Stressbrevkassen

Hvor længe skal jeg passe på?

For to år siden måtte jeg sygemeldes efter en voldsom stressbelastning i længere tid. For mig gav det sig udslag i stærke angstreaktioner og problemer med at koncentrere mig ret længe. Desuden havde jeg hovedpine og migræne næsten konstant i længere tid, svimmelhed mv.

Jeg kom på arbejde på halv tid og med begrænsede opgaver efter ca. tre måneder, og efter yderligere to måneder arbejdede jeg igen normalt. I over halvandet år læste jeg ikke en bog - kun kortere artikler, avis og lignende. Det kom dog til at gå bedre, og nu er jeg i gang med andet modul af diplomuddannelsen, hvilket går godt. I starten var jeg dog nær ved at stoppe igen, da jeg blev bekymret for, om mit hoved nu kunne klare det.

Mit spørgsmål går nu på:
Vil jeg mon blive ved med at skulle passe på mig selv og ikke sætte mig selv under pres for livstid? Jeg kunne godt tænke mig at tage flere moduler, men er det godt for mig? Jeg er 48 år og har jo en del år tilbage i arbejdslivet, håber jeg.

Sanne

Kære Sanne

Dejligt at høre, at du er kommet ovenpå igen - om end det har været en lang og sikkert også svær proces. Der er desværre ingen, der kan give dig et endegyldigt svar på, hvor længe du skal passe på dig selv eller lade være med at sætte dig under pres. Følgende tanker vil måske kunne bidrage til at øge din robusthed og til at træffe de for dig rigtige valg.

Din beskrivelse viser, at kroppen husker - at den har lagret dine tidligere symptomer på stress, og at de aktiveres, når du udsætter dig for en belastning, der ligner. Tankerne og følelserne forbundet med perioden aktiveres ligeledes.

En sygeperiode på grund af stress efterfulgt af langsom tilbagevenden viser, at man er nødt til at ændre de livsstrategier, der tidligere har vist sig at være skadelige.

Det er f.eks. afgørende, om du tager uddannelsen af lyst og overskud, eller om du via din vilje tvinger dig til at præstere? Det er nødvendigt at være hudløst ærlig over for spørgsmålet: "Hvorfor ønsker jeg at gøre dette, når jeg tænker, at det vil presse mig?"

Samtidig med at valget træffes, er det nødvendigt at have en strategi for, hvad man gør, hvis det viser sig, at beslutningen var forkert. Vil der for eksempel ske noget ved at holde op? Du er 48 år og har mange år både til at arbejde og studere i, vel at mærke, hvis det er på vilkår, der ikke presser dig, og du har lysten som styrende element.

Venlig hilsen

Kirsten Holmboe

At klare det næste job

Efter en fusion af to afdelinger blev jeg sygemeldt på grund af stress. Jeg havde svært ved at gå så meget på kompromis med min sygepleje, som fusionen krævede. Følelsen af ikke at slå til, selv om jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt, voksede. Der var ikke rigtig rum eller tid til at diskutere med kollegaerne, da de også havde travlt.

Nu er jeg i gang med at finde nogle redskaber, så jeg ikke ryger ud i samme situation. Denne gang tænker jeg på mig selv, og derfor kan jeg ikke leve op til de krav, afdelingen p.t. stiller. Jeg har bedt om min afskedigelse, da det er det eneste alternativ, jeg kan se. Afdelingen kan så ansætte en anden i min stilling, da vi p.t. er tre, der er langtidssygemeldte. Måske skulle ledelsen kigge på årsagen til det ...

Kan du give mig nogle gode redskaber, så jeg kan undgå stress fremover?

Sygeplejerske, 43 år

Kære Sygeplejerske, 43 år

Din følelse af ikke at slå til og manglende mulighed for at dele den følelse med andre må og skal der gøres noget ved.

Som omsorgs- og fagpersoner kan vi have svært ved at acceptere, hvis det ikke er muligt at gøre det, vi hver især synes er optimalt. Men det er endnu sværere, hvis vi ikke ved, hvad der forventes af os og på hvilket niveau.

I forbindelse med en kommende ansættelse må du være opmærksom på at spørge ind til, om den arbejdsplads, du søger, kan give dig og kollegerne

• klarhed over, hvad det er for en opgave, der skal løses, og inden for hvilke rammer
• mulighed for supervision eller vejledning samt tid og rum for kollegial og ledelsesmæssig støtte.

Det sidste for med jævne mellemrum at kunne tage de situationer op, der bekymrer dig, at kunne fornemme, hvor dine kolleger og din leder står i forhold til dig, samt få deres støtte, når du har behov for det.

Hvad angår muligheden for at holde fast i dine værdier for god sygepleje kan det måske være en hjælp at nedskrive dine 10 vigtigste værdier i prioriteret rækkefølge, samt om de kan fraviges eller ej. Værdier kan nogle gange have en tendens til at blive luftige og følelsesafhængige. Med et værdiark i lommen har du noget konkret at støtte dig til og dele med kollegerne.

Endelig kan du mindske stress ved - i belastende problemstillinger - at gøre dig klart, hvad der er dit ansvar, og hvad der er andres. Se i øvrigt de gode råd nedenfor.

Held og lykke med din kommende arbejdsplads!

Venlig hilsen
Kirsten Holmboe