Kompleks sygepleje, nu med sygeplejersker

Billede

Side 43 

"Den kommunale hjemmepleje er under pres. Mange hjemmesygeplejersker har oplevet store forandringer i deres arbejdsvilkår og opgaver i de seneste år, og sygeplejerskerne har svært ved at finde deres rolle. Nogle politikere mener, at sygeplejersker hører til på sygehusene, og at andre faggrupper kan tage sig af sygeplejen i kommunerne."

Sådan skriver sygeplejerskerne i Juelsminde Kommune i et af de mange papirer, der udgør fundamentet for hjemmesygeplejen. 

Men det er svært at bevare pessimismen, når man sidder over for seks insisterende sygeplejersker, der alle brænder for primærsygeplejen og synes, at sygeplejersker har en berettigelse i hjemmeplejen.

I Juelsminde Kommune vendte hjemmesygeplejerskerne markant op og ned på struktur og arbejdsopgaver for tre år siden. Forandringerne kom i stand efter en arbejdsmiljøundersøgelse, hvor medarbejderne egentlig var ganske godt tilfredse, men mente, at det var uklart, hvilke ledere der traf beslutning om hvad.

Det medførte, at ældre- og sundhedschef, sygeplejerske Birgit Munch Sørensen i 2002 satte et arbejde i gang, der skulle forsyne hjemmesygeplejen med en bestillerafdeling og to udførerafdelinger med selvstyrende team både i dag-, aften- og nattevagt.

Bestillerafdelingen består af fire visitatorer, som alle er sygeplejersker, og de afdelinger, der udfører plejen, er sammensat af sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Hensigten var,

at der ikke måtte være mere end to led i alle beslutningsprocesser, og at synlig ledelse skulle prioriteres højt. Det skulle være nemt at finde ud af, hvor ansvar og kompetence var placeret i en given situation. I dag er der til 300 medarbejdere en overordnet leder, en udviklingskonsulent og to områdeledere, alle sygeplejersker. I de selvstyrende team er det sygeplejersker, der er fagligt ansvarlige.  

Der er udbredt tilfredshed med de nye team hos sygeplejerskerne (se boks 1). Formålet med de selvstyrende team og teamets arbejdsopgaver er nøje beskrevet, og det er den selvransagelse, der gik forud, også.

"Sygeplejerskerne prioriterer kun direkte pleje i terminalforløb," og "Sygeplejerskerne fravælger de komplekse opgaver," konstateres det.

Spørgsmålene "Hvorfor er vi nødvendige? Hvor gør vi en forskel?" blev stillet og besvaret af en arbejdsgruppe bestående af to hjemmesygeplejersker, en visitator, en uddannelseskoordinator, en udviklingskonsulent og kommunens ældrechef. 

Sygeplejerskerne skal udøve, udvikle, formidle og lede sygeplejen, og i Juelsminde satte man sig for at beskrive, hvad ordene konkret betyder i praksis.

Plejesituationerne blev systematisk opdelt i enkle, sammensatte eller komplekse situationer, og det blev besluttet, at sygeplejerskerne deltager direkte i plejen i de hjem, hvor der er behov for mere end en person i plejesituationen, og hvor de komplekse sygeplejeopgaver optræder. Det vil f.eks. sige i forbindelse med smertebehandling, avanceret sårpleje og dialyse (se boks ovenfor).

Alle kan plejes i hjemmet

Som en sidegevinst betød opdelingen, at behovet for normering inden for de enkelte faggrupper blev synligt. De borgere, der har hjælp til enkle og sammensatte opgaver, får besøg af en sygeplejerske minimum to gange om året med henblik på at sikre faglig udvikling og kvalitet i sygeplejen.  

Side 44

Princippet i Juelsminde Kommune er i øvrigt, at alle borgere kan komme hjem fra sygehuset og modtage den nødvendige sygepleje i vante rammer. Hvis sygeplejerskerne ikke kender til sygeplejen eller det udstyr, der skal bruges, samarbejder de med sygeplejerskerne på sygehuset for at lære nyt.   

Sygeplejerskernes funktioner som generalister, specialister og konsulenter fik i samme ombæring hæftet flere ord på, så det blev tydeligt, hvem der er specialist, og hvilke opgaver de enkelte sygeplejersker har lokalt.

Resultatet er, at der i dag findes en gedigen stak papirer om værdier, normer og sygepleje i Juelsminde Kommune, og papirerne er andet og mere end taknemmelige hurraord, der kan tages frem fra skuffen ved festlige lejligheder. Det er der flere eksempler på.

"Jeg bruger vores værdier i det team, jeg arbejder i, når jeg diskuterer psykisk arbejdsmiljø," fortæller Kirsten Bærholm, sygeplejerske og klinisk vejleder. "Hvis der er problemer i teamet, drøfter jeg værdierne, som vi alle sammen har været med til at udarbejde og dermed har ejerskab over for."

"Jeg bruger værdisættet i forhold til vores sygeplejestuderende, som vi har på 2., 3., 6. og 7. semester," siger uddannelseskoordinator Helle Nielsen. Hun er i gang med en diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk vejledning på sygeplejeskolen i Vejle, og hendes ansvarsområde er uddannelse af elever og studerende.

Birgit Munch Sørensen har haft nogle klare visioner om, hvor hun gerne ville have sygeplejen hen. Der skal være kvalitet i sygeplejen og i ledelsen, og sygeplejerskerne skal være synlige. Ikke for deres egen skyld, men for borgernes.

"Og så har jeg fået sygeplejerskerne ind i så mange projekter som muligt. De har fået indflydelse i udvalg på uddannelsesinstitutionerne og i kommunen og amtet. Det sikrer ejerskab i forhold til de beslutninger, vi tager, og det gør sygeplejen tydelig for dem, der ikke ved, hvad sygepleje er," siger hun (se boks).

"Er der slet ingen sygeplejersker, som synes, det er besværligt at være med i den kliniske sygepleje?"

"Hvis man er 60 år og har kørt rundt efter en køreliste og passet sit arbejde uden indblanding i mange år, så kan det godt virke uoverkommeligt at skulle være en del af et team på 25 hjælpere, men dialog og tydelige meldinger er en del af værdierne, og det har sygeplejerskerne benyttet sig af," svarer Birgit Munch Sørensen og tilføjer:

"Sygeplejerskerne arbejder i de selvstyrende team, og nogle af dem synes da, at de mangler et fagligt forum, der kun omfatter sygeplejersker. Derfor etablerer vi et forum for sygeplejersker to gange om året, hvor vi drøfter udviklingen i primærsygeplejen."

Supervision

Der er supervision for alle team en gang om måneden, og hvert år skriver ledelsen en virksomhedsplan, hvor organisationen og sygeplejen bliver vurderet og kommenteret. For at holde den faglige fane højt og prioritere forskning og udvikling ansatte kommunen i 2004 en udviklingskonsulent, som bl.a. har til opgave at implementere sundhedsfremme og forebyggelse som en naturlig del af de daglige opgaver i kommunen.

"Det kan ikke nytte, vi bliver ved med at sige, at vi er så fantastisk gode. Der skal handling til. Nu går sygeplejerskerne ud til de komplekse plejesituationer, og vores dokumentationssystem viser, hvad de bruger tiden til. I starten var det vanskeligt at dokumentere alt, og en stikprøve afslørede store mangler, men nu går det bedre," fortæller Birgit Munch Sørensen.

Hvis du vil vide mere om hjemmeplejen i Juelsminde Kommune, kan du kontakte ældrechef Birgit Munch Sørensen.