Larsson besøger både Henny Tscherning i Danmark og Sofie Mannerheim i Finland før stiftelsen af Norsk Sykepleierforbund, og hun opfordrer Tscherning, som "den ældste af de nordiske formænd" til at indkalde til mødet i 1920, hvor Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) stiftes. Den treårige sygeplejerskeuddannelse med afsluttende eksamen og autorisation blev den helt lange kamp. Først i 1948 lykkes det at få den eftertragtede autorisation.

De omskiftelser i samfund og sygeplejekredse, vi så i 1930erne i Danmark, tegnede sig også klart i Norge og førte til, at Bergljot Larsson frasiger sig formandsposten i 1935. Hun bevarede en arbejdsmæssig tilknytning til Norsk Sykepleierforbund og den nationale og internationale kontaktflade, hun havde opbygget i formandstiden, og hun fortsatte ihærdigt med at arbejde for sygeplejens sag, også da hun blev grebet af Oxfordbevægelsen. 

Derfor falder det naturligt, at forfatteren beskriver den faglige udvikling samtidig med hovedpersonens liv frem til hendes død i december 1968.

Bergljot Larsson var en stor personlighed, der trods en livsvarig sygdom med idealisme og engagement magtede at føre sit faglige projekt frem, og som turde tage de nødvendige opgør. Der tegnes også et billede af en varm person, for hvem personlig kontakt og livslang trofasthed var afgørende, selv når modgang og krig gjorde det overordentligt vanskeligt.

En mangfoldighed af detaljer og oplysninger gør bogen morsom at læse, selvom den bærer præg af at være skrevet som en doktorafhandling. En række forhold gentages, og sproget er nogle steder lidt tungt. Der er to værdifulde bilag, et om Bergljot Larsson og et om norsk og international sygeplejes udvikling fra 1860 til 1948. Der er fyldige henvisninger til norske og internationale kilder og et stort noteapparat. Af hensyn til forskningen ville jeg ønske, at et engelsk resumé blev tilgængeligt, så der blev adgang til de mange oplysninger, som kunne medvirke til at internationalisere litteraturen om de store skikkelser i sygeplejen. 

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd og ICN.

Relevant opslagsværk om smitsomme sygdomme

David L. Heymann

Control of communicable Diseases Manual

APHA - Washington DC 2004
700 sider, 33 USA $

Denne 18. udgave af "Control of Communicable Diseases Manual" er utrolig relevant for sygeplejersker, der kan bruge den som opslagsværk, hvor i verden de end arbejder. Ca. hundrede WHO-ansatte og eksperter fra den øvrige del af verden har bidraget til manualen, som er letlæselig, selvom den er på engelsk.

Der omtales 140 sygdomme eller sygdomsgrupper i alfabetisk orden. Hvert sygdomsafsnit er systematisk opbygget over samme disposition, og WHOs internationale klassificering bringes ud for hver sygdom. Manualen er opdateret med de nyeste sygdomme som f.eks. Severe Acute Respiratory Syndrom (SARS).

I kapitlet om Acquired Im-mudeficiency Syndrom (aids) understreges at: "Care must be taken to protect patient confidentiality." Tillid og fortrolighed i forbindelse med aids kan ikke understreges kraftigt nok, fordi det er et stort globalt problem, som går på tværs af alle kulturer. 

I samme kapitel nævnes desuden, at sundhedsarbejdere har større risiko for at erhverve sig hepatitis B end en hiv-infektion gennem deres arbejde.

Jeg bliver lidt såret, når Lee Jong-Wook og David Heymann bruger betegnelsen "developing countries" i forordet i stedet for "low income countries," som efter min mening ikke lyder så skæmmende som udviklingslande.

Jeg savner noget om sundhed og sygepleje, men på den anden side kan jeg vel heller ikke forvente det af en manual.

Af Lissi Tind Andersen, Epidemiklinikken på Rigshospitalet. 

Grundig lærebog formidler pædiatriens særkende

Redigeret af Anne Bondesen og Gitte Jørgensen

Børn og unge

Sundheds- og sygepleje

København: Munksgaard Danmark
276 sider, 288 kr.

Det er altid spændende at læse om pædiatrisk sygepleje. Lykkes det forfatterne at formidle det særlige, som pædiatrien rummer? Ikke blot de mange forskellige sygdomme, men også det specielle i at forholde sig til børn og deres reaktionsmønstre, som ændrer sig gennem hele opvæksten.

Denne lærebog adskiller sig fra andre pædiatriske lærebøger ved at gå mere i dybden med de emner, den beskæftiger sig med. Udgangspunktet er systemteoretisk, fordi sygepleje til børn og unge er så kompleks, at en lærebog må forholde sig til denne kompleksitet. Familien betragtes som en enhed bestående af de enkelte medlemmer og deres indbyrdes relationer. I dette perspektiv rammes hele familien, når et barn bliver sygt.

Bogen tager sit udgangspunkt i familien og samfundets tilbud og sætter det ind i en historisk kontekst, hvor samfundsudviklingen synliggøres. Der er klare oversigter over tilbuddene og deres sammenhæng med lovgivning og internationale konventioner som FNs børnekonvention og WHOs sundhedsstrategier. Der er afsnit om barnets normale udvikling, ernæring, obstetrisk, neonatal sygepleje og pædiatrisk sygepleje. Vægtning og dybde i emnerne giver en god læseoplevelse.

Specielle temaer som omsorgssvigtede børn og børn af etniske minoriteter er komplicerede, og især afsnittet om omsorgssvigtede børn bærer præg af, at det er vanskeligt at beskrive. Det bliver let fejl og mangler frem for ideelle tiltag, der beskrives. Kapitlet om forskning blandt børn er måske mere interessant for os, der arbejder i praksis, end for studerende, som hele tiden skal for-holde sig til et nyt speciale. Der tages udgangspunkt i Susanne Højlunds forskning, og der er megen viden at hente i afsnittet om særlige forhold blandt børn, og hvordan de adskiller sig fra voksne i forskellige sammenhænge.

Det er en grundig bog, som giver viden om det specielle, vanskelige og udfordrende i pædiatrien. 

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.

Forstå det bange barn

Maare Tamm

Børn og angst

Oversat fra svensk af Annika Dahl Elbert
København: Systime Academic 2005
208 sider, 225 kr.

Børn kan være bange for mange ting. Nogle angstformer har en naturlig sammenhæng med barnets alder og udvikling, mens andre angstformer hæmmer barnets udvikling.

Angst er en naturlig del af menneskets liv og er en del af overlevelsesinstinktet, men hvis børns angst ikke mødes af kompetente voksne, som prøver at forstå barnet og hjælper det til at håndtere den naturlige angst hensigtsmæssigt, kan angsten få et patologisk udtryk. Maare Tamm giver flere gode forslag til, hvordan barnet mødes hensigtsmæssigt ved forskellige former for angst.

For de fleste børn er natten omgærdet af uhygge, og i mørket kommer tankerne let ind på spøgelser og uhyrer.

Denne natlige angst er naturlig, og dens udtryk har klar sammenhæng med barnets alder og aftager som regel med alderen. Det menes, at det er resterne fra vores tid som urmennesker. Tamm tager udgangspunkt i denne naturlige angst og kommer samtidig ind på børns søvn og drømme. Derefter bevæger han sig over i fobierne, beskriver, hvordan de udvikles, og nok så interessant, hvordan de kan afhjælpes. Han kommer også ind på børns angst for medicinsk behandling, børn og døden, børn og traumer, børn og krig, børns angst for skolen og massemedierne som angstfremkaldende faktor. Emnerne behandles med stor indlevelse i det angste barn og familiens situation, beskrives ud fra den nyeste forskning og afsluttes med anvisninger på, hvordan problemerne kan afhjælpes med eller uden professionel hjælp.

Der er forsket meget i børns angst, men der er ikke tidligere udgivet en bog om emnet. Forfatteren henvender sig primært til studerende inden for fag, der beskæftiger sig med børn, men kan sagtens læses af forældre.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.