Lær at opspore den torturerede

Siden 1992 har Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre i København (RCT) tilbudt undervisning til sygeplejelærere på de danske sygeplejeskoler om den torturramte familie. Behovet for at få uddybet viden om torturoverlevere viste sig hos sygeplejersker, læger og andre behandlere i sundhedsvæsenet allerede i 1970'erne, hvor de første flygtninge med følgetilstande efter tortur nåede til Danmark og andre vesteuropæiske lande.

I samarbejde med rektorerne på skolerne har RCT udviklet en model, hvor en eller flere sygeplejelærere fra hver skole skal undervises på et seminar og herefter være ansvarlig for at undervise de studerende. En bærende ide er, at den enkelte skole selv skal vurdere, hvordan undervisningen om torturoverlevere skal tilrettelægges, og hvilke undervisningsmetoder der skal anvendes.

Et grundlæggende seminar er på to dage med et interval på ca. to måneder. Erfaringerne har lært os, at det kan være overvældende at høre om torturoverleveres lidelser, og at det derfor er en god ide, at lærerne får tid til at bearbejde stoffet i en mellemliggende periode. På det første seminar i 1992 blev til­meldt et større antal lærere end forventet, så vi det første år havde tre hold. Siden da har RCT afholdt et seminar ca. hvert andet år.

Lær at identificere torturofrene

Formålet med seminaret er at give sygeplejelærerne forudsætninger for at undervise sygeplejestuderende i rehabilitering af den torturramte familie og det etiske aspekt, som knytter sig til tortur. På længere sigt er målet, at sygeplejestuderende og sygeplejersker kan identificere torturoverlevere og planlægge pleje og behandling, herunder yde sundhedsvejledning under hensyntagen til de behov og reaktioner, patienterne frembyder.

På seminaret undervises i:

• torturens udbredelse og formål

• torturens metoder, de fysiske og psykiske følgetilstande samt sociale virkninger af tortur og eksil

• påvirkning af børn og ægtefælle

• det kulturelle aspekt

• rehabiliteringsmuligheder for torturoverlevere og behandlings­tilbud til familie (RCTs mulig­heder og tilbud)

• sygepleje til torturoverlevere - med fokus på overlevere i pri­mær- og sekundær­sektorer

• det etiske aspekt

• den torturramte familie i sygeplejestudiet - hvordan implementeres undervisningen?

•  dokumentationscenteret på RCT.

Undervisningen varetages af sygeplejersker, læger og psykologer på RCT.

RCT anvender undervisere med det størst mulige kendskab til de emner, der undervises i, og RCT lægger vægt på, at undervisningen foregår i RCTs egne lokaler i Borgergade i København. Del­tagerne får derved mulighed for at fornemme stedets atmosfære, hvilket kan være med til at afmystificere, hvad der foregår. Personale fra dokumentationscenteret informerer om deres arbejde og viser rundt i dokumentationscentret og dets samlinger.

Dokumentationscentret samler og katalogiserer litteratur om tortur, følger af tortur og rehabilitering af torturoverlevere fra  

Side 37 

hele verden og udbreder litteratur og information herom til sundhedspersonale, forskere og andre, som er involveret i arbejdet med at hjælpe torturofre og forebygge tortur.

Begrebet tortur kan vække ubehag, angst for at høre om og ikke mindst en tendens til at undgå em­net. Englænderen Ron Baker, som har beskæftiget sig indgående med torturerede flygtninge, udtrykker det således: "At sætte sig ind i litteratu­ren om tortur er at gå ind i en verden af forfær­dende umenneske­lighed fra bødlernes side og histo­rien om store lidelser og ufatteligt mod hos ofrene" (1).

I forbindelse med seminaret udleveres en del undervisnings­ma­teriale, litteratur, litteraturlister mv. Fra 2005 tilbydes syge­plejelærere og skolernes biblioteker søgninger på sygeplejelitte­ratur med relevans til torturproblematikken. Søgningerne foretages to gange årligt af en sygeplejerske på RCT i samarbejde med do­kumentationscenteret.

De grundlæggende seminarer suppleres med opfølgende se­minarer, hvor sygeplejelærerne får mulighed for at ud­veksle erfaringer om deres undervisning og få yderligere viden, bl.a. om RCTs internationale arbejde, forsk­ning og rehabilitering.

På alle seminarerne har deltagerne evalueret undervisningen med RCTs undervisere, som har justeret undervisningen i overensstemmelse med eva­lueringerne.

Sygeplejelærerne vurderede, at forventningerne til seminarerne blev indfriet, og at det var godt med en professionel tilgang til dette følsomme emne. Mange gav udtryk for, at det især var vigtigt at diskutere sygeplejer­skens rolle i behandling og pleje af torturofre, fordi flere trauma­tise­rede flygtninge kom til Danmark, og at der var for lidt viden på feltet i sundhedsvæsenet. Tids­presset havde dog været for stort, og der var samtidig et ønske om at få uddybet flere emner som f.eks. forebyggelse af tortur og det transkulturelle aspekt. Det blev også understreget, at det var væsentligt at få begrebet tortur afgrænset og defineret.

Undervisningen evalueret

RCTs kontakter med sygeplejelærerne gennem årene har givet os en formodning om, at undervisnin­gen er godt forank­ret i mange skoler. Samtlige skoler har haft fra en til flere lærere på det grundlæg­gende seminar, og ca. halvdelen har deltaget i opfølgende se­minar på RCT specielt med sigte på at drøfte implementering i sy­ge­plejestudiet. Sygeplejesko­lerne har stor inte­resse i at formidle emnet, især fordi torturover­levere sjældent giver sig til kende, når sygeplejersker møder dem.

Efter otte års undervisning iværksatte RTC en undersøgelse med hovedformålet at evaluere RCTs indsats i rela­tion til undervisning af sygeplejer­sker og komme med anvisninger til eventuelle forbedringer. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af to spørgeskemaundersøgelser i efteråret 2002.

RCT var først og fremmest interesseret i at få viden om sin må­lopfyldelse og fokuserede på to felter: 1) Evaluering af syge-pleje­skolernes curriculum med hensyn til un­dervisning om torturoverlevere, og 2) Hvilken viden om torturoverlevere har sygeplejersker, som er uddannet og autoriseret som syge­plejerske efter 1. januar 1994?

Undervisning om torturoverlevere
Undersøgelsens felt 1 baserede sig på informa­tion fra 37  

​Side 38 

sygeple­jelærere fordelt på de 24 sygeplejeskoler, som RCT havde registreret. Alle besva­rede et spørgeskema, som med ni spørgsmål undersøgte omfang og form af undervisning i den torturramte familie. Der kan især peges på følgende resultater:¨

En skole har ikke undervist i emnet; de resterende har under vist i mindst fire år.

• Faget er oftest placeret som en temadag.
• Der er gennemsnitligt afsat 5,7 timer til undervisningen.
• Det vurderes, at ca. 85 pct. af de studerende er blevet undervist.
• Undervisningen ligger tæt op ad RCTs oplæg.
• Der må kæmpes løbende for at bevare faget i studieplanen.

Viden om torturoverlevere
Undersøgelsens felt 2 baserede sig på information fra sygeplejersker, som var færdiguddannet og autoriseret i perioden fra den 1. januar 1994 til den 30. september 2002. 600 sygeplejersker modtog spørgeskemaer, som med syv spørgsmål undersøgte viden om behandling og pleje af patienter, der har været udsat for tortur. Vi modtog 326 svar. Sygeplejerskerne var udvalgt af Dansk Sygeplejeråd og tilfældigt fordelt på årgange uddannet mellem 1994 og 2002 og havde ansættelse som sygeplejerske i hele landet inden for primær- og sekundærsektor og de sygeplejeskoler, de var uddannet på.

Undersøgelsen viste især, at:

• Over halvdelen af alle sygeplejersker uddannet efter 1994 har modtaget undervisning om torturoverlevere - næsten alle gennem den af RCT genererede undervisning.
• Undervisningen bidrager primært til, at sygeplejersker er mere åbne og tvivlende over for, om patienter evt. er torturoverlevere, samtidig med at de underviste sygeplejersker føler sig bedre udrustet til at pleje torturoverlevere.

For detaljeret viden henvises til rapporten om undersøgelsen (2).

Et veletableret tilbud

Undersøgelsen konkluderer, at RCTs undervisning af sygeple­jelærere har medført, at sygeplejeskolerne - generelt - har taget undervisning om torturoverlevere til sig. Der er efterhånden tale om et veletableret tilbud på sygeplejestudiet, der dog stadig må kæmpes for, idet undervisningstiden er en knap ressource på sygeplejeskolerne. Bemærkelsesværdigt er det, at man har fået etableret en undervisning - på langt de fleste skoler og som oftest rettet mod alle studerende - uden at der er stillet krav om dette i Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen nr. 232 af 30. marts 2001. Dette resultat tilskrives især, at de implicerede sygeplejelærere har implementeret undervisningen på skolerne, også selv om mange er alene om det på deres skole.

Sygeplejerskernes udbytte af undervisningen er det sværere at sige noget om på baggrund af denne undersøgelse. Undersøgelsen kan ikke påvise betydelige effekter af undervisningen, hvad angår sygeplejerskers vidensniveau om torturoverlevere. Man kan dog spore to svage tendenser i undervisningens betydning for sygeplejerskernes hverdag:

Undervisningen er med til at så en lille tvivl om, hvorvidt patienter er torturoverlevere eller ej - i hvert fald er underviste sygeplejersker mindre tilbøjelige til at afvise, at de støder på torturoverlevere, end ikke underviste.

Oplevelsen af, at man er blevet undervist, bevirker, at man føler sig en smule bedre ud­rustet til at arbejde med torturover levere.

Anbefaling for fremtidig undervisning

Som opfølgning på de to spørgeskemaundersøgelser afviklede vi i januar 2003 et todages seminar, hvor resultatet af undersøgel­serne blev præsenteret for og diskuteret med sygeplejelærerne.

Seminaret udarbejdede følgende anbefalinger for undervisnin­gen fremover:

• RCT bør holde løbende kontakt med kernelærere (sygepleje lærere, der formidler undervisningen) specielt med tanke på, at lærerne ofte er alene om at være formidlere af undervisnin gen og ikke har kontakten til pa­tient­plejen. RCTs rolle er at fungere som faglig inspirator for kernelærerne og at etablere et forum, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer fra deres undervisning inden for et felt, som kan synes vanskeligt at undervise i, fordi de ofte ikke har erfaringer med denne patientgruppe (opfølgningsseminarer).

Side 39 

• RCT bør så vidt muligt skabe mulighed for, at kernelærere kan komme på et lille studieophold på RCT for at styrke lærernes praktiske erfaringer. Herudover vil RCT som hidtil være gæsteforelæsere på sygeplejeskolerne i et mindre omfang.

• RCT fastholder sin forpligtelse til at tilbyde de grundlæggende todages seminarer for nye undervisere i faget.

• RCTs undervisning til lærergruppen skal i store træk fortsættes i samme form, dog således at RCT forsøger at inddrage lærerne yderligere i planlægningen af de forskellige seminarer på RCT og er opmærksom på at præsentere ny viden på feltet.

• På sygeplejeskolerne bør faget være synligt og handle om torturoverlevere i sit udgangspunkt. Det kan anbefales at placere faget i fjerde semester. På det tidspunkt i studiet har de studerende haft teorier om krise, angst og stress, og de har erfaringer fra psykiatri og hjemmepleje, som giver dem større baggrund for at forstå torturoverleveres mentale reaktioner. 

• Sygeplejeskolerne bør finde nye kernelærere. De nuværende er selv opmærksomme på, at der skal efterfølgere til den nuværende gruppe. Som det er fremgået af denne rapport, har en del kernelærere undervist i faget i flere år. Relativt få nye er kommet til, hvilket har rejst spørgsmålet: Hvordan sikres der kontinuitet i undervisningen på skolerne?

• Sygeplejeskolerne skal være opmærksomme på, at det er mest hensigtsmæssigt at have mere end en kernelærer, så lærerne kan være sparringspartnere.

Rammer bredt med få ressourcer

Vi mener, at det er den rigtige strategi, at undervisning om torturoverlevere retter sig mod sygeplejeskoler­nes lærere, og at lærerne på skolerne selv tilrettelægger rammerne for deres undervisning. Når undervisningen tilbydes til alle sygeplejestuderende af kernelærerne på sygeplejeskolerne, kan man ramme bredt med forholdsvis få ressourcer. Der kan påvises en spirende opmærksomhed på problematikken hos sygeplejersker i sundhedssektoren.

Ud fra en realistisk betragtning er målet, at sygeplejersker kan identificere torturoverlevere og planlægge deres pleje og behandling, for ambitiøst. Med det omfang, undervisningen har på sygeplejeskolerne i dag, og den tid, der er til rådighed, er det ikke muligt at rodfæste så stor en mængde viden.

Det skal dog ikke underkendes, at undervisningen har bevirket, at sygeple­jersker føler sig en smule bedre udrustet til at arbejde med torturoverlevere, og at undervisningen er med til at så en tvivl, om patienterne er torturoverlevere eller ej. Hvis det fører til, at den tvivlende sygeplejerske reagerer på sin tvivl og søger viden, mener vi, at målet for RCTs undervisning er nået.

Forudsætningen for RCTs strategi som brugbar og bæredygtig må i høj grad tilskrives den meget engagerede gruppe af sygeplejelærere, der gennem årene har holdt fast i og kæmpet for at kunne blive ved med at være for­midlere af dette emne.

På RCT er vi indstillet på at følge anbefalingerne fra seminaret med sygeplejelærerne. Vi lægger især vægt på at fortsætte den konstruktive kontakt til lærerne på skolerne og med dem fortsat at udvikle formidling af viden til sy­geplejersker på feltet.

For sygeplejelærerne vil det især være vigtigt at være opmærksom på, at nye lærere følger efter, således at kontinuiteten i undervisningen på skolerne sikres fremover. 

Side 40

Undervisning om torturoverlevere er begyndt at finde vej internationalt. Nogle sygeplejelærere har undervist sygeplejestuderende uden for Danmarks grænser i forbindelse med det internationale samarbejde, der foregår på sygeplejeskolerne. Det er en vigtig udvikling, som RCT har bakket op om og naturligvis også vil støtte fremover.

Litteratur

1. Baker R. Psychological Consequences for Tortured Refugees Seeking Asylum and Refugee Status in Europe. In Ba­soglu M. (red.). Torture and its Consequences. Cambridge University Press; 1993. p.83-106.
2. Jacobsen L, Bjerregaard T. RCTs undervisning af sygeplejelærere om torturoverlevere i perioden 1992 til 2000. Del 2 - Eva­luering; 2003. Fås ved henvendelse til RCTs Dokumentationscenter, tlf. 3376 0600.

Supplerende litteratur

• Jacobsen L, Smidt-Nielsen K. Torturoverlever - traume og rehabilitering. København: IRCT; 1996.

• Jakobsen L. Sygeplejefaglige aspekter i relation til torturoverlevere. In: Ramhøj P, Egerod I, Taleman J. Klinisk sygepleje, praksis og udvikling. Bind 3. København: Akademisk Forlag; 2004.

• Forenede Nationer. Konvention mod tortur og anden gru­som, umenne­skelig eller nedværdigende behandling eller straf; 1984. In: Larsen L, Fledelius H, Gammelgaard J. (red.). Menneskerettig­heder: en tekstsamling: Det Dan­ske Center for Menneskerettigheder; 1988. p.229-38.

• The ICN Position Statement on Torture, Death Penalty and Partici­pa­tion by Nurses in Executions.

Lone Jacobsen er ansat som fagudviklingsleder på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

​​