Synspunkt: Rimelig løn bevarer troværdighed og solidaritet

Skal en fagforening ligne en moderne virksomhed? Og rekruttere de bedste ledere ved at give en løn svarende til andre topchefers? Det er et spørgsmål, jeg er blevet mødt med, efter jeg satte debatten om DSR-ledelsens løn i gang på hjemmesiden.

Jeg påpegede, at formandens samlede indtægt på 1.495.000 er en urimelig høj indtægt. Det er 1,2 mio. mere end en almindelig sygeplejerskes. Det er en halv mio. mere end FOAs formands. Og det er 495.000 mere end en sygehusdirektørs. Hovedbestyrelsen vil godt nok beslutte, at honorarerne nu tilfalder DSR, men til gengæld hæver de lønnen, så den lander på 1,4 mio. - dvs. 116.667 kr. om måneden.

Jeg har rejst denne debat i god tid før kongressen, fordi jeg mener, det er min pligt som politisk valgt at give alle medlemmer mulighed for at komme med deres besyv, inden beslutningen træffes. Det kræver sin kvinde at være formand for en lønmodtagerorganisation i disse tider. Derfor skal diskussionen ikke handle om, hvorvidt den ene eller den anden fortjener den løn, de får. Men jeg synes helt principielt, at et så højt lønniveau er utroværdigt for en fagforening, der skal have føling med almindelige sygeplejersker og forsvare deres vilkår.

Og nej, en fagforening skal ikke ligne en moderne virksomhed. Det er der flere grunde til:

• Først og fremmest er Dansk Sygeplejeråd en demokratisk organisation, hvor det i princippet er medlemmerne, der er arbejdsgivere for de ansatte. Og ledere og tillidsfolk bør derfor rekrutteres blandt folk, der brænder for sagen, og ikke folk, der motiveres af en høj løn.
• Derudover skal en fagforening som DSR være en værdibærende organisation. Her må en af de grundlæggende værdier for en lønmodtagerorganisation også være, at vi ønsker et solidarisk samfund, hvor der ikke er så langt fra bund til top. Dette bør afspejles i vores interne lønninger.

Hvis vi skal bevare den folkelige opbakning til DSR og til fagbevægelsen som helhed, er det ikke løsningen at kopiere det private erhvervslivs astronomiske lønninger. Vi skal derimod rydde op i de elementer, som kan skabe modvilje, og på den måde bevare et stærkt DSR, der hele tiden er i stand til at være selvkritisk, understrege sit eksistensgrundlag og handler derefter.

Undervejs er det i øvrigt gået op for mig, at det faktisk er HB, efter principper fra kongressen, der selv beslutter sin egen løn i kroner og øre, men som formanden udtaler "selvfølgelig vil lytte til kongressen."

Og det er også gået op for mig, at det fremsatte forslag om lønforhøjelse faktisk ligger 395.000 kr. over den næsthøjestlønnede sygeplejerske! Jeg vil derfor på kongressen foreslå, at det vedtages, at formanden skal ligge på et løntrin, der i dag svarer til omkring 1 mio. kr. årligt. Det vil give klarhed og sammenlignelighed i lønnen, som almindelige sygeplejersker kan forholde sig til. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad andre medlemmer mener. For kun sammen kan vi bevare et stærkt troværdigt Dansk Sygeplejeråd.

Özlem Sara Cekic er ansat i Opsøgende Psykoseteam, Specialambulatoriet, afd. M1, Sct. Hans Hospital, og amtsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, Hovedstadens amtskreds.