Sygeplejersken
Boganmeldelser
Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken
Sygeplejersken 2005 nr. 17, s. 45-47
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Et holdbart fundament
Jens Bydam, Janet Mary Hansen
Sygeplejens fundament bind 1-2
- en ny grundbog i sygeplejefaget
Lærebog for sygeplejestuderende
Dansk Sygeplejeråd 2005: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2005
Bind 1, 420 sider, ill., 549 kr.
Bind 2, 388 sider, ill., 549 kr.
Ved samlet køb 979 kr.
"En tidssvarende lærebog, der beskriver sygeplejens kernefaglighed som en del af det fundament, sygeplejen hviler på." Det er intentionen med denne lærebog i to bind, som udgives i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Det er en stor og kompleks opgave. Fagfolk kan diskutere, om fundamentet havde været bedre tjent med at være konstrueret på en anden måde. Om støbningen skulle have haft et andet blandingsforhold. Om det endelige resultat har skønhedsfejl. Det kan imidlertid ikke rokke ved, at der er tale om en solid og professionel fundering, som fuldt ud lever op til de krav, der kan stilles til en lærebog til brug i moderne sygeplejerskeuddannelse.
Janet Hansen og Jens Bydam har ansvaret for bogens linje og for at skabe sammenhæng i kapitlerne, som er skrevet af 38 danske sygeplejersker. Næsten alle har lang praksiserfaring suppleret med videregående uddannelse.
Værket skal medvirke til at underbygge sygeplejerskens handlekompetence med teoretisk viden, skriver de to redaktører i forordet. De mange forfattere medfører variation i det sproglige udtryk og en noget forskelligartet opbygning af de enkelte kapitler. Alligevel formår de at præsentere deres afsnit i en systematisk form og i et letforståeligt sprog, som får værket til at fremstå som et hele. Forfatterne har indhentet opdateret viden fra dansk og international litteratur på de forskellige områder. Flere forfattere gør opmærksom på centrale områder, der endnu ikke er forskningsmæssigt belyst. Det er væsentligt, da det kan øge opmærksomheden på netop den del af sygeplejen hos både sygeplejersker og forskere. Der er fortsat behov for patientorienteret forskning i både klinisk sygepleje og rehabilitering.
Værkets første bind består af syv dele. Temaerne er: sygeplejens udvikling, sygeplejens etiske og juridiske aspekter, metoder til vurdering og udvikling af sygeplejen, instrumenter i sygeplejen, sygeplejens interventionsformer, interaktion i sygeplejen samt eksistentiel sygepleje. Hver del består af flere selvstændige kapitler. Alle er relevante og væsentlige, og ingen synes at kunne udelades. Alligevel kunne det have været nyttigt med en præcisering af de valg og fravalg, der er foretaget. Eksempelvis kan det undre, at et kapitel er tilegnet sygepleje og sociologi, mens psykologien og især pædagogikken har fået en langt mere stedmoderlig behandling. Her må tyes til anden litteratur.
Ved tilrettelæggelsen af bogens andet bind er der skelet til Virginia Hendersons grundlæggende sygepleje. Kapitlerne omhandler kroppens pleje, seksualitet, mobilisation, søvn og hvile, smerter, respiration, kredsløb, væske- og elektrolytbalance, ernæring, udskillelse af fæces og urin, sår, mundpleje, legemstemperatur og medicingivning.
Her bliver det tydeligt, at forfatterne ikke blot er specialister på deres praksisfelt, men at de også evner formidlingens kunst. Suppleret med gode illustrationer og en passende mængde eksempler redegøres meget grundigt for hvert af emnerne. I nogle af kapitlerne relateres til mennesker med bestemte typer sygdomme, men en detaljeret og systematisk præsentation af sygepleje til patienter med specifikke sygdomme er fravalgt.
Beskrivelserne af, hvordan sygepleje konkret gribes an, eksempelvis i relationen mellem patient og sygeplejerske, kan, ved en eventuel revision af bogen, suppleres eller erstattes af en visuel demonstration i en ledsagende cd-rom.
Modsat andre lærebøger i sygepleje fylder og vejer de to bind ikke mere, end at de uden besvær kan fragtes i tasken. Det er muligt, dels på grund af den indholdsmæssige prioritering, dels på grund af bogens layout. Teksten er sat op i to spalter med lille margin, hvilket giver en særdeles god udnyttelse af de enkelte sider i lærebogen, uden at det går ud over læservenligheden.
Merete Munk er specialkonsulent på Enheden for Uddannelsesudvikling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Gå ind i den psykotiskes verden
Annbjørg Haram
Dialogens kraft
Når tanker bliver stemmer
Oslo: Universitetsforlaget 2004
200 sider, 289 kr.
"Dialogens kraft" er en tilgang til den psykotiske krise, der har dialogen i centrum. En dialog, der giver ændringer og bedring for mennesker med alvorlige psykiske lidelser. Dialogen tager udgangspunkt i et konstruktivt samarbejde, der indbefatter en aktiv terapeutrolle, og at patienten inviteres ind i terapirummet som medekspert. Fænomenologiske og humanistisk orienterede forståelsesmåder får mest plads i bogen, hvilket indebærer, at patientens livshistorie er i centrum.
Der tages udgangspunkt i det psykotiske symbolsprog, der beskrives som personens aflejringer eller spor, som ved hjælp af dialogen og den deraf følgende refleksion, forklaring og forståelse kan hjælpe med at løse op for knuder i en psykosehistorie. Der præsenteres bl.a. en række forslag til mulige spørgsmål og måder at holde samtalen i gang på. De psykotiske spor (symptomer) vil inden for en traditionel sygdomstænkning blive forsøgt medicineret bort, og derved vil man miste muligheden for at tyde dem. I stedet for at se symptomerne som en del af en sygdom kan symptomerne ses som en reaktion på situationer, der fører til sygdom, og som det derfor er vigtigt at undersøge. F.eks. har forskning vist, at personer, der hører stemmer, ofte har haft traumatiske erfaringer, som de forbinder med det at høre stemmer.
Annbjørg Haram mener, at hvis vi ikke tør gå ind i den psykotiskes verden og åbne op for en samtale og søge at forstå, men primært leder efter symptomer, så risikerer man at låse patientens indre samtale, og stemmerne/psykosen bider sig fast. Valget af teori bør være eklektisk, man må hente ideer fra flere teorimodeller, idet terapeuten først og fremmest må gå ud fra den enkeltes behov for hjælp. Forfatteren tager med dette synspunkt afstand fra evidensbaseret kundskab, der bygger på standardiserede metoder og flertalstænkning, og bekender sig i stedet til en individuel tilgang til menneskers problemer.
Ud over at problematisere en for stærk fokusering på sygdom mener Annbjørg Haram også, at diagnoser primært giver et signal om, hvad der ikke er muligt. Diagnosen kan styre terapeutens engagement i en uheldig retning, med risiko for at patientens udviklingsproces hæmmes. Kronicitetstænkningen er her et problem, idet tro og indsats hænger sammen. Fordomme om en diagnose kan stoppe positive initiativer.
Målet med den psykiatriske indsats må være at fostre selvhjulpne personer og hindre afhængighed. Fokus bør være på det, som gør folk raske, og ikke på, hvad der gør dem syge. Fortællerstilen indeholder mange citater, uddrag fra samtaler og enkelte digte. I perioder kan bogen med sin stil virke lidt uoverskuelig, fordi temaerne er vævet så tæt ind i hinanden, at det kan være vanskeligt at adskille de forskellige afsnit fra hinanden.
Men alt i alt er det en meget læseværdig bog, der tilgodeser sit udtalte ønske om at medvirke til debat og nye tænkemåder, og den kan således bruges i miljøer, hvor man tør tænke nyt. Derudover vil den kunne bibringe psykiatriske sygeplejersker nogle spændende redskaber i samtalen med den psykotiske patient. Bogen er skrevet på et letlæseligt norsk.
Af Anne Klinte, sygeplejerske, for tiden på uddannelsesorlov.
Forskelle i professionelles holdninger og handling
Morten Ejrnæs
Faglighed og tværfaglighed
Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere
København: Akademisk Forlag 2004
224 sider, 199 kr..
"Tværfaglighed har været et hurraord, som i mange sammenhænge bliver præsenteret som løsningen på en lang række forskellige og meget komplicerede problemer i det sociale arbejde." Sådan indleder Morten Ejrnæs og tager dermed fat på et aktuelt emne relatereta til samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere, der arbejder med børns sociale problemer.
På det sociale område er netop tværfagligt samarbejde højt prioriteret, men også meget diskuteret. Der kan være en tendens til, at tværfagligt arbejde er svært at etablere, og årsagen tillægges i nogen grad fagprofessioners forskellige syn på børn og deres sociale problemer. Denne opfattelse udfordrer Morten Ejrnæs gennem en stor empirisk undersøgelse, som er foretaget i 10 kommuner. Personalet fra de fire nævnte professioner har på baggrund af 17 cases besvaret nogle spørgeskemaer. Hypotesen var, at forskellige faggrupper gennem uddannelse, forskellige opgaver, strukturer og kultur udvikler et fælles syn på og holdning til børns sociale problemer, hvilket får betydning for udvikling af fælles holdninger, normer og værdier - refereret til som et fælles doxa - og den måde, faggrupperne håndterer børns sociale problemer på.
Konklusionen er, at der er signifikante forskelle på, hvordan fagpersonerne vil handle i forskellige problemstillinger, og at disse forskelle ikke nødvendigvis kommer til udtryk mellem faggrupperne, men også er forankret i den enkelte faggruppe.
Ejrnæs sætter hermed spørgsmålstegn ved myten om professionalisme som garant for en ensartet holdning og handling. Det åbner for et andet væsentligt område, behovet for en åben og legaliseret diskussion af forskellighed inden for faggruppen, idet det konkluderes, at netop de uudtalte og uerkendte forskelligheder inden for faggruppen er med til at forstyrre etablering af et konstruktivt tværfagligt samarbejde. På denne måde er bogens fokus rettet mere mod grundlaget for tværfagligt samarbejde end på det reelle tværfaglige arbejde.
Bogen er bygget op omkring de cases, som har dannet udgangspunkt for undersøgelsen, og de statistisk bearbejdede besvarelser af spørgeskemaerne. Det bliver på den måde synligt, hvordan undersøgelsen leder hen til de konklusioner, Morten Ejrnæs drager. Det giver også læseren mulighed for at reflektere over besvarelserne og selv arbejde videre mod egne konklusioner.
Bogen er relevant for sygeplejersker, sundhedsplejersker og sygeplejestuderende, som arbejder i feltet, dels gennem de faglige og udviklingsrettede problematikker, bogen rejser, dels gennem den metodiske tilgang som eksempel på, hvordan forskningsundersøgelser kan designes.
Af Anne Bondesen, sygeplejelærer og afsnitsleder på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev.
Hårde tider i udsigt for rygere
Mads Lind, Karin Jaspers, Niels Them Kjær
Rygeafvænning
Teori og praksis for professionelle rådgivere
København: Kræftens bekæmpelse 2005
245 sider, 250 kr.
"Rygeafvænning" er grundbogen for rygestopinstruktører, uddannet af Kræftens Bekæmpelse, og en praktisk hjælp til professionelle, som taler med borgere om rygning og rygestop. Den samler den vigtigste teoretiske viden på området, og der gives praktiske eksempler på rådgivning foruden råd om, hvordan arbejdet med rygning i sundhedsvæsnet organiseres bedst.
Rygestoppet er bygget op om den "motiverende samtale," der skal gøre rygeren bevidst om, at han er afhængig, og at drivkraften i rygestoppet er deltagerens indre motivation for en livsstils- og adfærdsændring.
Det er centralt at undersøge klientens ambivalens i forhold til en vedvarende adfærdsændring, og der er en række principper for, hvordan rådgiveren kan undersøge og fastholde fokus på klientens adfærd samtidig med, at den gode kontakt bevares, når/hvis en klient viser modvilje mod at forandre adfærd.
Der er høj evidens for, at 80 pct. af eksrygerne i løbet af uger eller måneder vil glide tilbage i et dagligt forbrug, hvis de ikke får rådgivning. Mange skal igennem flere forsøg på rygestop inden succes. Succesraten stiger, hvis der bruges farmakologiske hjælpemidler, hvilket understøttes af litteratur.
To konkurrerende retninger på rygestopfronten anvender begge principperne i den motiverende samtale, og metoden anvendes også til afhængighed af medicin, alkohol, kalorier o.a. Den ene vægter en psykologisk tilgang, hvor klientens egen motivation er drivkraften, og ubehag som f.eks. abstinenser nedtones. Farmakologiske eller andre hjælpemidler forhaler blot processen. Motivation og styrke skal bygges op til en livslang adfærd, så klienten ikke falder tilbage i misbrugets sump.
Den anden retning vægter den biologiske tilgang bl.a. ved at mindske det fysiske ubehag. Argumentet er, at adfærdsændring og motivation fremmes, når abstinenser og andet ubehag ikke fylder så meget. Evidensgraden er højst for det sidste synspunkt. Billedet er mere broget, når man ser på, hvilke interesser der er for at fremskaffe denne evidens. Rygestop er en industri med mange interessenter. Det fremgår bl.a. af, hvem der producerer videnskabelige undersøgelser om tobak, hjælpemidler og metoder til at stoppe.
Ansatte i sundhedsvæsenet skal i stadigt større udstrækning forholde sig til, at rygning er tilførsel af et giftigt stof, som har konsekvenser for sygdomsudvikling og behandling. Tendensen er, at rygning nu betragtes som et objektivt sundhedsmæssigt anliggende, som de ansatte automatisk og naturligt skal rådgive om. "Rygeafvænning" er et godt redskab til denne rådgivning. Bogen vægter en biologisk tilgang højt, så for at få balance i rådgivningen bør kendskabet udvides til litteratur, der vægter den psykologiske tilgang højt. Sker det, går selv den stædigste ryger hårde tider i møde.
Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, cand.mag., forebyggelseskoordinator i Gentofte Kommune.