Fokus på sundhedsuddannelse

En sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san.) kan være "sund" på mere end én måde ifølge uddannelsens nye professor Helle Ploug Hansen, som for nylig blev udnævnt til professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet: 

Formelt er det en uddannelse, der er på forkant med udviklingen inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - og sådan lidt mere uformelt er den sund for sygeplejerskernes selvforståelse, er min påstand. At være på hold med fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og andre med en mellemlang videregående professionsuddannelse, som kandidatuddannelsen sigter på, tilfører en diskussion og en dynamik, som er med til, at man som sygeplejerske får øje på nogle af sine blinde pletter i forhold til sit fag. Og det tror jeg er sundt," forklarer hun. 

Sygeplejerskerne er langt den største faggruppe i sundhedssektoren - og dem, der også er flest af på cand.scient.san.-studiet ved Syddansk Universitet i Odense, hvor uddannelsen har været udbudt i nogle år og nu har fået sit første professorat.

Side 25 
"Når sygeplejersker er sammen med sygeplejersker, bliver der ikke stillet så mange spørgsmål ved det, man plejer at gøre. Det bliver der her. De øvrige faggrupper har nemlig fokus på andre problemer og andre områder, og det sætter nok omsorgen lidt i parentes. Hvis der er noget, vores kandidater bliver rigtig gode til, så er det at tænke og arbejde tværfagligt og flervidenskabeligt," siger hun.

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der også udbydes i Århus og fra 2006 i København, er ifølge Helle Ploug Hansen en fremtidssikret uddannelse:

"Undervisningen er forskningsbaseret og medtager på samme tid de nyeste resultater og den klassiske litteratur. Vi prøver konstant at udvikle en fler- og tværvidenskabelig tilgang til sundhed og sygdom. I fokus er forholdet mellem helbred, menneske og samfund," siger hun.

Det sidste er også overskriften på den forskningsenhed, som Helle Ploug Hansen tilhører under Institut for Sundhedstjenesteforskning. Hendes egen forskningsinteresse samler sig om de psykosociale aspekter af kræft og rehabilitering.

Behov for suppleringsuddannelse

Inden man kan starte på cand.scient.san.-studiet, skal man have en suppleringsuddannelse. Den har der været en del diskussion om nødvendigheden af, men ifølge Helle Ploug Hansen, der har været med til at udforme bekendtgørelsen for uddannelsen, har de studerende behov for supplerende viden, inden de starter på kandidatuddannelsen.

"De studerende kommer med en uddannelse, der er på et professionsbachelorniveau. Det betyder, at de ikke i samme grad som universitetsbacheloren har modtaget en forskningsbaseret uddannelse eller har de nødvendige kompetencer inden for specifikke sundhedsvidenskabelige områder for at kunne starte på kandidatuddannelsen. Dem får de nu på suppleringsuddannelsen, der er på et halvt år. Selv havde jeg gerne set den forlænget til et år, men det har der ikke været basis for.Vores kandidatuddannelse skal ses som et tilbud til de sundhedsprofessioner, herunder sygeplejersker, som f.eks. gerne vil arbejde tværfagligt og flervidenskabeligt eller videreudvikle deres fag ud fra en akademisk tilgang."

Og dem er der brug for ifølge Helle Ploug Hansen. Hidtil har de sundhedsfaglige kandidater fundet udfordrende job inden for udvikling, forskning og uddannelse, og når de nye sundhedscentre for alvor bliver en realitet, vil de også blive en efterspurgt arbejdskraft her, mener hun. 

Læs også om: Lis Wagners professorat i klinisk sygepleje.