Sygeplejersken
5 faglige minutter: Fortæl de gode historier
Ofte møder helt forskellige mennesker hinanden gennem deres børn, og her er en oplagt mulighed for at skabe bedre forståelse mellem ”dem” og ”os.” Mellem ny- og gammeldanskere.
Sygeplejersken 2006 nr. 2, s. 58
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
"Vi må vide det, I må vide det, uden kompromiser når vi ingen vegne," rapper de unge mænd og kvinder i kor fra scenen og peger henholdsvis på sig selv og på publikum.
25 unge nydanskere og gammeldanskere har arbejdet sammen i tre måneder for at skabe en anderledes teaterforestilling om, hvordan det er at vokse op i Danmark. Historierne bliver fortalt gennem rap, dans, monolog og video. De unge mennesker er amatører, men det forhindrer dem ikke i at skabe stof til eftertanke.
"Det er en del af den danske kultur at spise ryggen af et svin og drikke fyraftensbajer. Den kultur skal vi naturligvis værne om," mener de.
Den terminologi, vi anvender, når vi omtaler en god del af befolkningen, bliver penslet ud, så ydmygelsen får de skæve smil frem.
Etniske andre, minoriteter, nydanskere, andengenerationsindvandrere, flygtninge, tredjegenerationsindvandrere, muslimer lyder det i overskrifterne. Aldrig mand, kvinde, dreng, pige eller menneske.
Forestillingen giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvor mange nydanskere kender du? Din grønthandler, ejeren af kebabstedet på torvet, tjeneren på byens etniske restaurant og måske et par forældre fra din søns klasse? Og hvis du er sygeplejerske: De besværlige etniske patienter og deres besværlige pårørende. De sidste er et negativt og belastende bekendtskab.
En undersøgelse blandt sygeplejersker viser, at de synes, det er forbundet med visse vanskeligheder at yde sygepleje til nydanskere. Den sygeplejefaglige artikel: "Indvandrerpatienten skal mødes fordomsfrit og professionelt" i dette nummer af Sygeplejersken, peger på, at der findes mange problemer, men at der kun er én vej ud af dem. At tale sammen og spørge til det, man ikke forstår.
At tænke: "Det er nok noget kulturelt," må ikke blive en gangbar løsning, som gør al handling overflødig.
Ofte møder helt forskellige mennesker hinanden gennem deres børn, og her er en oplagt mulighed for at skabe bedre forståelse mellem "dem" og "os." Mellem ny- og gammeldanskere.
Når det alligevel går trægt, er det, fordi familierne virker så fremmede, at man ikke aner, hvad man skal stille op, og sprogbarrieren ligger som en Berlinmur gennem alle sociale aktiviteter. Men man kan lave mad til hinanden, spille musik og synge med hver sit næb, hvis nogen sætter lidt skub i sagerne. Det kræver fantasi og dynamik af lærere, sundhedsplejersker, pædagoger og sygeplejersker. Teaterstykket kan inspirere: Det ligger lige for at spørge nydanskerne selv, hvilke ideer og løsninger de har, når målet er integration.
Der er allerede mange gode historier at fortælle, men i medierne er tendensen klar. En god historie er en dårlig historie med elementer af vold, afmagt og overgreb. Det er ikke historien om pizzeriaejeren i forstaden, som er på fornavn med alle sine unge kunder, altid spørger venligt til deres befindende og slutter handelen med et "farvel min ven," der sælger billetter.
Næh, må vi bede om beretninger om et traume eller to.
"Vi er individer, ikke en ansigts- og navnløs masse. Vi er personer, ikke etniciteter, hudfarver eller uviljer ..." skriver de unge optrædende i programmet. For os andre er det et godt sted at starte. Forestillingen hed "Etnisk uheld - vi beklager." Den er taget af plakaten. Men budskabet står tilbage.
Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.