Kvaliteten koster

Foto: Thomas Tolstrup  Illustration: Bob Katzenelson

Fredag den 10. juni nedlagde 175 sygeplejersker, læger og andre medarbejdere arbejdet på Holstebro Sygehus for at samles i kantinen.

De brugte deres frokostpause på det faglige møde, og de efterlod så mange kolleger i afdelingerne, at patienterne kunne passes. Men der var ingen tvivl om deres vrede over amtets sparetiltag og den meget kortfattede orientering, de netop havde fået i et nyhedsbrev. Hvor amtet bl.a. dikterer, at alt over- og merarbejde skal afspadseres.

"Det var en spontan arbejdsnedlæggelse. Man syntes, at nu strammede de den for vidt. Og det gjaldt både måden, personalet blev orienteret på, og indholdet," siger Alma Jensen, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Kirurgisk Center.

"Der er ikke meget ved at få pålagt merarbejde en nat mellem fredag og lørdag - og vide, at man kan afspadsere en onsdag om tre måneder."

Tidligere kunne ekstra timer og vagter udbetales. Nu mister personalet den gulerod, og mange vil få en reel lønnedgang. Det vil ikke mindst ramme de deltidsansatte, påpeger Alma Jensen.

"Der er rigtig mange sygeplejersker på deltid, som gerne ville have fuld tid. Men det kan de ikke få, for så kan arbejdsgiverne ikke få vagterne til at hænge sammen," siger hun. "Nu skal de tage merarbejde, som de bliver sat til at afspadsere den dag, det passer ledelsen. De kan ikke længere supplere op på deres løn."

Alt for flittige

en meget stor aktivitet i første del af 2005. Det er baggrunden for, at amtet griber ind, forklarer vicedirektør Per Østergaard Jensen.

"Vi forventer et merforbrug på op mod 50 mio. kr. i 2005. Det accepterer vores amtsråd, men vi er nødt til at reagere nu, for ellers bliver merforbruget endnu større."

Bedre behandling på en række store områder er en del af forklaringen. F.eks. bliver kræftpatienter behandlet mere intensivt, og det giver udgifter til både medicin og personale. På medicinkontoen alene bliver der tale om et overforbrug på 15-20 mio. kr.

Ud over kræftbehandlingen er der også store ekstraudgifter til det hæmatologiske område og til gigtpatienter. De kliniske specialafdelinger, specielt billeddiagnostikken, har på samme måde haft en stor vækst. Flere skanninger, flere sofistikerede undersøgelser. Alene udgifterne til røntgen stiger 10 pct. om året.

Men ventetiderne er også blevet meget kortere på en lang række behandlinger, understreger Per Østergaard Jensen. "Før i tiden var der fire-fem-seks års ventetid på en brystreduktion. I dag er ventetiden otte uger. For fire år siden var der 12-16 måneders ventetid på høreapparater. I dag er ventetiden én dag, hvis problemet er ukompliceret, seks-otte uger, hvis det er mere kompliceret. I de senere år har vi fordoblet antallet af proteseoperationer, så man i dag kan få en traditionel cementeret hofteprotese inden for fire uger."

Per Østergaard Jensen giver gerne personalet æren for den meget store aktivitet på amtets egne sygehuse. "De er hammerdygtige og meget arbejdsvillige. Men den store aktivitet bygger til en vis grad på overarbejde og merarbejde. Det er vi nødt til at begrænse resten af året."

Per Østergaard Jensen bruger ikke ordet besparelser, for samlet får sygehusene lov til at bruge flere penge end i 2004 og flere penge, end der er budgetteret med. Han taler i stedet om justeringer.

"Jeg synes, det er flot, at vores politikere vil acceptere et overforbrug, så vi ikke skal ud i at afskedige personale. Selv om jeg også forstår vores personale, når de siger: Nu kan I ikke presse os mere."