Rygning og social ulighed

Det er vigtigt at få spurgt om, hvad patienten tidligere har hørt og forstået om rygning. Men før man kan gøre det, er man nødt til at have etableret en kontakt til patienten - og dette kan gøres ved at spørge ind til patientens erfaringer om rygning. Foto: Heine Pedersen.

I dag er der dobbelt så mange rygere blandt borgere, der kun har en grundskoleuddannelse, som blandt dem med en lang videregående uddannelse. På samme måde ser man, at antallet af rygere falder kraftigst i de befolkningsgrupper, der har de længste uddannelser og de højeste indkomster.

Der kan være flere grunde til den sociale skævvridning i befolkningens rygemønster. En rygestoprådgiver kan ikke fikse alverdens sociale problemer, men det kan have betydning, hvordan rygestoprådgiveren møder mennesker, hvis holdninger og hverdag ser anderledes ud end deres egen.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Nordjyllands Amt og Københavns Kommune udviklet en efteruddannelse, der omhandler social ulighed i sundhed, herunder mødet med forskellighed. I forbindelse med efteruddannelsen er der gennemført en undersøgelse, der:´

• beskriver rygestoprådgivernes oplevelser af, hvad borgere og patienters socioøkonomiske baggrund betyder for samtaler om rygning og rygestop
• afdækker rygestoprådgivernes ønsker og behov for efteruddannelse.

I undersøgelsen deltog rygestoprådgivere med erfaringer fra to forskellige sammenhænge: medicinske afdelinger og rygestophold for borgere.

Det viste sig, at det afhænger af sammenhængen, hvor meget patienter og borgeres socioøkonomiske baggrund vurderes at have betydning for samtaler om rygning.

På medicinske afdelinger var man generelt afvisende over for at kæde svære samtaler om rygning sammen med patienternes sociale baggrund. Reaktionerne var bl.a.:

"Man kan da ikke dele folk op på den måde! Det er kontakten mellem patienten og mig, der er afgørende. Kommunikationen. Man skal ikke begynde at dele folk op i kategorier. Det er kontakten, der er vigtig."

Og: "Det, det handler om, er, hvordan folk er som personer. En kvinde, der gør rent på en skole, kan godt være motiveret for at holde op."

Rygestoprådgivere på rygestophold havde en anden oplevelse. Her var man mere skarp i beskrivelserne af, hvad borgernes socioøkonomiske baggrund betød for samtaler om rygning og rygestop:

"De dårligt stillede er mere udsatte end de veluddannede, der har flere redskaber til at håndtere deres liv. Folk, der ikke er så veluddannede, har sværere ved at tackle deres problemer. De er ikke så konstruktive. Deres netværk er mindre, og deres ordforråd er mere snævert." 

Det var fælles for alle rygestoprådgivernes beskrivelser,

Side 43 

uanset sammenhæng, at nogle er sværere at komme - og være - i kontakt med end andre. I det følgende vil der blive givet eksempler på, hvad der viste sig at karakterisere de svære kontakter.

Afviser eller glider af

På de medicinske afdelinger beskriver rygestoprådgiverne tre slags udfordringer.

Den første udfordring består i at møde patienter med rygerelaterede symptomer, som ikke er parate til at definere rygestop som et mål i livet her og nu:

"Rygning er jo virkelig et område, hvor patienterne kan gøre noget for sig selv. Det er indlysende, at de kan få det bedre, hvis de holder op med at ryge, og så er det provokerende, når de ikke handler på det."

Der beskrives ingen sammenhæng med patienternes socioøkonomiske baggrund: "Det er handlingen eller mangel på samme, der fylder - ikke folks status. Det, der er slemt, er, at de ikke gør noget ved det - og det gælder både høj som lav."

Det vanskelige er at forholde sig til en patient, der eksempelvis " har lungebetændelse, får fire slags penicillin, og alligevel står der i bar skjorte og ryger ude i stormen."

Den anden udfordring består i, at nogle patienter afviser en kontakt om rygning i det hele taget, altså at sætte rygning som emne på dagsordenen.

Det kan være patienten på den lungemedicinske afdeling, som siger: "Det skal I ikke blande jer i. Det skal jeg nok selv klare. I er fan'me så kloge - jer i de hvide kitler."

Det kan også være patienten på den hjertemedicinske afdeling, som er helt overbevist om, at han aldrig kommer til at ryge igen, fordi han er blevet forskrækket og derfor vurderer, at der ikke er nogen grund til at tale om rygning.

Det kan give grund til bekymring, fordi "det viser sig jo, når vi møder patienterne i ambulatoriet, at nogle af dem er begyndt at ryge igen."

Den tredje udfordring, som rygestoprådgiverne ofte møder, er, når patienter glider af over for sundhedsfaglig information om rygning. Sygeplejersken kan blive mødt med følgende: "Jeg ryger kun to halve om dagen, og jeg ved godt, at I siger, at det er ligesom at ryge 30, men det tror jeg altså ikke på."

Samtidig kan patienterne have sygdomsopfattelser, der ser anderledes ud end sundhedspersonalets. Det betyder, at informationer om rygning ikke nødvendigvis bliver modtaget og forstået inden for samme referenceramme, som de er afsendt fra. En patient kan sige: "Jeg ryger en halv - nej en kvart - om dagen. Jeg bruger det som en slags medicin - for at få hostet op om morgenen. Det, jeg har, er arvelig astma. Det bliver ikke bedre af at ryge. Det er logik for høns, men om jeg dør i morgen eller om nogle uger eller måneder, går for mig ud på ét. Jeg har haft det slemt, så jeg kan ikke få det bedre, end jeg har det nu. Cigaretterne vil ikke gøre en forskel i forhold til, hvad jeg har været igennem. Jeg ved godt, at det er usundt, men det bliver hverken værre eller bedre."

Sygeplejerskerne spørger: "Hvad stiller jeg op med mig selv i disse situationer - og hvad stiller jeg op med patienterne?"

Rygestophold eller værested

Det er karakteristisk, at rygestoprådgiverne på et meget tidligt tidspunkt danner sig forestillinger om, hvem af deltagerne på et rygestophold der henholdsvis kan og ikke kan holde op med at ryge.

Forestillingerne beror på den indstilling og det forhold, som hver deltager har til rygning, til gruppen og til gruppelederen. I det følgende beskrives de faktorer, der skaber negative forventninger til deltagernes succes med rygestop. Det overordnede mønster er, at der generelt er flere negative forventninger til dårligt stillede end til bedre stillede.

Side 44 

Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Nordjyllands Amt og Københavns Kommune udviklet en efteruddannelse for rygestoprådgivere, der omhandler social ulighed i sundhed, herunder mødet med forskellighed. Foto: Heine Pedersen

Den enkeltes forarbejde før fremmødet vurderes som betydningsfuldt for deltagernes succesrate:

"De dårligt stillede er dårligere forberedte til at gennemføre rygestoppet. Deres beslutning om at holde op med at ryge synes at være mere ad hoc-præget og ikke nødvendigvis særlig gennemtænkt. Det er, som om de bedre stillede har en plan, mens de dårligt stillede er helt blanke."

Når det tilsyneladende er svært at finde alternativer til rygning i hverdagen, og når opbakningen fra omgivelserne til rygestoppet er ringe, smitter det ifølge rygestoprådgiverne også negativt af på rygestoppet. Dertil kommer skepsis over for sundhedsfaglig viden om rygningens helbredsmæssige konsekvenser og viden om sammenhængen mellem rygning og afhængighed.

Det beskrives, at dårligt stillede tilsyneladende har sværere ved at tage ansvar og gå ind i et selvstændigt arbejde med deres rygestop, og at det tit er dem, der ikke følger reglerne for mødegangene. Eksempelvis rygestop ved tredje mødegang.

Nogle deltagere har behov for at tale om andre problemstillinger i deres liv end rygning. En rygestoprådgiver siger: "De dårligt stillede har brug for mere omsorg - for nogen at snakke med."

Rygestoprådgiveren kan gøre sig tanker om, at hvis hun nu lytter til personens fortællinger om eksempelvis familiære eller økonomiske problemer, så kan det være, at hun får lov til at rådgive om rygning senere i samtalen. Det er langtfra altid, at denne handel lykkes, og rygestoprådgiveren kan stå tilbage med følelsen af at have været på overarbejde.

Nogle deltagere er indstillet på, at det handler om rygning og rygestop, men forholder sig til rygestopholdet som et værested og ikke en arbejdsgruppe. De vil gerne tale om årsager og problemer i forbindelse med rygning snarere end om løsninger og mulige arbejdsopgaver, der kan føre til rygestop.

Når rygestopholdet bliver et værested, kan rygestoprådgiveren opleve at glide ind i rollen som drivkraft for borgerens rygestop. Det beskrives, at det at blive drivkraft for borgerens rygestop tærer på rygestoprådgiverens eget personlige overskud.

Rollen som drivkraft kontrasteres med rollen som katalysator, hvor rygestoprådgiveren bliver brugt som sparringspartner på borgerens vej mod et rygestop. Det er mest i møder med socioøkonomisk bedre stillede borgere, at rygestoprådgiverne oplever dette.

Side 45 

"De veluddannede lærer af de ting, man siger på kurset. De bedre stillede er besluttede på at holde op med at ryge. De stiller seriøse spørgsmål - spørger på en anden måde. De har tænkt over det, de spørger om - de vil have noget ud af det og kræver også at få det."

Rygestoprådgiverne beskriver generelt, at det er nemmere at have borgere på rygestophold, der er fokuserede og forberedte på at holde op med at ryge, og at disse borgere oftere er socioøkonomisk bedre stillede.

I de tilfælde, hvor det er svært at fastholde fokus på rygning - hvilket oftest sker i møder med socioøkonomisk dårligt stillede - kan det opleves som en lettelse, når netop disse borgere ikke længere møder op på holdene. 

Da pædagogisk forskning viser, at gruppelederes forventninger til deltagere påvirker disses præstationer, oplevelser og stemninger, er det et centralt omdrejningspunkt i den nye efteruddannelse at kigge nærmere på eksistensen af forventninger til deltagerne og måder at håndtere disse på. 

 
Annemarie Dencker er cand.mag. i pædagogik og antropologi, ansat i Kræftens Bekæmpelse.