Sundhedsfremme og forebyggelse - Dansk Sygeplejeråd barsler med National Handlingsplan

Et kort over de amerikanske stater toner frem på storskærmen. Det viser, hvordan fedmeepidemien ruller ind over USA. Staterne med alarmerende høje BMI-tal lyser mørkerødt, og efterhånden får flere og flere stater den fede farve.

Helt så galt står det ikke til i Danmark. Men allerede i dag skyldes mindst 40 pct. af alle sygdomme dårlig livsstil. Og hvis den forebyggende indsats ikke bliver forstærket, vil procentsatsen stige til 70 pct. i år 2020.

Det fortæller professor, dr.med., Bente Klarlund Pedersen, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed. Hun opfordrer kommunerne til at give borgerne et KRAM, inden de bliver for tykke, eller deres lunger sorte af røg. KRAM står for indsatsområderne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

"Der er evidens for at sige, at vi skal satse i hvert fald på de her områder. Og kommunerne skal have en plan. Vi har ikke råd til at lade være," siger hun. Hermed har hun kastet bolden op til en diskussion, som kommer til at handle om, hvordan det skal gå, når kommunerne overtager ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse fra år 2007.

Leg i frikvarteret

Ordstyrer, Cecilie Beck, journalist på TV2, har hæftet sig ved, at der ikke er blevet afsat ekstra penge til kommunernes nye opgaver. Bent Hansen, amtsborgmester for Viborg Amt, er fortørnet over, at kommunernes udgifter skal dækkes ved at tage penge fra sygehusenes kasser. Tilsammen får kommunerne 200 mio. kr.

"200 millioner. Det troede jeg var pr. kommune," siger Bente Klarlund Pedersen og høster bifald fra salen. Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, siger, at det ikke nytter at tale om et sundhedsvæsen i verdensklasse uden at tilføre de nødvendige midler.

Aleksander Aagaard, borgmester i Skanderborg Kommune, bakker op. "Oprustning koster penge. Det er ikke nok at flytte penge til kommunerne," siger han.

Bente Klarlund Pedersen mener dog, at en del af den forebyggende indsats kan være gratis.

"Ingen bør udsættes for røg i det offentlige rum. Og alle børn skal ud at lege i frikvarteret." Andre billige, men effektive løsninger kan være, at kommunerne samarbejder med idrætsklubber og virksomheder, f.eks. om motion, siger hun.

Tabt på gulvet

Bent Hansen forudser, at der vil blive en kamp om ressourcerne i kommunerne, hvor der nogle steder ikke vil blive afsat penge nok til sundhedsfremme. "Jeg er bekymret for, om man alle steder har  

​Side 19

tilstrækkelig viden. Der er en risiko for, at patienter vil blive tabt på gulvet," siger han. For at undgå den situation mener Bente Klarlund Pedersen, at kommunerne skal måle deres indsats på en række områder. Så man på et Danmarkskort kan se, hvordan det står til med borgernes sundhed - f.eks. BMI og blodtryk - i de enkelte kommuner.

Også Connie Kruckow er bange for, at indsatsen kan komme til at fordele sig skævt i de forskellige kommuner.

"Borgerne kan ikke være tjent med, at der ikke er en minimumsstandard. Der er en risiko for, at kommunerne ikke gennemfører en langsigtet og koordineret indsats. Vi skal have en national handlingsplan for sundhedsfremme og forebyggelse, ligesom der er på hjerte- og kræftområderne. Ellers ender vi med at få a-, b- og c-kommuner," siger hun. Formanden ser gerne, at politikerne griber idéen og iværksætter en handlingsplan for hele landet under Sundhedsstyrelsen. Men under alle omstændigheder udformer DSR selv en handlingsplan, der bliver klar i løbet af foråret.

Paneldebat om forebyggelse og sundhedsfremme
i de ny kommuner. Fra venstre: borgmester i Skanderborg Kommune, Aleksander Aagaard, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed, professor, dr.med., Bente Klarlund Pedersen, formand for DSR, Connie Kruckow, og amtsborgmester for Viborg Amt og formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen.