Nye roller og opgaver i forældrekontakten

Børneafdelinger oplever flere og flere forældre, som er usikre på, hvordan de skal forholde sig til deres barns sygdom eller trivselsproblemer.

Det betyder, at børneafdelinger skal være bedre til at kommunikere med og vejlede forældrene, så de føler sig trygge og kan varetage pleje og behandling af deres børn hjemme.

På den baggrund har jeg, i samarbejde med klinisk oversygeplejerske Conni Andersen, Børneafdelingen på KAS Glostrup,

i maj 2004 startet projektet "Nye roller og opgaver i forældrekontakten - Udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i Børneafdelingen." Projektets indhold og resultater er et eksempel på, hvordan man kan skabe et lærende miljø med refleksion over personalets kommunikation og vejledning (1).

Formålet med projektet er at videreudvikle personalets viden og færdigheder i kommunikation og sundhedspædagogik. Den første evaluering viser, at formålet er nået. Evalueringen blev gennemført ved hjælp af spørgeskemaer og fokusgruppe-interview.

Målet med projektet er:

• at forbedre kvaliteten i forældrekontakten

• at forældrene føler sig velinformerede og forstået i kommunikationen med personalet

• at forældrene bliver støttet til at kunne handle i forhold til deres barns sygdom, sundhed og trivsel.

Projektet består af kurser i kommunikation, sundhedspædagogik, kollegial skygning samt supervision. Desuden modtager deltagerne gruppesupervision.

Kurserne i sundhedspædagogik og kommunikation er tilrettelagt med aktiv deltagelse i form af rollespil og refleksion og en begrænset mængde teori. Til brug i supervisionen blev der sammen med personalet udarbejdet en standard med fem sundhedspædagogiske temaer (se skema).

Personalet vælger et tema og bruger det som udgangspunkt, når de skygger/superviserer hinanden i det daglige arbejde. Efterfølgende mødtes de med projektlederen til ekstern gruppesupervision hver 14. dag eller en gang om måneden i et halvt år.

Lærende miljø

På projektafdelingen er der skabt et lærende miljø til at udvikle en forbedret forældrekontakt, hvor personalet i stigende grad inddrager temaerne fra projektets standard.

Kurset i skygning/supervision har børnemodtagelsens personale og nøglepersoner fået, men hvis metoderne skal sprede sig til alle afdelinger, er der behov for, at flere personalemedlemmer får lært dem.

Side 35 

Kurset i sundhedspædagogik er af seks timers varighed og indeholder sundhedspædagogisk teori og metode samt systemteori. Den øgede sundhedspædagogiske og kommunikative faglighed er synlig hos både nøglepersoner og børnemodtagelsens personale.

Da børnemodtagelsens personale før projektstart blev interviewet, havde de en pædagogisk tilgang, som indeholdt tendenser til en styrende envejspædagogik. Efter interventionen er pædagogikken blevet mere demokratisk og præget af dialog, hvilket ses i evalueringen.

Projektet har medvirket til at udvikle et lærende miljø, men den eksterne supervision har været et særligt godt redskab af flere grunde. Den fik personalet til at sætte den kollegiale skygning/supervision i gang, og det har været et godt forum at reflektere over de besværligheder, skygning/supervision kan give i personalegruppen. Desuden har den eksterne supervision fastholdt og styrket den sundhedspædagogiske faglighed i gruppen.

Projektdeltagernes skriftlige evalueringer peger på, at projektet har skærpet deres opmærksomhed på forældrekontakten og øget deres sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer. De gode resultater har rejst ønsker blandt personalet og i styregruppen om at få uddannet flere nøglepersoner og at fortsætte med den eksterne gruppesupervision i et halvt år mere.

Det er en vision, at kollegial skygning/supervision samt gruppesupervision bliver integreret på børneafdelingen, når projektet hører op i 2006, så nyansatte og erfarent personale fortsat møder forældre og børn med en idé om, at det er godt for udvikling af forældres og børns handlekraft at medinddrage deres opfattelser, bekymringer og handlinger.

Ulla Houborg er sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen i Herlev.

Litteratur

1. Houborg U. Kommunikation. In: Bondesen A, Jørgensen G. Børn og unge sundheds- og sygepleje. København: Munksgaard Danmark.; 2005.