Synspunkt: Gå efter bolden - ikke efter spillerne

Dansk Sygeplejeråd har tre hovedopgaver: At varetage sygeplejerskers uddannelses-, løn- og arbejdsmæssige interesser, at bidrage til udvikling af sygeplejen og at udtale sig sundhedspolitisk i kraft af det kendskab, sygeplejersker har til borgernes sundhedsmæssige forhold.

Det forekommer mig, at disse tre opgaver indimellem varetages i lidt af et sammensurium, og at man nogle gange kan være usikker på, hvornår Dansk Sygeplejeråd taler om hvad. Faktisk er det uklart for mig, om man taler om sygeplejerskers sundhedspolitiske forhold eller alment om syge borgeres sundhedspolitiske forhold i de to foreslåede modeller for Dansk Sygeplejeråds fremtidige struktur.

I begge skriver man nemlig: "Varetagelse af medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige, organisatoriske, faglige og sundhedspolitiske interesser." Jeg vil opfordre til, at Dansk Sygeplejeråd overvejer at få det sundhedspolitiske og det fagforeningsmæssige adskilt mere tydeligt, og at en sådan opdeling dermed også blev tydeligere i vores fagblad.

Der er formodentlig flere sygeplejersker end mig, der godt kunne tænke sig, at Dansk Sygeplejeråd havde tydeligere fokus på det sundhedspolitiske og havde lidt mindre fokus på danske sygeplejerskers selvforståelse, image, indflydelse og omdømme. Måske kunne en tydeligere opdeling i de forskellige funktioner bidrage hertil.

I pjecen "Sundhedspolitiske værdier og mål" fra januar 2001 udgivet af Dansk Sygeplejeråd står der i indledningen, at "DSR tager endvidere initiativ til at sætte den politiske dagsorden på forskellige sundhedsområder - p.t. med fokus på temaet "Sundhedsvæsnets svageste grupper."

Uklarhed om disse begreber medførte f.eks., at en kollega mente, at "sundhedsvæsnets svageste grupper" bestod af social- og sundhedshjælpere, portører og ansatte i rengøringen. Men idet jeg går ud fra, at det er samfundets såkaldt svageste, der er tale om, vil jeg spørge: Skal en god sygeplejerske ikke altid have fokus på sundhedsvæsnets svageste grupper? Hvorfor er det kun p.t.? Og hvorfor kun som et tema?

Lad mig give et par eksempler på Dansk Sygeplejeråds manglende stemme i den sundhedspolitiske debat:

" En dansk blefabrikant råbte sidste sommer vagt i gevær i pressen, fordi der i Danmark sælges flere og flere bleer til voksne. Han spurgte, hvornår det var blevet vedtaget, at plejeniveauet måtte være så lavt, at gamle og syge mennesker ikke længere skulle kunne følges på toilettet, men blot skulle lave i deres bleer? Han gjorde opmærksom på, at det både var uværdigt, sundhedsskadeligt, miljøskadeligt og dyrt. Jeg fandt ingen reaktion fra Dansk Sygeplejeråd. Det lader ikke til, at sygeplejersker beskæftiger sig med bleer.

" Anne Vesterdal efterlyser i "Fem faglige minutter" i nr. 14/2005, side 36, sygeplejerskers kommentarer til afsløringen af, at mange institutionsanbragte ikke-psykotiske borgere får antipsykotisk medicin for at få ro på institutionen. Venter sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd på, at social- og sundhedshjælpere og -assistenter tager disse problemer op via deres fagforening FOA?

Jeg kunne forestille mig, at en fagforening, der tydeligt tog del i den social- og sundhedspolitiske debat til fordel for de syge, som tydeligt talte for samfundets såkaldt svageste grupper og deres interesser, og som virkelig gik ind i problemerne omkring ulighed i sundhed, kunne ende med at styrke medlemmernes identitet som faggruppe. Vi ville blive kendt for at gå efter bolden, ikke efter spillerne.

Stine Riegels er stud.scient.soc. og ansat som afløser på Bispebjerghjemmet i København.