Sygeplejersken
KL-politiker: Borgerne har ikke krav på ensartet service
Kommunal sundhed. Sygeplejersken har bedt borgmester Vagn Ry Nielsen, formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Social- og arbejdsmarkedsudvalg, om en kommentar til problemerne i sårplejen.
Sygeplejersken 2005 nr. 23, s. 12-13
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Som bruger af hjemmesygeplejen har man ikke krav på at få de samme ydelser, uanset hvor man bor i landet. Og efter loven er kommunerne ikke forpligtet til at levere sårplejemidler til borgerne i hjemmesygeplejen.
Det er meldingen fra formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og arbejdsmarkedsudvalg, borgmester Vagn Ry Nielsen. I hans egen kommune, Horsens,
Side 13
blev der indført egenbetaling på sårplejemidler for to år siden.
Vi hører fra sårcentrene, at nogle patienter ikke får gennemført den anbefalede behandling, fordi man ikke har det pågældende produkt i hjemmesygeplejen og ikke må købe det hjem, fordi det er for dyrt. Hvordan harmonerer det med forestillingen om, at der er fri og lige adgang til sundhedsvæsenet i Danmark?
"Hvis der kun er ét præparat, som man kan bruge, så kan og bør det være en kommunal opgave at anvise borgeren, hvor og hvordan det kan skaffes. Det kan den enkelte have meget svært ved selv at finde frem til."
Når kommunerne overtager flere sundhedsopgaver efter kommunalreformen, vil vi så se mere brugerbetaling i det kommunale sundhedsvæsen?
"Det tror jeg ikke. Det perspektiv har vi ikke, når vi diskuterer de opgaver, vi skal overtage.
Men nogle eksperter giver jo udtryk for en vis ængstelse over det udgiftspres, som moderne teknologi og nye, gode behandlingsmetoder giver.
Jeg synes, alle alarmklokker må ringe, hvis det kommer til brugerbetaling på behandlingsniveau. Men man kan ikke rationalisere sig til alt. Regering og Folketinget må bevilge de penge, der skal til. Ellers er alternativet brugerbetaling, og det er der ikke ret mange af os, der synes er morsomt."
"Ældre mennesker er jo så afhængige af den hjælp, de får. Og hvis man står frem, kan man komme til at sige ting, der støder," forklarer en patients datter til Sygeplejersken som begrundelse for, at hun og hendes mor alligevel ikke ønsker at deltage i disse artikler.
"Det virker urimeligt, at hun selv skal betale, både sølvplader og andet, der skal på såret, og de bind, der skal bruges. Men på andre områder har hun fået en god behandling. Og når man har brug for hjælp, i perioder flere gange om dagen, så er man sårbar."
Ældre mennesker råber ikke så højt som yngre, der føler sig dårligt behandlet. Derfor må andre tage problemet op, mener Dansk Selskab for Sårheling, der har sat brugerbetaling i sårplejen på dagsordenen for selskabets årsmøde den 18.-19. november.
"Der er enorme forskelle på, hvad behandling man som borger kan få i sin primærkommune. Og det er da et politisk spørgsmål, om man ikke bør have ens retningslinjer for alle," siger formanden for Dansk Selskab for Sårheling, professor Finn Gottrup, som er overlæge på Odense Universitetshospital.
"Mange af vores patienter er pensionister, som ikke er så formuende, at de selv kan klare en behandlingsøkonomi."