Eksperter i sparerunder

Foto: Thomas Tolstrup

Mens mange amter slås med overskridelser på sygehusbudgetterne, har Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) god kontrol over økonomien.

H:S har kun haft underskud på årsregnskabet i ét af de ti år, det har eksisteret. Alle andre år har der været penge tilovers, når året er gået, og det samlede overskud, som H:S kan tage med ind i 2006, er på 170 mio. kr.

Ikke desto mindre skal der stadig spares 130 mio. kr. på de seks H:S-sygehuse (se boks) for at få 2006-budgettet til at hænge sammen. Set fra direktionslokalerne i Bredgade i København er det ikke så galt, fordi man på nogle områder regner med at kunne øge indtægterne i stedet for at spare. 

"Vi er ikke så pressede, som vi har været i tidligere år. Vi synes, vi har fået plads til meget i budgetterne," siger økonomidirektør Morten Rand Jensen.

Men set med personaleøjne er besparelserne på kanten af det forsvarlige. "Der er sparet over én milliard i de ti år, H:S har eksisteret, og vi er meget bekymrede," siger amtskredsformand Vibeke Westh, Dansk Sygeplejeråd, Hovedstaden, der er næstformand i H:S centrale samarbejdsudvalg CSU.

Den gode cirkel

Når man lægger alle H:S indtægtskilder sammen, har H:S mistet penge siden oprettelsen. Men der er ikke tale om en reduktion på en milliard, påpeger Morten Rand Jensen.

"Kommunerne har sat deres bidrag op. Der er kommet flere udenamtspatienter til. Og Løkke-posen har givet os flere penge, end vi turde håbe på," siger han med henvisning til den statslige pulje, hvor sygehusene kan hente penge for ekstra behandlinger.

I modsætning til mange amter er H:S ikke presset af en voksende ældrebefolkning. Man har heller ikke oplevet den onde cirkel, hvor sygehusene er nødt til at begrænse aktiviteten for at holde budgetterne, hvorefter ventelisterne stiger, og patienterne benytter deres frie sygehusvalg til at blive behandlet andre steder på amtets regning.

H:S har haft gavn af de markedsmekanismer, der blev indført med det frie sygehusvalg og stykprisbetaling for behandlinger.

Man behandler mange patienter fra andre amter, og nogle har beskyldt H:S for målrettet at gå på strandhugst. Det afviser Morten Rand Jensen. "På den anden side siger vi heller ikke nej til patienter, der kommer, fordi ventetiderne er blevet længere i deres eget amt. Det kan betyde, at ventetiden stiger for vores egne borgere, og det er noget, vores bestyrelse har meget fokus på.

Derfor har vi øget kapaciteten på en række områder. Vi vil gøre meget for at holde ventetiden nede, så patienterne ikke behøver søge andre steder hen," siger han.

Personaleforbruget i H:S er steget i de senere år, hvor aktiviteten er sat i vejret. "Men vi undervurderer ikke, at den enkelte oplever, at man skal løbe hurtigere," siger Morten Rand Jensen. Han har stor forståelse for personalets bekymring.

"Det er da heller ikke blevet lettere at

Side 15 

finde besparelserne, efterhånden som vi har været igennem runderne mange gange."

Appel til politikere

H:S blev bl.a. født som et spareprojekt, og siden 1995 er der sparet trecifrede millionbeløb på hovedstadsområdets sygehuse hvert eneste år. I begyndelsen af 90erne var der meget høje sygehusudgifter i hovedstadsområdet, og der var mange overlappende specialafdelinger tæt på hinanden.

H:S blev udstyret med et statstilskud på én milliard, som skulle aftrappes over ti år, og med den opgave at rationalisere hovedstadens sygehusvæsen.

I dag er det gamle statstilskud næsten aftrappet, og de somatiske sygehusudgifter er på niveau med resten af landet, når man tager højde for sociale forhold. I psykiatrien har H:S betydeligt højere udgifter, fordi der er mange flere borgere med psykiske lidelser i hovedstaden end i resten af landet.

De 130 mio. kr., som skal spares til næste år, svarer ret præcis til de sidste rester af det midlertidige statstilskud. Det skal være nedtrappet med de sidste 129 mio. kr. i 2006.

I 2007 skulle de hårde tider altså være overstået for H:S-sygehusene. Men 2007 er også året, hvor H:S bliver en del af den nye hovedstadsregion. Og det er igen et forhold, som bekymrer Vibeke Westh.

"Politikerne må sikre, at vi ikke kommer ind i regionen med en masse udestående problemer," siger hun. "Ved siden af det budgetforslag, som direktionen har sendt ind, ligger der en ønskeliste, som der også må skaffes penge til. Det er helt nødvendige ting, f.eks. inden for kræftbehandlingen."

Direktionens ønskeseddel lyder på i alt 88 mio. kr., som der ikke har været plads til i budgetforslaget. Heraf 34 mio. kr. til opsøgende psykiatri, ikke mindst for psykisk syge misbrugere, og 13 mio. kr. til strålebehandling og andre tiltag på kræftområdet.

Nu har personalesiden i H:S Centrale Samarbejdsudvalg henvendt sig til kommunalpolitikere i de to kommuner med en kraftig opfordring til at sætte kommunernes bidrag til H:S i vejret.

"Vi har en forventning om, at de stadig tager ansvar for H:S. At de ikke overlader os til os selv, fordi de som kommunalpolitikere ikke får noget med sygehusene at gøre efter 2007," siger Vibeke Westh.