Resuméer af international forskning

Mobning i den offentlige sektor

Hallberg LR-M, Strandmark M. Health consequences of workplace bullying: Experiences from the perspective of employees in the public service sector. QHW 2006; 1:109-19.

Mennesker, der har været udsat for mobning på arbejdspladsen, oplever det som et psykisk traume, der mærker dem for livet. Mobning efterlader et sår i sjælen hos offeret, som hurtigt kan reaktiveres og fortsætte med at forvolde smerte.

Når et menneske udsættes for rygtedannelse og andre former for krænkelser, kan det ske, at dette menneske med tiden mister sin selvtillid i en sådan grad, at hun/han føler, mobningen er velfortjent.

Frustrationer og bekymringer, der skyldes andre forhold på arbejdspladsen, bliver kanaliseret ud på den mobbede, der kan komme til at føle sig illoyal, irriterende og til besvær for kollegerne.

Efter blot få måneders mobning kan offeret få symptomer som f.eks. koncentrationsbesvær, søvnproblemer, humørsvingninger og depression. I mobningens begyndelsesfase oplever offeret, at det vil være muligt at forlade arbejdspladsen til fordel for et nyt job, men efterhånden som tiden går, bliver det sværere pga. rygtedannelse og risikoen for at få en dårlig anbefaling.

Ifølge undersøgelsen kan offeret få det bedre ved at genopleve mobningen trin for trin f.eks. ved at tale eller skrive om den.

Interviewundersøgelsen er foretaget i Sverige blandt 22 mennesker, der alle er eller har været ansat i den offentlige sektor. Dataindsamling og analyse er foretaget i overensstemmelse med tankerne i grounded theory. Ved at læse hele artiklen bliver man klogere på en problemstilling, som har store menneskelige omkostninger.

Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat.

Kvinders liv efter myokardieinfarkt 

Johansson A, Ekebergh M. The meaning of well-being and participation in the process of health and care - women's experiences following a myocardial infarction QHW 2006; 1:100-08.

At få en blodprop i hjertet giver en eksistentiel usikkerhed hos kvinderne i dette studie. De føler, at de ikke længere har kontrol over deres krop. Usikkerheden er særlig udtalt, når de vender hjem efter at have været indlagt på hospitalet. Kvindernes tro på, at livet vil fortsætte som før, viser sig at være forkert, idet alt er forandret. Kvinderne søger efter meningen med deres sygdom, for at den kan indgå som en del af deres daglige liv. Imidlertid udviser sundhedsvæsenet ikke altid interesse for patienternes hverdagsliv, og det forhindrer kvinderne i at engagere sig i egen sundhed og eget velvære. Tager sundhedssystemet derimod hensyn til kvindernes daglige liv, kan det forøge deres selvtillid og gøre det muligt for dem at tage hånd om deres sundhed og hele livssituation. Alligevel tilbyder sundhedsvæsenet en slags falsk deltagelse, der nok giver patienterne viden om sygdommen, men ikke tager hensyn til deres dybere behov og eksistentielle problemer.

Formålet med studiet var at undersøge kvinders oplevelse af den pleje og helbredelsesproces, der følger efter et myokardieinfarkt med særligt fokus på deres oplevelse af deltagelse og velvære. Otte svenske kvinder i alderen 45-65 år blev interviewet, og materialet blev analyseret ud fra en fænomenologisk forståelsesramme.

Undersøgelsen tilbyder en beskrivelse af, hvilke konsekvenser det kan have, når patienter og hospitalsansatte har forskellige tilgange til sundhed og sygdom.

Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat.

At leve med kronisk sygdom

Charmaz K. Measuring pursuits, marking self: Meaning construction in chronic illness. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being 2006; 1:27-37.

De fleste mennesker med kronisk sygdom ønsker, at deres krop skal fungere, som den gjorde før sygdommen. De anstrenger sig for at leve så normalt som muligt.

Denne undersøgelse handler om, hvordan kronisk syge handler og tænker om sig selv og deres sygdom, og hvad de gør for at leve med sygdommen. Seksten patienter med alvorlige, kroniske sygdomme blev gennem gentagne interview fulgt fra fem og op til 20 år. Data blev analyseret med hjælp af metoden grounded theory. Artiklen beskriver indgående to centrale temaer, som forfatteren fandt: at måle bestræbelser og at markere sig selv.

Undersøgelsen viser, at personer med kroniske sygdomme nøje undersøger deres hverdag og sætter klare grænser for, hvad de gør. Undersøgelsen viser også, at hvis disse personer stadig er på arbejdsmarkedet, måler både arbejdsgivere og arbejdskammerater personernes præstationer nøje. Der gøres sammenligninger mellem fortid og nutid. Den kronisk syge er under pres og stress og restrukturerer derfor sin hverdag over tid. Han/hun prioriterer opgaver og måler omkostningerne for sine anstrengelser, ligesom der sættes tid af til regelmæssigt at dyrke sport, hvile eller slappe af.

En kronisk syg har behov for at vise sig selv, at han/hun kan noget på trods af en ofte usynlig sygdom. En kronisk syg kan
f.eks. udvikle markører som hjælpemiddel for at gennemføre en anstrengende opgave og være stolt af præstationen. Man sammenligner det, man kan i dag, med, hvad man tidligere kunne, igen via markører i tid og handling. Artiklen bidrager med yderligere viden om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom som arbejdstager og pensionist, og hvordan en kronisk syg bruger fantasi og kræfter på at finde mening med livet trods sygdommen.

Elisabeth Hall, lektor, ph.d.