Synspunkt: Udnyt eksisterende læringsmuligheder

I den aktuelle debat om sygeplejerskeuddannelsen er der på den ene side fortalere for akademiseringen af uddannelsen. Deres argumenter er farvet af, at de vil favorisere teoretisk undervisning på bekostning af klinisk undervisning.

På den anden side er der fortalere for, at sygeplejerskeuddannelsen (igen) gøres mere praktisk og mindre teoretisk orienteret, bl.a. fordi det kan mindske frafaldet i uddannelsen.

Den debat er efter min opfattelse alt for forenklet. Det er en meget mere kompleks udfordring at skulle uddanne sygeplejersker med nutidige og relevante kompetencer.

Da sygeplejerskeuddannelsen i 2001 blev ændret fra en erhvervs- til en professionsbacheloruddannelse, blev uddannelsestiden forkortet med et halvt år, og klinisk undervisning kom til at fylde forholdsvis mindre tid. Politikernes argumenter var dengang, at man kunne højne niveauet på kortere tid, fordi både den kliniske og den teoretiske undervisning sagtens kunne effektiviseres. Et af midlerne til det var at opkvalificere underviserne. For det første ved at stille krav til de teoretiske undervisere om en uddannelse på master- eller kandidatniveau. For det andet ved at stille krav til de kliniske undervisere om 1/6 pædagogisk diplomuddannelse. Processen med at opkvalificere begge grupper er i fuld gang. Men der er markant forskel på det uddannelsesniveau, der bliver forlangt af henholdsvis teoretiske og kliniske undervisere.

Aktuelt har Rambøll Management - på opdrag fra Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen - evalueret nyuddannede sygeplejerskers kompetencer, og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har - på opdrag fra Undervisningsministeriet - undersøgt frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen. På baggrund af undersøgelserne og den offentlige debat bliver der talt om at ændre sygeplejerskeuddannelsen.

Jeg mener, at det er for løst et grundlag at ændre uddannelsen på. Det er bedre først at undersøge mere grundigt, om der er hold i - hele eller dele af - kritikken af uddannelsen, og om eventuelle utilsigtede konsekvenser af uddannelsesreformen fra 2001 kan udbedres inden for uddannelsens nuværende rammer.

F.eks. har jeg for nylig afsluttet et forskningsprojekt om sygeplejestuderendes læring under den kliniske del af deres uddannelse. Her fandt jeg, at der ligger forholdsvis mange uudnyttede læringsmuligheder i praksisdelen af undervisningen. Når de er uudnyttede, skyldes det, at de kobler sig til sygeplejerskers dagligdags og rutinemæssige opgaver, såsom at give patienter medicin, tale med patienter og hjælpe patienter med at få mad. Derfor overses de nemt som egentlige muligheder for uddannelse og læring.

Måske var det derfor en idé at udnytte de læringsmuligheder, der allerede eksisterer i f.eks. sygehusafdelinger og på plejehjem. Men det vil kræve, at klinisk undervisning politisk bliver prioriteret på lige fod med teoretisk undervisning. Det vil kræve, at de kliniske uddannelsessteder får tilført flere ressourcer for i højere grad at give de kliniske undervisere mulighed (tid og indsigt) for at se og udnytte de uudnyttede læringsmuligheder. Det kunne formentlig bevirke, at færre studerende faldt fra, og at patienter fik en endnu bedre pleje på vore hospitaler og plejehjem.

Linda Kragelund er ansat på Roskilde Amtssygehus Fjorden, Roskilde