Sygeplejersken
Boganmeldelser
Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken
Sygeplejersken 2007 nr. 15, s. 55-59
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
En skat af oplysninger
Anne Løkke
Patienternes Rigshospital
Gads Forlag 2007
120 sider - 229 kr.
Besøger man Kunstindustrimuseet, træder man samtidig ind i Rigshospitalets historie. Bygningerne blev indviet i 1757 som Det kongelige Frederiks Hospital. Om sommeren er der de sidste 25 år blevet spillet teaterforestillinger i gårdhaven, Grønnegårdsteatret.
Grønnegården var en væsentlig del af Frederiks Hospital, her modtog patienterne "grøn omsorg," en væsentlig del af patientbehandlingen i slutningen af 1700-tallet. Hvad der derudover har været vigtigt i patientbehandlingen igennem de sidste 250 år, har historiker Anne Løkke beskrevet i denne jubilæumsbog. Hun har valgt at dykke ned i journaler på patienter indlagt den 1. april 1797, 1897 og 1997. Her har hun forholdt sig til visitationsregler, alder, baggrund, betaling, faciliteter, mad, komplikationer og dødelighed for medicinske, kirurgiske og fødende patienter. Det er blevet til interessant historisk dokumentation, der fortæller om patienternes vilkår og om pleje og behandling.
Samtidig beskriver bogen den organisatoriske udvikling på Rigshospitalet. Grundlagt som en husholdning, hvor patienterne blev passet og forkælet som børn hen mod institutionstanken, hvor styring og kontrol skulle skabe orden i kaos. I midten af 1900-tallet blev forbilledet en fabrik, hvor ydelserne blev standardiseret, frem til i dag, hvor idealet er en servicevirksomhed. En på utallige måder kolossal forandring igennem 250 år.
Den første sygeplejerske blev ansat ved Frederiks Hospital i 1884, fortæller Anne Løkke i et afsnit om plejen i 1897. Sygeplejersker afløste stuekonerne, som var kvinder fra underklassen uden nogen formel uddannel- se, de trak derimod på de kompetencer, de havde som husmødre.
Inden udflytningen til Rigshospitalet i 1910 havde sygeplejersker overtaget plejen i dagtimerne, afløst af uuddannede vågekoner i nattevagterne. Sygeplejerskerne boede på hospitalet i små aflukkede hjørner af sygestuerne, ligesom stuekonerne havde gjort. For patienterne betød det, at der på hver stue var let adgang til den ansvarlige sygeplejerske. For sygeplejersken betød det meget begrænset plads og privatliv, som til gengæld kunne findes i Grønnegården, i en afsides placeret krog, hvor vi også kan sætte os i dag.
Den uvurderlige skat af oplysninger, som Anne Løkke har om fortidens patienter, sygdomme og pleje, stammer fra Rigshospitalets Centralarkiv. Her opbevares journaler på de millioner af patienter, som siden 1700-tallet har været indlagt på hospitalet.
Det er en informativ jubilæumsbog, fængslende læsning, spændende opbygget af en kombination af patienthistorier og fortælling om samfundsudviklingen. Rigt illustreret med historiske fotografier og protokoller.
Interessant læsning for sygeplejersker og sygeplejestu-derende, eventuelt som optakt til et besøg på Kunstindustrimuseet og/eller Medicinsk Historisk Museion, der ligger dør om dør i Bredgade i Frederiksstaden i København.
Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i Social- og Sundhedsuddannelser i Greve.
Lovsang til Rigshospitalet
Suste Bonnén
Portrætfortællinger fra Rigshospitalet
Gads Forlag 2007
176 sider - 299 kr.
Med tilladelse til at komme hvor som helst på Rigshospitalet, udstyret med kamera, notesblok og nysgerrighed har Suste Bonnén igennem to år mødt patienter, personale og pårørende. Det har resulteret i en lovsang til Rigshospitalet, som udkommer i forbindelse med hospitalets 250-års fødselsdag.
Suste Bonnén er billedkunstner, forfatter og portrætfotograf. Hun har selv været både patient og pårørende på hospitalet. Begge oplevelser så dramatiske, at de efter afmagt har ført til en taknemmelighed over, at der findes et sted, hvor eksperter er samlet og parat til at gøre alt, hvad de kan for at helbrede og lindre.
Bogen er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Det er en fantastik flot bog, i mere end størrelse A4, hårdt indbundet, farvestrålende, også de sort/hvide fotografier.
Den følsomme læser bør have en pakke Kleenex ved sin side. Både billeder og tekst kalder tårer frem. Glædes- og sorgtunge tårer. Det er livets største glæder og sorger, der bor dør om dør på Rigshospitalet.
Suste Bonnén har været rigt omkring og indfanget øjeblikke. Fra fødslen, med alt hvad der har fulgt og følger med af fertilitetsproblemer, fosterdiagnostik, neonatalafsnit, tvillingeregistrering, fødselsdepressioner og forskning, og siden hen sygdomsbehandling fra livets første til de sidste år. Bogen er en hyldest til livet, hospitalet er en meningsfuld verden at arbejde i for et engageret personale som portrætteres bredt: fra frontpersoner, fysioterapeuter og forhallens værtinde til forskningsmedarbejdere.
Opholdet på hospitalet kan være en rædselsfuld oplevelse, som både patient og pårørende ønsker sig langt væk fra med længsel efter alt livet udenfor. Et hverdagsliv bliver så uendelig attraktivt for den, der er sat ud af spillet. Patient betyder at være tålmodig, man lever i en evig venten på nogle tal, der skal gå op, en feber, der skal gå ned; man venter på nye undersøgelser og svar på afgørende prøver. Patientfortællingerne i bogen er et studie i mestringsstrategier: Hvordan mennesker magter akutte dramaer og store livsforandringer. Hvorledes udsigten til hverdagslivet sniger sig ind på afdelingerne og forandrer modløshed til håb, der styrker modet og synliggør kærligheden for både patienter og pårørende.
Bogen afspejler livets mangfoldighed. Hvert opslag er overraskende, vidt forskelligt fra det foregående, det vækker læserens nysgerrighed og efterlader én visuelt fornøjet.
Fotografiet har overtaget, teksten er underordnet, en klog beslutning. Den informerer uden at overfortælle.
Tillykke til Rigshospitalet med de 250 år, bogen er en gave til alle.
Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i Social- og Sundhedsuddannelser i Greve.
Et must
Redaktion Jannik Hilsted, Knut Borch-Johnsen og Jens Sandahl Christiansen
Diabetes
Forlaget Munksgaard Danmark 2007
344 sider - 468 kr.
Endelig kom den, bogen der henvender sig til fagpersoner med arbejde inden for diabetesområdet. Diabetes er en kompleks og ganske veludforsket sygdom, hvilket kommer til udtryk i omfanget af viden om sygdommens mange aspekter. I bogen "Diabetes" er det lykkedes at lave en samlet opdatering af evidensbaseret viden om forebyggelse, pleje og behandling af mennesker med diabetes.
Det er en omfattende, velskrevet og fagligt velfunderet bog. En styrke ved bogen er, at den er skrevet af eksperter fra store såvel som små diabetescentre, nationalt, med tværfagligt fokus og med baggrund i sidste nye evidens. Bogen rummer således en bred vifte af viden og ikke mindst holdninger til både behandling og pleje i en dansk kontekst. I flere af afsnittene er de lægefaglige aspekter i fokus, og det er lykkedes at formidle dem på en indbydende og forståelig måde. Det gør bogen til en glimrende opslagsbog, hvis sygeplejersker ønsker at gå i dybden med et område inden for diabetologien. Teksten understøttes af små faktabokse og gode illustrationer.
Som noget epokegørende rummer bogen et ret udførligt afsnit om seksualitet og diabetes, hvor også kvinders seksuelle problemer er med.
Bogen rummer desuden psykosociale aspekter i livet med diabetes, hvor betydningen af undervisning fremhæves. I den pædagogiske tilgang til vellykket undervisning fremkommer bogen med interessante betragtninger om begrebet "livsdygtighed," som overordnet formål for uddannelse af diabetespatienter.
Der er flere af afsnittene, der bør være pligtlæsning for sygeplejersker i både primær- og sekundærsektoren. Det gælder f.eks. afsnittet om kost og afsnittet om insulinbehandling. En af bogens styrker er, at den, godt nok med læger som langt den største forfattergruppe, er skrevet af en tværfaglig forfattergruppe. Det er med til at sætte fokus på det tværfaglige teamarbejde, som diabetesomsorg er.
Det er en meget vellykket bog, der må være et must i alle ambulatorier, dagafsnit og sengeafdelinger, hvor diabetespatienter udgør en væsentlig del af klientellet. Endvidere er bogen særdeles anvendelig som opslagsbog for specialeansvarlige sygeplejersker i primærsektor.
Af Alice Jørgensen, sygeplejerske og Lene Esmann, sygeplejerske ansat på Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital.
Til lederen, der styres fra toppen og presses fra bunden
Poula Helth
Lederskabelse - det personlige lederskab
Forlaget Samfundslitteratur 2006
217 sider - 288 kr.
Jeg tror, de fleste ledere har følt på deres krop, at ledelse er noget, der aldrig bliver rutine, og som man aldrig bliver færdig med at lære. Man må hele tiden forsøge at håndtere det krydspres, man står i, og skabe balance mellem mange forskellige interesser og behov. Som leder forsøger jeg at være nærværende og handlekraftig i enhver tænkelig og utænkelig situation.
Det har medført succes, men det har også medført, at jeg har gjort alle de fejl, en leder kan begå. Både når det er "nederen at være lederen," og i de mere behagelige opgangsperioder kan det være godt at sætte fokus på det personlige lederskab og stille sig selv det spørgsmål, om man kan lede i enhver tænkelig situation og sammenhæng. Denne bog handler om at skabe ledelse. Den giver ikke et endegyldigt svar på, hvad lederskabelse er, en angrebsvinkel jeg godt kan lide, da lederskab ikke er stationært, men ændrer sig hele tiden og skabes her og nu, mens det udøves.
Bogen er stringent gennemarbejdet, temaerne spænder bredt, bl.a. beskriver de 11 forfattere, hvordan man som leder kan arbejde med alt lige fra værdier, relationer, begivenheder, og narrativer til Lean, autoritet, gruppepsykologi, coaching, kompetenceudvikling, refleksivitet og læring. Der er en rød tråd i bogen, men kapitlerne kan godt læses uafhængigt af hinanden. Mange af forfatterne underbygger deres teorier med cases, som jeg uden problemer kunne omsætte til mit arbejde som leder på en onkologisk afdeling. Jeg kan vældig godt lide bogens opbygning og præsentation af teori. Men nogle af forfatterne bruger mange svære begreber, og til tider er stoffet noget kompakt præsenteret og kræver betydelig koncentration. De enkelte temaer i bogen lægger op til både refleksion og diskussion, og jeg fik lyst til at diskutere bogens temaer med nogle andre. Jeg tror, at bogen egner sig vældig godt til undervisningsbrug, men den er nok knap så egnet til selvstudium.
Det var en god idé at skrive en bog, der går tæt på lederen som et menneske, der skal lede andre mennesker, mens der hele tiden er mange modsatrettede hensyn at tage. Jeg håber, denne bog kan blive et indslag i debatten om, hvordan lederen i den offentlige sektor skal udøve lederskabelse, mens hun styres fra toppen og presses fra bunden og samtidig skal skabe en engageret og selvstændig medarbejdergruppe.
Af Anna-Grethe Andreasen, afdelingssygeplejerske ansat på Onkologisk afdeling, Odense Universitets Hospital.
Tag hjerneforskningen med på råd
Ann-Elisabeth Knudsen
Seje drenge og superseje piger
Det Schønbergske Forlag 2007
249 sider - 249 kr.
Jeg hørte for et års tid siden et foredrag af Ann-Elisabeth Knudsen, hvor hun for fuld udblæsning gav sin vinkel på drenge og pigers vilkår i folkeskolen. Ann-Elisabeth Knudsen er hjerneforsker, og hendes budskab er, at hjerneforskningen er vigtig at tage med på råd, når børns skolegang skal tilrettelægges. Drenge og pigers hjerner arbejder og modnes forskelligt. Piger kan eksempelvis ved skolestart koncentrere sig i ca. dobbelt så lang tid om en opgave, de ikke selv har valgt, som drenge kan. Ann-Elisabeth Knudsen har forhåbentlig ved sin flittige foredragsvirksomhed rundt om i landet reddet mangen en lille børnehaveklassedreng fra at blive kategoriseret som adfærdsvanskelig og fået hans skole til at tage behørigt hensyn til hans udvikling.
Budskabet blev serveret ganske underholdende. Jeg har undervejs i læsningen af denne bog konstateret, at Ann-Elisabeth Knudsen skriver på samme måde, som hun foredrager. Det trak undervejs i mundvigen, f.eks. da jeg læste om teenagerens aktivitetsniveau, eller rettere mangel på samme: "Man kan sagtens som forældre henfalde til samme efterprøvning, som da de var helt spæde - holde et spejl hen over dem for at se, om de ånder."
Bogen beskriver skolebarnets hjernemæssige udvikling, og hvilket læringsmiljø der giver barnet de bedste muligheder for indlæring under hensyntagen til alder og køn. De nye tendenser affødt af PISA-undersøgelserne, med større vægt på de læsetunge fag på bekostning af de kreative, trækker i den forkerte retning, for: "Hvordan sikrer vi, at børn og unge lærer optimalt uden at blive robotter, der kun kan svare på spørgsmål, de allerede har øvet sig på?"
"Kan man ikke blive lidt bekymret for, at det bliver vigtigere at krydse rigtigt af i et evalueringsskema end at samle årets indlæring i et nyskabende, spændende projekt?" spørger Ann-Elisabeth Knudsen og beklager, at hjerneforskningen ikke er taget med på råd, når folkeskolen er sat under lup med henblik på forandring.
Stof til eftertanke for dem, som har berøring med folkeskolen såvel professionelt som privat.
Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.
Hvad gør sygeplejersker for at bryde social ulighed i sundhed?
Lars Olsen
Den nye ulighed
Gyldendal 2007
184 sider - 159 kr.
Bogen handler om, at Danmark er blevet et femsjettedels samfund. Det betyder, at det store flertal har det super godt, men en mindre del af befolkningen bliver hægtet af. 15 pct. af unge vokser op med markant ringere livschancer end deres jævnaldrende. Det drejer sig primært om ulighed i uddannelsessystemet. Forfatteren, der er journalist og forfatter, forklarer, at velfærdsstaten har været bedre til at udjævne økonomisk ulighed end til at mindske social og kulturel ulighed.
Bogens budskaber bliver understøttet af særkørsler fra Danmarks Statistik, undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og store, dækkende surveyundersøgelser fra Socialforskningsinstituttet om negativ social arv. Kvalitative data bliver anvendt i form af mindre cases, hvor forskellige aktører er blevet interviewet.
Forfatteren har en knivskarp pen. Super klart sprøjtes den ene barske kendsgerning efter den anden ud på debatbogens sider. Ordsproget: Æblet falder ikke langt fra stammen, er nærliggende at fremhæve ved læsningen af denne bog.
Forfatteren gør det klart, at akademikerbørn og andre fra hjem med boglig uddannelse, opnår markant højere karakterer end de mange, der vokser op i ikkeboglige hjem. Elever fra dårligt stillede familier falder gennem skolesystemet, så de ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse, de er ligeledes overvægtige, har de nyeste mobiltelefoner og masser af slik og lommepenge. I disse hjem findes der ikke en bog om Rifbjergs forfatterskab på bogreolen, som børnene kan bruge, når de skal skrive projektopgave i skolen.
Dette liv har en femtedel af unge mennesker. Hvorfor er livet så ulige? En af forklaringerne er, at den kulturelle kapital, dvs. evnen til at forstå og agere i forhold til forskellige felter i samfundslivet, har stor betydning. Nogle familier har høj kulturel kapital, andre har ikke. I det daglige drejer det sig om sproget. Diskuterer forældrene med børnene, eller gør de ikke. Ligger der aviser i sofaen, diskuterer man nyhederne, eller lader man programmerne passere. Ved disse samtaler lærer børnene at knække de vigtige sociale koder og mærker, hvornår man siger noget sludder, noget relevant, og ikke mindst oplever de at blive taget alvorligt.
Der er tankevækkende cases om mennesker, der har brudt den sociale arv, hvor alle fremhæver, at de har mødt en lærer, der for alvor har formået at gøre en forskel. En lærer, der har ændret deres liv i kraft af et stærkt personligt engagement.
Ud fra dette perspektiv får lærerne og pædagogerne, samt deres organisationer, et ordentligt dask og kritiske ord med på vejen. Skolesystemet og daginstitutionerne kan være med til at bryde den sociale arv. Men de gode fagfolk indretter desværre skolesystemet efter den boglige middelklasses pæne børn, som kender de kulturelle og sociale koder, og akademiserer de ikkeboglige uddannelser. For en femtedel af de unge mennesker er dette en fremmed verden, som de aldrig kommer ind i.
Efter at have læst den spændende og velskrevne bog tillader jeg mig at spørge sygeplejerskerne: Hvad gør du, hvad gør vi, hvad gør vores organisation for at bryde den sociale ulighed, som er lige så stor på sundhedsområdet som på uddannelsesområdet?
Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Gitte Lindermann er specialkonsulent i Region Hovedstaden, Psykiatrivirksomheden, og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Jeg glemte at sove i toget
Lene Koch og Klaus Høyer (red.)
Håbets teknologi
Forlaget Munksgaard Danmark 2007
288 sider - 218 kr.
Hwang Woo-Suk! Det var jo ham stamcelleforskeren, der viste sig at have forfalsket sine fremragende resultater på trods af, at han i Sydkorea havde ideelle forskningsbetingelser - eller måske netop på grund af det? I denne bog diskuteres god og dårlig forskning i lyset af netop hans historie.
Men ellers handler bogen om tilblivelsen af stamcelleforskning i Danmark. Og det er en spændende bog. Jeg blev fanget af "Håbets teknologi." Endda så meget, at jeg glemte at tage min lille lur på min daglige pendlertur til arbejde, jeg ville hellere læse videre. Det interessante ved bogen er, at forfatterne beskæftiger sig med stamcelleforskning på en lidt anderledes måde, end jeg er vant til at forholde mig til forskning på.
Oftest læser jeg om, hvad der er forsket i, og hvad resultatet er blevet. Men her belyses stamcelleforskning ud fra en tværfaglig, samfundsvidenskabelig vinkel. Forfatterne bryder med antagelsen om, at forskning er isoleret til opdagelser i et laboratorium. Forskning foregår i samspil med det omkringliggende samfund, og det er en begivenhed, der forandrer det forskende menneske og omverdenen. Derfor læser man i bogen om de involverede parter, lige fra stamcellerne til forskerne og de patientgrupper, der donerer befrugtede æg, samt de patientgrupper, der eventuelt kan få glæde af forskningen ud i fremtiden.
For bogens henvisning til håbet hentyder både til, at stamcelleforskningen giver håb for behandling af nogle patientgrupper med kroniske sygdomme, men også håb om at kunne lære at styre stamcellerne, så de kan bruges til dette, hvilket endnu ikke er lykkedes. Så håbet skal vedligeholdes for at bære forskningen oppe. Forfatterne beskriver, hvordan og under hvilke forhold stamcelleforskning bliver til. De ser ikke på stamcelleforskning ud fra en filosofisk vinkel.
Jeg fandt det især spændende at læse om, hvordan lovgivningsprocessen udvikler sig, og hvordan de etiske bekymringer vedrørende indgreb i det spirende liv undervejs bliver overtrumfet af syge menneskers behov for behandling. Overvejelserne hos de donerende par i fertilitetsbehandling samt overvejelserne hos de læger, der skal bede om donation, var også interessant læsning. Men der er meget mere; bl.a. indfølende beskrivelser af, hvad patienter, der måske kan få glæde af forskningen, tænker. Der er mange indfaldsvinkler, og i bogen gives et bud på, hvordan de forskellige involverede har indflydelse på forskningen og hinanden.
Alt er båret oppe af overbevisende teorier, da bogen primært henvender sig til studerende på højere læreanstalter. Men jeg kunne komme gennem bogen uden de store besværligheder. Man kan jo vælge at skimme over teorierne og koncentrere sig om undersøgelserne og interview med de involverede parter og stadig få gavn af bogen.
Mange sygeplejersker kan have glæde af at læse om stamcelleforskningens tilblivelse og udvikling, da man kan trække paralleller til anden forskning.
Af Anne-Birgitte Salomonsen, operationssygeplejerske ansat på Rigshospitalet.
Ros er drivkraften
Marianne Bergström
Hyperaktive Børn - scener fra hverdagen
Dansk Psykologisk Forlag 2007
36 sider - 128 kr.
"Hyperaktive Børn" er en letlæst bog fyldt med humoristiske vignetter, som i glimt beskriver livet med et barn, der lider af ADHD, og dets familie. Hovedbudskabet er, at barnet aldrig må betragtes som en byrde.
Det er et hårdt lod at skulle kæmpe med et evigt indre kaos, hvor opmærksomheden sædvanligvis kun opretholdes i ca. 15 minutter ad gangen, og det endda kun med opbydelse af den yderste kraftanstrengelse. Ros er drivkraften frem. Fokusér på det positive, barnet gør og siger, og gå let hen over det negative. Selvværdet skal her, som i øvrigt altid, styrkes. Ingen vokser af konstant kritik. At det er svært at efterleve i praksis, når trætheden i familien er overvældende, er ikke svært at forstå.
En sjov detalje i bogen er en tegning, hvor barnets adfærd kopieres med kærlighed og lune af faderen. At alt ikke skal kopieres, siger sig selv. Bogen er mest egnet til forældre og anden familie, som vil kunne nikke genkendende til de mange situationsbilleder i bogen. De kan få inspiration til at bløde en situation op.
Af Susanne Jørgensen, sundhedsplejerske, ansat i Distrikt Amager, Sundhedsplejen.
Sprudlende skriverier om sygepleje i Grønland
Bente Rosing
Alle ender i Nuuk
Forlaget Gramma 2007
126 sider - 125 kr.
På sygeplejestationen blev instrumenterne steriliseret på komfuret i køkkenet. Først blev der bagt to franskbrød for at udnytte flaskegassen, så blev nåleholdere, sakse, pincetter og sprøjter bagt i 20 minutter. Som sygeplejerske i en bygd i Grønland midt i 1970'erne lærte Bente Rosing at klare sig med sparsomme midler. Efter at have brugt samtlige 200 liter vand fra vandtanken i løbet af to dage lærte Bente også at spare på vandet, som var smeltevand fra fjeldet. Hendes to børn kom i bad én gang om ugen i samme vand. Derefter blev vasketøjet lagt i blød i badevandet, kogt over gassen, gnubbet på vaskebræt og skyllet i ét hold vand.
I 84 korte beretninger om sine to første ophold på i alt syv år i Grønland fortæller Bente Rosing om det grønlandske folk i bygd og i by, om sundhed og sygdom, om livsformer og sociale forhold, om myter og visdom. I mødet mellem dansk og grønlandsk kultur vokser historierne frem. Bente Rosing har en formidabel evne til at formidle sine oplevelser, morsomme, groteske, tragiske og sælsomme. Hun lider ikke af berøringsangst og kan derfor gebærde sig og handle i de fleste situationer. Bente bliver ikke integreret, som hendes to børn bliver det, men forstår både at bevare sit åbne sind og at sætte klare grænser, når der opstår misforståelser og konfrontationer, hvoraf flere udvikler sig faretruende.
Muntre anekdoter veksler med dystre fortællinger og et par stykker om spøgelser. Festlig er beskrivelsen af den høje, danske kvindes ankomst til bygden, hvor hun må kravle op ad en lejder. "Det meste af befolkningen stod på kajen for at se, hvad jeg var for en. Nogle kvinder fortalte senere, at de syntes, der kom mere og mere til syne af mig. Det var, som om jeg aldrig holdt op. De syntes, jeg var meget lang." I starten blev Bente jævnligt kaldt på sygebesøg, og når hun ankom, stod der altid to øl på bordet. "Jeg spurgte så efter den syge og fik som svar: "Min kone er lige rejst til Paamiut, du har to børn og ingen mand!" Ingen syge! Jeg sagde, at jeg ikke drak øl og ikke var interesseret i gifte mænd. Straks fik jeg at vide, at jeg ikke kunne lide grønlændere. Den udlægning havde jeg slet ikke tænkt på som en mulighed."
Alkohol, hustruvold, omsorgssvigt, selvmord, ulykker, sex på kryds og tværs, uvidenhed, langt til læge og sygehus og vanskelige kommunikations- og transportveje er essensen i mange af historierne. Alligevel efterlader Bente Rosing os et indtryk af et prægtigt, hårdført og charmerende folk, fristet og tvunget til en importeret livsstil, der ikke var i harmoni med livsvilkår og tradition for 20-30 år siden. Lad andre så fortælle, hvordan det er gået siden.
Under sit andet ophold i Grønland bliver Bente grønlandsk gift. Senere videreuddanner hun sig til sundhedsplejerske og vender tilbage til Grønland, denne gang til Nuuk, "hvor de fleste ender, uanset hvor de har boet på kysten." Deraf titlen, men så er disse "skriverier," som Bente Rosing kalder dem, også slut. Herligt, men for sjældent at se sygepleje så sprudlende beskrevet som her.
Af Anne Vesterdal, sygeplejerske.
Man kan ikke læse sig til forældrekompetencer
Jorunn Hansson, Christina Oscarsson
Trygge børn
En bog om at være forældre
København: Det Schønbergske Forlag; 2006
257 sider, 249 kr.
At opleve tryghed som barn er forudsætningen for at kunne udvikle sig som menneske, og at investere i børn er den bedste fremtidssikring, et samfund kan gøre. Børn og forældre er en del af en større sammenhæng, og som følge deraf er der meget, der har indflydelse på, om børnene oplever den tryghed, vi voksne gerne vil give dem. Hvor mange faktorer der har indflydelse på et barns opvækst i trygge rammer, ses af de mange emner, som bogen berører.
Den favner meget bredt og kommer ind på mange emner relateret til børn, fra udvikling, søvn, sygdomme, opdragelse og sorg, til forældreskabet og parforholdet, herunder også separation, skilsmisse og daginstitutionernes og skolernes arbejde med børnene. En bog, der favner så bredt, kommer let til at blive overfladisk, det gælder desværre også i dette tilfælde. Mange store emner bliver kogt sammen til lidt for korte afsnit, hvor man som læser sidder tilbage med en underlig følelse af, at der mangler noget, hvilket er beklageligt i forhold til det ellers fine faglige niveau.
Bogen er redigeret af to forfattere, som begge er mødre til fire børn. Bogens mange kapitler er skrevet af kendte nordiske eksperter på børneområdet, samt af forældre, som personligt beretter om det at have børn. Kapitlerne indledes med et par sætninger, som den efterfølgende tekst tager afsæt i, og de afsluttes med en forældreberetning om det netop bearbejdede emne. På den måde bliver bogen meget nærværende læsning for de forældre, som den er henvendt til, og kapitlerne kan uden problemer læses hver for sig.
Bogen er desværre et godt eksempel på, at man som forældre ikke kan læse sig til sine forældrekompetencer. Det vigtigste for børns oplevelse af tryghed er stadigvæk at have forældre, som er vokset op i trygge rammer, og som derfor, rent instinktivt, forstår at give børnene den tryghed, de selv engang fik.
Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som udviklingskonsulent i Aabenraa Kommune.