Brugerbetaling breder sig

Foto: Thomas Tolstrup

I sommeren 2004 blev Juelsminde Kommunes ældre- og sundhedschef Birgit Munch Sørensen bedt om at finde besparelser til budgetlægningen for 2005. Der tegnede sig et underskud på 29 mio. kr., og samtlige forvaltninger fik pålagt at komme med forslag.

Da budgettet blev vedtaget i november, var der indarbejdet en halv snes mindre spareforslag på det sociale område. Herunder at kommunens borgere fremover selv skulle købe sårplejemidler. Den forventede besparelse blev sat til 127.000 kr.

"Det var der, hvor jeg kunne se en mulighed," siger Birgit Munch Sørensen, som selv er sygeplejerske.

"Jeg kunne ikke umiddelbart se, at vi kunne røre ved vores serviceniveau. Jeg tænker på personlig pleje, hjælp i madsituationen osv."

Egenbetaling i sårplejen blev allerede indført i Horsens Kommune for et par år siden, og Juelsminde er kun den første af nabokommunerne til at følge eksemplet. Der er tilsvarende overvejelser i et par andre kommuner i området.

Politikerne i Horsens tog beslutningen, fordi der skulle gennemføres meget store besparelser på et budget, der i forvejen havde været gennem flere sparerunder, lyder det fra borgmester Vagn Ry Nielsen.

"Det var ud fra devisen, at det ikke er en skal-opgave ifølge loven, men en kan-opgave," siger han.

"Efterfølgende har det ikke givet anledning til de problemer, som nogle forudsagde - at det kunne koste folk deres ben osv."

Når en kommune køber ind, kan den få rabatter. Når borgerne skal købe stykvis, skal de give meget mere. Er det rimeligt?

"Jeg synes ikke, det er sjovt at lave sådan en besparelse, og det er heller ikke særlig smart. Men sådan er virkeligheden ude i kommunerne. Vi giver ikke penge ud til noget, vi ikke skal give penge ud til."

Kan søge om tilskud

Da Horsens tog beslutningen, kom der bekymrede reaktioner fra praktiserende læger og sygehusambulatorier, der modtog sårpatienter fra kommunen.

"Vi havde selv mange betænkeligheder, men vi oplever ikke de store problemer," siger sygeplejerske Mona Nielsen, Horsens Kommune.

Hun har ikke været ude for, at en borger må nøjes med den næstbedste behandling,

Side 17 

fordi borgeren ikke kan eller vil betale for de dyre, moderne produkter.

"For nogle har det nærmest en pædagogisk effekt. Man mødes på en mere ligeværdig måde. Vi yder noget, og de skal yde noget, både økonomisk og med hensyn til livsstil," siger hun.
Borgerne i Horsens skal selv betale kompressionsbind, til deres ben er afvandede, og de kan få bevilget støttestrømper som hjælpemiddel efter lægeordination.

De skal også selv købe, hvad der skal direkte på såret, mens hjemmesygeplejersken kommer med gaze, swabs, handsker o.l.

Hjemmesygeplejens depot leverer materialer til den første skiftning, så behandlingen ikke bliver forsinket af, at borgeren selv skal ud at købe materialerne.

Og sygeplejerskerne hjælper med oplysninger om, hvor produkterne kan købes. Man har sikret sig, at apotekerne i Horsens kan levere i små portioner.

De borgere, som Mona Nielsen har haft kontakt til, har haft begrænsede udgifter til sårplejemidler. Men hvis man har en meget dårlig økonomi, kan der søges tilskud. Det har en enkelt af Mona Nielsens patienter fået.

"Han betaler 640 kr. om måneden selv, resten betaler kommunen," siger hun.