Synspunkt: Sygeplejefaglig kvalitet i hjemmeplejen

I nyere sygeplejefaglig litteratur, blandt andet "Sygeplejefaglig Klaringsrapport," udgivet af Dansk Sygeplejeråd 2002, anvises modeller for arbejde med kvalitetsmål og indikatorer og fastsættelse af disse. Dokumentet opfordrer sygeplejersker til at beskæftige sig med sygeplejen på et videnskabeligt niveau og til at skabe anvisninger på den gode sygepleje, som bygger på velbegrundede metoder og modeller.

Der har ikke i sygehusvæsenet på samme måde som i den primære sundhedssektor været sat spørgsmålstegn ved tilstedeværelsen af sygeplejefagligt indhold. Der har på eksempelvis intensivafdelinger ikke været anledning til at stille sådanne spørgsmål, da sygeplejerskerne har suppleret med specialiseret viden på den type afdelinger.

Der har i sekundær sundhedssektor på udvalgte steder været arbejdet koncentreret med udarbejdelse af faglige retningslinjer for god sygepleje og fastsættelse af indikatorer. Dette har blandt andet vist sig i projekt "Den gode Medicinske Afdeling" og "Accelererede patientforløb."

Dokumentation bliver imidlertid mere og mere nødvendig i primærsektoren, da man fra politisk side vil vide, hvad pengene reelt går til. Der er derfor et helt klart behov for metoder til at dokumentere, hvad hjemmesygeplejen består af. Samtidig vil sådanne projekter også være med til at flytte noget af det fokus, der er på kvantitet til kvaliteten af ydelserne i den kommunale hjemmepleje. Diskussionen kan hermed blive mere nuanceret, og sygeplejerskerne vil komme i centrum med projekter, der anviser den gode kvalitet.

Sygeplejefagligt skal der arbejdes med strukturindikatorer, procesindikatorer og resultatindikatorer.

Strukturindikatorerne beskriver de rammer og ressourcer, der er for udførelse af sygeplejen. Dvs. de betingelser, lokaler, udstyr m.m., der er til rådighed, samt nødvendige forudsætninger for at udføre de handlinger, der skønnes nødvendige for sygeplejefaglig praksis.

Procesindikatorerne beskriver elementer i det konkrete patientforløb og angiver, i hvilken udstrækning klienten har haft udbytte af referenceprogrammer, procedurer eller beskrevne patientforløb. Dette afdækker også, hvilke faktorer der evt. ændrer og/eller bryder et patientforløb.

Resultatindikatorerne markerer, hvordan forløbet har været. Det kan deles op i, hvordan elementer af patientens helbredsstatus er ved afslutning af forløbet, og hvordan klientens tilfredshed har været med behandlingen og plejen.

Jeg er helt bevidst om, at sådanne projekter ikke umiddelbart lyder enkle. Indvendingerne kan være, at det er besværligt, eller at vi ikke har tid. Men måske kunne et sådant projekt være realistisk, hvis man gik sammen med en eller flere nabokommuner, så der kunne gives de nødvendige timer til projektet. Det er muligt, at kommunerne synes, et sådant projekt vil give status, eller at de folkevalgte gerne vil have kvalitet i plejen af de ældre og handicappede i genoptræningscentrene.

Primærsygeplejerskerne vil kunne profitere af, at det bliver tydeligt og veldokumenteret, hvad god pleje og behandling er. Der skal dokumentation til for at vise, hvad det sygeplejefaglige indhold, kvalitet og udvikling består af i primærsektoren.

Fra kommunal side er der kommet opfordringer til, at sygeplejerskerne kommer med input til, hvordan de nye sundhedscentre skal se ud. Jeg håber, primærsygeplejerskerne vil følge opfordringen.

Jørgen Bendsen er sygeplejerske og sundhedsinformatiker.