Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Sådan viser de den døde respekt
Ritualer. Sygeplejersker fra fire forskellige arbejdspladser fortæller her om deres ritualer i forbindelse med dødsfald.
Sygeplejersken 2007 nr. 15, s. 22
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Foto: Søren Holm
Ritualer ved dødsfald kan være fælles eller private. Man flager på halv, når en beboer fra plejehjemmet skal begraves. Man lukker et vindue op på stuen, når man gør den døde i stand, eller lægger den dødes hænder på en bestemt måde. Hvorfor?
"Ritualet er en ramme om tanker og følelser. En køreplan, som man kan følge eller fravige, men man er ikke selv nødt til at opfinde det hele," siger hospitalspræst Tom Kjær, Herlev Sygehus."De store ting i livet har brug for rammer. Det bevægende. Vi har jo også ritualer for glæde."
Ritualer i forbindelse med dødsfald findes der en række af på plejehjem, børneafdelinger og afdelinger, hvor kroniske patienter har deres faste gang gennem mange år. Det kan de følgende eksempler fortælle.
Dialyseafdelingen
"Vores dialysepatienter kommer to-tre gange om ugen, og vi tilstræber, at de er på samme stue hver gang og med samme personale," fortæller sygeplejerske Louise Ravnkilde Jensen, Regionshospitalet Randers.
"Når en patient er død, lader vi hans dialysestol stå tom, første gang han skulle have været til dialyse. Vi lægger et lagen over stolen, og vi dækker et rullebord med en lille broderet hvid dug og en glaslysestage med et fyrfadslys. Det bliver tændt om morgenen og får lov at brænde ud. Det tager fire timer, og det er det." Ritualet blev indført for fire-fem år siden, men først bad personalet patienterne om deres mening.
"Vi følte selv et behov for at afrunde eller markere et dødsfald, så der ikke bare pludselig er en ny i stolen. Og der var helt klart en positiv holdning blandt patienterne. Det måtte ikke blive for højtideligt. Men den sidste respekt bliver tydelig og mere håndterlig," siger Louise Ravnkilde Jensen.
"Vi har tavshedspligt, så vi oplyser ikke noget om dødsårsag eller sygdomsforløb. Men ritualet giver tit anledning til at mindes og samtale om gode stunder, vi har haft med den afdøde. Og så skriver kontaktsygeplejersken et kondolencekort til patientens nærmeste pårørende. Vi har også samlet nogle standardformuleringer og udtryk som hjælp for den, der skal skrive."
Plejehjemmet
"Vi siger farvel og viser den døde den sidste ære, når vi synger den døde ud," fortæller sygeplejerske Birgitte Kvist fra plejehjemmet Beringshaven i Holstebro.
"Vi gør den døde rigtig pænt i stand og fjerner alt, hvad der minder om, at man har været syg, så der ser fredeligt ud i lejligheden med lys på bordet og en buket blomster.
Bedemanden ved, hvad vi plejer at gøre, så han har valgt salmer eller sange sammen med de pårørende. Eller de kommer måske til os og spørger, om vi kunne tænke på en sang, vi skulle synge for deres mor.
Alle naboer, der har lyst, kommer ind sammen med personalet og sidder i deres kørestole. Ofte står kisten åben, mens vi synger og beder et fadervor. Så siger vi farvel og følger kisten ned til rustvognen sammen med pårørende og beboere.
Det er næsten altid personalet, der kører kisten til rustvognen, og der står vi så og ser, til den er kørt. Og vi hejser flaget først på halv, og så på hel. Det er vores farvel."
Børneonkologisk afdeling
"Når et barn dør her i afdelingen, og forældrene ikke ønsker at få det hjem med det samme, så snakker vi med dem om, hvad der skal gøres. Og om de selv vil være med til at gøre barnet i stand," siger sygeplejerske og koordinator Anette Snedstrup, Skejby Sygehus.
"Også om barnet skal synges ud fra afdelingen. Det gør vi ofte her, og hvis vi får lov, spørger vi de andre forældre, om de vil være med til at synge barnet ud. Vi bor i stueetagen, så somme tider går man ud med kisten gennem vores havedør, når vi har kørt den gennem afdelingen.
Det er barsk, fordi der altid vil være nyopdagede børn i en børneonkologisk afdeling, men dem må vi så være ekstra opmærksomme på. Døden er så stor en del af vores hverdag, at den skal der være plads til."
Neonatalafdelingen
"Når et barn dør i neonatalafdelingen, tilbyder vi forældrene at tage hånd- og fodaftryk og klippe en hårlok af," fortæller assisterende afdelingssygeplejerske Benedikte Pallesgaard, Hvidovre Hospital.
"Vi taler med dem om at skrive breve til barnet fra forældre og søskende, som de kan give det med i kisten, tegninger eller små ting. Vi har en vejledning, som hele hospitalet bruger, når et barn dør.
Vi tager mange billeder af barnet, også selv om forældrene ikke umiddelbart ønsker at få dem. Vi fortæller, at vi tager billederne og gemmer dem, så de kan få dem, hvis de gerne vil have dem senere. Så de kan se, at det var et fint lille barn."
Foto: Søren Holm