Reaktioner. "Det er svært at skrive om endnu - det gør så ondt." Sådan lyder det i en af de mange dybt bevægende henvendelser, Sygeplejersken har fået efter temaet om stress i nr. 15/2006. Mere end 25 sygeplejersker har taget sig tid til at reagere på redaktionens opfordring til at skrive om deres erfaringer med stress. Også sygeplejersker, der står midt i en meget belastende situation.
Råd. Hvad stiller man op, hvis stress rammer en kollega eller en medarbejder? Sygeplejerske Hanne Mikkelsen, der selv har været sygemeldt to gange på grund af stress, giver sine bud på, hvordan en god leder og kollega kan håndtere situationen.
Forventningspres. Sygeplejersker skal have klar besked om, hvornår deres arbejde er godt nok. I et forandringstungt sundhedsvæsen har lederen en særlig opgave i at skabe en fælles opfattelse af sygeplejens kvalitet. Det mener en erfaren erhvervspsykolog.
Ro på. Sønderjyske sygeplejersker er muligvis mindre stressede op til de strukturændringer, der træder i kraft ved årsskiftet. Deres tillids- og sikkerhedsrepræsentanter har nemlig arbejdet sammen i netværksgrupper det sidste halvandet år.
Brevkasseredaktør. Sygeplejerskens nye brevkasseredaktør Kirsten Holmboe ved, hvor sygeplejerskernes arbejde stresser. Hun har været arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Århus amtskreds, i 10 år.
Uudnyttede muligheder. Før man begynder at ændre på sygeplejerskeuddannelsen, er det bedre først at undersøge mere grundigt, om der er hold i kritikken af uddannelsen, og om eventuelle utilsigtede konsekvenser af uddannelsesreformen fra 2001 kan udbedres inden for uddannelsens nuværende rammer.
Millionløn. Helt principielt er et meget højt lønniveau utroværdigt for en fagforening, der skal have føling med almindelige sygeplejersker og forsvare deres vilkår.
Umiddelbart efter sommerferien var der en massiv kritik af sygeplejerskeuddannelsen. Kritikken gik bl.a. på, at nyuddannede sygeplejersker ikke kan nok af "håndværket," at uddannelsen er for teoretisk, og at alt for mange studerende falder fra sygeplejerskeuddannelsen undervejs. Nu har Undervisningsministeriet nedsat et udvalg, der skal revidere sygeplejerskeuddannelsen.
Vel hjemme igen med et forslået ansigt, en døgnrytme i opbrud og en lyserød pjece med information om hjernerystelse træder systemet til. Der kommer hjælp et par gange i døgnet for at sikre, at Bodil får det bedre og husker at spise og drikke.
Bariatri. Patienter i Storstrøms Amt behøver ikke frygte, at liften bryder sammen, selv om de vejer mere end 150 kilo. Et nyt center på Fakse Sygehus har speciale i hjælpemidler og forflytningsteknikker til overvægtige patienter.
Svære løft. De færreste kommuner og sygehuse har en politik for, hvordan man forflytter svært overvægtige borgere og patienter. Det giver problemer for personalet, som mangler viden og de rigtige hjælpemidler. På en messe i Nordjylland blev hjælpemidler og forflytninger af overvægtige for nylig demonstreret.
Overvægtspolitik. Der skal bygges større ældreboliger, så der bliver plads til de overvægtige plejekrævende borgeres senge og kørestole. Personalet skal have viden og hjælpemidler til rådighed. Det er nogle af elementerne i Århus Kommunes nye politik for forflytning af overvægtige borgere.
Tungt speciale. Trods stadig flere svært overvægtige patienter mangler mange sygehuse og kommuner viden om, hvordan de håndterer denne patientgruppe. Et udrykningskorps kan være en del af løsningen.
Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for implementering af nye standarder og procedurer. Hovedbudskabet er, at ansvar, ejerskab og gentagelser er hjørnestene i sikringen af en succesfuld kvalitetsudvikling. Artiklen udspringer af projekt Den Gode Medicinske Afdeling.
Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker både i den primære og i den sekundære sundhedssektor. Hovedbudskabet er, at psykiatriske behandlingssteder bør udbygge deres tilbud til børn af sindslidende. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 2005, der viser at adgang til støtte i dag er afhængig af, hvilket amt man bor i.
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der interesserer sig for kommunikation på skrift og i tale. Hovedbudskabet er, at sygeplejersker ved at benytte nogle simple redskaber kan skrive bedre patientinformationer og opfange flere signaler i det talte sprog.
Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for stråleterapi.
Den beskriver et dansk-svensk samarbejde om elektronisk fjernundervisning af stråleterapisygeplejersker.
Visiteret sygeplejerskeomsorg. I Greve Kommunes hjemmesygepleje er forebyggelse en visiteret sygeplejeydelse på linje med sårpleje og medicindosering. Men der er jo også forebyggelse i anden hjemmesygepleje, synes sygeplejerske Heidi Than.